Vangsmindekarréen i Øgadekvarteret

Vangsmindekarréen i Øgadekvarteret, Aalborg Kommune, 2000  

Lokalplanen omfatter en karré i et typisk ældre arbejderkvarter. Karréen består af en sammensat bebyggelse med forskellig anvendelse, bygningsudtryk og alder.  

Lokalplanens område

Området ligger uden for Aalborg centrum i et gammelt arbejderkvarter tæt på havnen. Området fremstår overvejende som boligkvarter, men karréen indeholder også håndværksvirksomheder, værksteder og butikker. Området er udpeget som byfornyelsesområde.  

Lokalplanens hovedindhold

Hovedformålet med lokalplanen er bl.a. at sikre, at områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier fastholdes i forbindelse med byfornyelse og forbedring af området.  

Forarbejder

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en SAVE-registrering.  

Detaljeringsgrad

Karréens forskellige bebyggelser er klassificeret i forskellige stilarter, som er beskrevet detaljeret i hver sit stilblad. Herudover indeholder lokalplanen detaljerede bestemmelser om bygningernes udseende.  

Planens form, grafik og illustrationer

Lokalplanen er overskuelig og let at forstå. Stilbladene er gennemarbejdede og meget illustrative, hvilket gør lokalplanen særligt informativ.  

Sidst opdateret  2.01.2012