Miljøvurdering
Hensynet til kulturarven er et af de parametre, der skal indgå ved beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser af nye planer og projekter. Derfor er det vigtigt, at de kulturhistoriske bevaringsværdier fremgår af kommunens planer.
Herudover er det en rigtig god ide at gøre både kortlægningen og beskrivelsen af de udpegede kulturmiljøer tilgængelige for offentligheden. herunder også begrundelsen for udpegningen af de pågældende kulturmiljøer. Det er vigtigt at beskrive de bærende eller karakterdannede bevaringsværdier.
Sådanne beskrivelser gør det nemmere for andre - herunder også for kommunen selv ved en senere sagsbehandling - at vurdere eventuelle konsekvenser for kulturarven ved nye planer og i forbindelse med nye projekter (VVM-redegørelser).
Publikationen beskriver screening, scoping og miljøkonsekvensvurdering af de landskabelige og kulturhistoriske interesser i det åbne land. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2003.
Hent publikationen






