Redskaber
Der er udviklet to metoder til kortlægning, vurdering og udpegning af de arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier i både byerne og det åbne land.
SAVE-metoden er udviklet til at kortlægge bystrukturens dominerende træk, bydele og kvarterer, bymiljøer og enkeltbygninger. SAVE-metoden kan også bruges til enkeltbygningsregistrering i det åbne land.
KIP-metoden er udviklet til at kortlægge kulturmiljøer, kulturhistoriske helheder og elementer i det åbne land.
De to metoder kan supplere hinanden, men de kan ikke erstatte hinanden. Valget afhænger af det konkrete formål med planlægningen. SAVE fokuserer på de arkitektoniske værdier og behøver ikke at have en geografisk afgrænsning. KIP fokuserer på det kulturhistoriske og skal have en geografisk afgrænsning.
SAVE: Survey of Architectural Values in the Environment
Survey of Architectural Values in the Environment, bedre kendt som SAVE-metoden, er udviklet i slutningen af 1980'erne. SAVE har fra 1990 til 2007 været anvendt til kortlægning og vurdering af byer, bygninger og bebyggede miljøer i de såkalte kommuneatlas og kulturarvsatlas. SAVE-metoden anvendes især af kommunerne til af bevaringsvurdere de enkelte bygninger og til at vurdere større bebyggede helheder som forberelse til en (bevarende) lokalplan. Læs mere om SAVE her
KIP: Kulturhistorien i planlægningen
Kulturhistorien i planlægningen, kaldes også KIP. Det er en samlet betegnelse for den særlige udrednings- og oplysningsindsats, der foregik i anden halvdel af 1990'erne med henblik på at få de kulturhistoriske interesser og kulturmiljøer indarbejdet i amternes regionplaner. KIP-indsatsen resulterede i tre centrale publikationer, som endnu danner kulturhistorisk og planlægningsfaglig ramme for arbejdet med de kulturhistoriske interesser i kommuneplanerne. Læs mere om KIP-metoden her
