Digital pulje
Puljen aktuelt
Puljens seneste ansøgningsfrist var i november 2011. Puljen er dermed uddelt to gange.
Her kan du læse mere om puljen, om de igangværende projekter med støtte fra uddelingen 2010-11, og om hvilke syv projekter, der i januar 2012 har fået tilsagn om projektstøtte.
Støttede projekter afrapporteres til Kulturstyrelsen - kontakt os venligst vedrørende procedure.
Puljens formål
Puljen udgøres af Tipsmidler og har til formål at støtte digitalisering og udvikling af digital formidling af kulturen. Puljen støtter offentlige kulturinstitutioners mulighed for at formidle digitale kulturtilbud og anvende digitale værktøjer i deres arbejde.
Ved offentlig forstås at minimum halvdelen af driftsbudgettet dækkes af offentlige midler.
Puljen fordeles af Kulturstyrelsen.
Kriterier
Ved fordeling af puljen lægges der vægt på:
- Målgrupper og forventet antal brugere projektet er rettet mod, og som vil få glæde af projektet.
- Væsentlighed i forhold til materialets lokale, regionale eller nationale betydning, herunder materialesikring
- Nyskabende kvaliteter i forhold til brugerinddragelse og udstillingsteknologier
- Samarbejder på tværs af kultursektoren og mellem forskellige institutioner
Der ydes ikke støtte til projekter, hvor formidlingen har værkkarakter, ligesom projekter med undervisningssigte alene ikke støttes.
Der er ikke på forhånd taget stilling til fordelingen mellem digitalisering og digital formidling.
Senest støttede projekter
For perioden 2011-12 er der i januar 2012 givet tilsagn om støtte til syv projekter, ialt hele puljesummen på 3,2 mio.kr.
Projekterne færdiggøres fortrinsvist indenfor et år.
- Forstadsmuseet og Greve Museum har fået tilsagn om 400.000 kr. i støtte til webprojektet kogebugtpaabanen.
- Industrimuseet m. fl. har fået tilsagn om 400.000 i støtte til projektet HOT SPOTS.
- Odense Bys Museer, Århus Stadsarkiv og Den Gamle By har fået tilsagn om støtte på 498.000 kr. til projektet Hvor det fra?
- Moesgård Museum har fået tilsagn om støtte på 500.000 kr. til digitalisering af etnografiske fotos og tegninger.
- ARKEN har fået tilsagn om støtte på 600.000 kr. til projektet Formidling i lommen.
- Københavns Museum har fået tilsagn om støtte på 263.000 kr. til projektet Vilde dyr - dansende billeder.
- DAC har fået tilsagn om støtte på 540.000 kr. til projektet Podruns til dansk arkitektur.
Tidligere støttede projekter
Puljen er uddelt en gang tidligere, i foråret 2011, hvor 8 projekter modtog støtte på ialt ca. 6 mio.kr. Læs om projekterne i nyheden her - det giver et fingerpeg om, hvilken type projekter der eksempelvis kan støttes.
Kulturarvsstyrelsen støtter 8 kulturprojekter, der digitaliserer eller formidler digitalt.
Kulturprojekterne





