Turismens vækstkonference
Dansk kultur er flittigt repræsenteret i internationale livsstilsmedier, og på flere kulturområder er vi med i forreste række. Men selv er vi mindre gode til at sælge varen, og den danske turisme er derfor i krise.
Skal Danmark få del i den globale turismevækst, der drives frem af de moderne forbrugeres jagt på nye spændende oplevelser, så kræver det nytænkning, samarbejde og udvikling af brandet "Destination Danmark".
Vækstpotentiale
Det store vækstpotentiale i dansk turisme er emnet for "Turismens vækstkonference – the new way to grow", der blev afholdt i København d. 30. maj 2011. Konferencen indkredsede, hvordan udvikling i turisme og oplevelsesøkonomi fungerede som vækstmotor for erhvervslivet – og ikke mindst hvilke tværgående samarbejder, der skal til for at skabe nye og bedre koncepter for ferierejser, oplevelser i verdensklasse og tiltrække internationale møder og kongresser.
Kulturturisme- og kulturarvens rolle
Kulturarvsstyrelsens direktør Anne Mette Rahbæk bød ind med et oplæg om kulturturisme i Danmark og kulturarvens rolle. Vi ved, at et attraktivt lokalmiljø, kulturarv og oplevelser står øverst på turisternes ønskelister – og vi ved, vi har det! Men vi skal blive bedre til at fortælle historien og til at samarbejde om formidlingen af de spændende muligheder i hele landet. I Kulturarvsstyrelsen er kulturarv og turisme et af omdrejningspunkterne i samarbejdet med kommuner, museer, verdensarvssteder og turismeaktører - og ikke mindst med brugerne, bl.a. på websitet 1001fortællinger.dk.
Projektet Destination Danmark
Konferencen blev afholdt i tilknytning til projektet Destination Danmark, hvor Kulturarvsstyrelsen sammen med Mandag Morgen, HORESTA, Danske Regioner, Københavns Lufthavne, WoCo og MCI-Group udarbejdede en samlet vision for fremtidens turisme.
Kontaktperson på '1001 fortællinger om Danmark' er Mette Bom, metbom@kulturarv.dk.
Læs mere om konferencen og projektet Destination Danmark og følg med på turisme-bloggen hos Mandag Morgen.
Destination danmark-projektetTurister anvender sociale medier til at finde autentiske, lokale oplevelser. Mød tre familier, der deler deres oplevelse af Danmarks kulturarv på websitet 1001 Fortællinger om Danmark.
Danmarksrejser på 1001Vidste du, at 1001-websitet også findes på engelsk og som smartphone-apps?
Bidrag selv og del med dine gæster!
1001fortællinger.dk - også på engelsk






