e-museum

Pulje til udvikling af museers og science centres digitale undervisningsmaterialer

 

Støttede projekter 2011

Støttede projekter i 2006 og 2007  

Det er ikke afgjort, hvornår puljen igen udbydes. 

Baggrund for puljen

Puljen er tilknyttet projektet e-museum, som er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.  

Formålet med puljen er at øge mængden og tilgængeligheden af museers og science centres netbaserede undervisningsmaterialer.

Puljen yder støtte ud til udvikling af museers og science centres digitale undervisningsmaterialer til folkeskoler og ungdomsuddannelser.  

Man kan søge puljen om støtte til:

  • udvikling af digitale undervisningsmaterialer
  • kvalificering og udvikling af læringspotentialet i eksisterende materialer, som tidligere har modtaget støtte fra puljen

Det forventes, at ansøgere orienterer sig i evalueringsrapporten om 1. generation af støttede projekter fra denne pulje. Rapporten rummer analyser af eksisterende digitale undervisningsmaterialer og anbefalinger til brug ved udviklingen af nye.  Rapporten kan downloades her på siden.


Evaluering af e-museum

I 2009 er emuseum.dk og projekter med støttet fra puljen blevet evalueret af henholdvis Snitker & Co og DPU. Rapporterne kan downloades her på siden.


www.e-museum.dk

www.e-museum.dk er en national platform, som giver grundskolen, ungdomsudannelserne og folkeskolelæreruddannelsen adgang til museers og science centres digitale ressourcer; til ressourcer om kultur- og naturlandskabet generelt samt til præsentation af ikke-digitale tilbud. Undervisningsmaterialer, der udvikles med støtte fra puljen, præsenteres på e-museum.dk.  

Projektet e-museum er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, som skal medvirke til at realisere regeringens målsætninger om at øge fagligheden i uddannelserne og tilgængeliggøre museernes ressourcer i undervisningssammenhæng. Ved en øget digital adgang til museers og science centres ressourcer skal undervisningssektoren opnå bedre mulighed for at inddrage disse ressourcer i undervisningen. Dermed kan museers og science centres faglige viden og formidlingskompetencer i højere grad udnyttes i undervisningssektoren.

 

 

Sidst opdateret  2.01.2012

Mere om

Kontaktperson Konsulent, cand.mag. Jakob Hansen
Tlf:
33745177
Email:
jakhan@remove-this.kulturarv.dk
Kontaktperson Konsulent. cand.mag Ulla Rønberg
Tlf:
33745195
Email:
ullarb@remove-this.kulturarv.dk