Indsamling, udskillelse og kassation

Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet to sæt retningslinjer:

  • Retningslinjer for indsamling af genstande, særlig inden for nyere tids kulturhistorie, på de statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet
  • Retningslinjer for udskillelse og kassation af genstande på de statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet

Retningslinjerne er udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen på baggrund af anbefalingerne i Udredning om bevaring af Kulturarven, som Kulturministeriet udgav i 2003.

I retningslinjerne for indsamling er det essentielle en understregning af betydningen af museets ansvarsområde, af planlægningen og af koordineringen med de øvrige museer inden for området. Disse overvejelser må efter styrelsens opfattelse være fælles for alle museer. Understregningen af begrænsningen af den passive indsamling har utvivlsomt størst betydning inden for nyere tids kulturhistorie, men overvejelserne om bevaringsomkostningerne og klausulerede genstande er relevante for alle museer, ligesom eftertiden utvivlsomt vil værdsætte, om museerne – uanset kategori – begrunder den konkrete accession.

Retningslinjerne for udskillelse og kassation er klart af størst relevans for museer med ansvarsområde og samlinger inden for nyere tids kulturhistorie, men de indeholder også generelle overvejelser om, hvordan museerne skal forholde sig ved auktionskøb og gaver, der omfatter mere, end museet ønsker at accessionere. Retningslinjerne indeholder også overvejelser og vejledning vedrørende kassation, og selv om nogle kunstmuseer melder, at dette er irrelevant for dem, er der andre kunstmuseer, der mener, at de har behov for at gennemføre udskillelser.

Det er derfor Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at retningslinjerne har relevans for alle museer, og styrelsen anbefaler, at alle museer orienterer sig i retningslinjerne og gør brug af de dele, der er relevante for det enkelte museum.

Retningslinjerne for udskillelse og kassation suppleres af to vejledninger: 

Sidst opdateret  2.01.2012
Kontaktperson Konsulent, cand.mag. Hans-Henrik Landert
Tlf:
33745186
Email:
hanshe@remove-this.kulturarv.dk