Registrering på museer
Regin
Regin er et web-baseret it-system til daglig registrering på et kunst- eller kulturhistorisk museum. Samtidig er det også et system til indberetning til de to centrale kulturarvsregistre, Kunstindeks Danmark og Museernes Samlinger.
Regin er et gratis tilbud til de de statslige og statsanerkendte museer, som i henhold til museumsloven er forpligtet til at indberette deres samlinger til de centrale kulturarvsregistre. Brug af Regin forudsætter endvidere:
- kunst- og kulturhistorisk faglig indsigt - som bl.a. erhverves via kurser hos Organistionen Danske Museer (ODM)
- adgangskoder - som administreres af Kulturarvsstyrelsen
Én fælles standard
Indtil for få år siden havde et museums registrering det ene, overordnede formål at give det pågældende museum overblik over samlingen.
Museets personale skulle til hver en tid kunne genfinde den indsamlede viden med dertilhørende museumsgenstande, værker, fotografier, arkivalier osv. Det er imidlertid ikke længere nok.
I dag kræves der af en effektiv museumsregistrering, at den har en form, så den kan udveksles elektronisk med andre institutioners registreringer. Dette nye formål forudsætter, at museerne udfører deres registrering efter ét og samme grundlæggende princip. Dette grundlæggende princip er nedfældet i "Dansk Museums Dokumentations Standard" og formuleret i et såkaldt XML-skema, som i teknisk form beskriver standardens kategorier og deres indbyrdes sammenhæng.
- XML-skema for Dansk Museums Dokumentations Standard
- Regin XML og Web Services (pdf)
-en introduktion til Regin-import, -eksport og interoperabilitet for leverandører og teknikere - Vejledning til DiffTool
- DiffTool (v1.0.12): et importværktøj til Museernes Samlinger baseret på DMDS XML
- Grønlandsk DiffTool (v1.0.11): et importværktøj til Katersat baseret på DMDS XML
- Regin stamtabeller (ver. 18.9.2008)
(indeholder koder og opslagsværdier, som skal anvendes i forbindelse med XML-import (MySQL SQL format) - Baggrunden for Dansk Museums Dokumentations Standard
Kulturhistoriske museer
Dokumentationsstandarden er for de kulturhistoriske museers vedkommende en formaliseret udgave af den registrering i museumssager, som langt hovedparten af museerne har benyttet i mange år i analog, papirbaseret form. I standarden indgår også den vidt udbredte Saglig Registrant for Kulturhistoriske Museer ("Den Grønne Registrant").
- Regin-kulturhistorie brugervejledning – januar 2012 (PDF-format)
- Registrering på kulturhistoriske museer (PDF-format)
- Vejledning i registrering af arkivfonde (PDF-format)
- Saglig Registrant for Kulturhistoriske Museer (Excel-format)
- Saglig Registrant - stikordsregister (Excel-format)
- Minimumsindberetning til Museernes Samlinger og KID (PDF-format)
Kunstmuseer
For kunstens vedkommende er dokumentationsstandarden baseret på den måde at registrere værker på, som er beskrevet i en vejledning og et informationsblad udgivet i 1982 af det daværende Statens Museumsnævn. Også kunstmuseerne tilbydes at registrere i Regin, der desuden fungerer som elektronisk indberetning til den centrale oversigt over kunstværker på museerne, Kunstindeks Danmark.
- Regin-kunst brugervejledning (PDF-format)
- Vejledning i registrering af kunst på SMN-kort (PDF-format)
- Vejledning i registrering af kunst på SMN-kort: Eksempler på registreringskort (PDF-format)
- SMN/Information nr. 2, Registrering af kunstværker (PDF-format)
- Minimumsindberetning til Museernes Samlinger og KID (PDF-format)






