Rapport 2009

Den samlede vurdering af de danske museer ligger på et højt niveau. Brugerne har i gennemsnit bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1-10.

Kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer bliver vurderet højest med en score på 8,2. De naturhistoriske museer ligger lige under med en score på 8,0.

Kvinderne i undersøgelsen er med en gennemsnitlig bedømmelse på 8,3 lidt mere tilfredse end mændene, der bedømmer museerne til 8,1.

Brugernes tilfredshed med museerne stiger med alderen. De 14-29 årige er med 7,5 de mindst tilfredse, mens brugerne på eller over 65 år er de mest tilfredse med en samlet vurdering på 8,5.

Tilfredsheden er størst blandt de brugere, der ofte går på museum, dvs. fire museumsbesøg eller flere per år. Deres gennemsnitlige tilfredshed er 8,3 mod 7,5 hos de, der sjældent går på museum, dvs. under et museumsbesøg i gennemsnit per år.

Den samlede tilfredshed med museerne er endvidere størst blandt de brugere, der tilbringer lang tid på museet, dvs. over 2 timer, sammenlignet med brugere, der tilbringer kort tid på museet, dvs. under 1 time.    

De kulturhistoriske museers brugere vurderer museernes kerneydelser på niveau med gennemsnittet for alle museer. Brugerne vurderer “atmosfæren/stemningen på museet” og “museets udstillinger” højest (henholdsvis 8,7 og 8,5), mens “variation i museets formidling” og “muligheden for at deltage aktivt” har den laveste bedømmelse (henholdsvis 7,6 og 6,6).

Kunstmuseernes brugere vurderer “atmosfæren/stemningen på museet” og “museets udstillinger” højest (8,6), mens “egnethed for børn” og “muligheden for at deltage aktivt” bliver vurderet lavest (henholdsvis 6,7 og 6,0). De to sidstnævnte ligger også markant lavere på kunstmuseerne sammenlignet med de kulturhistoriske og de naturhistoriske museer.

De naturhistoriske museers brugere vurderer “muligheden for at lære noget nyt”, “udstillingernes temaer/emner” og “egnethed for børn” meget positivt (8,4-8,7), mens “variationen i museets formidling”, “rum til refleksion og fordybelse” og “muligheden for at deltage aktivt” vurderes til mellem 7,1 og 7,4. Brugerne vurderer “muligheden for at lære noget nyt” og især “egnethed for børn” markant højere på de naturhistoriske museer end på kunstmuseerne og de kulturhistoriske museer.

Brugerne giver “muligheden for at deltage aktivt” den ringeste bedømmelse for alle de tre kategorier af museer. Kunstmuseerne bliver her vurderet lavest med en gennemsnitlig bedømmelse på 6,0, mens de naturhistoriske museer her scorer relativt højt med 7,1. Tilfredsheden med museernes kerneydelser

Brugerne vurderer alle museernes kerneydelser klart over middel.

Brugerne vurderer generelt “atmosfæren/stemningen på museet” højest blandt alle kerneydelserne med en samlet vurdering på 8,7.  

Museernes brugere er i højere grad kvinder end mænd.

Forskellen i andelene af mænd og kvinder er størst på kunstmuseerne – med en markant overrepræsentation af kvinder – og mindst på de naturhistoriske museer, der i højere grad tiltrækker både mænd og kvinder.

Der er en overrepræsentation af mænd på 65 år og derover blandt museernes brugere i forhold til deres andel af hele den danske befolkning.

De unge mellem 14-29 år er underrepræsenterede på de danske museer i forhold til hele Danmarks befolkning, mens de 50-64 årige er overrepræsenterede.

Kunstmuseernes brugere er generelt væsentlig ældre end brugerne på de kulturhistoriske museer. De naturhistoriske museer har de yngste brugere.

Museumsbrugerne har typisk længere uddannelser end befolkningen generelt. Andelen af brugere med en lang videregående uddannelse er væsentlig større på museerne end i befolkningen generelt. Museernes andel af brugere, hvis uddannelsesmæssige baggrund er folkeskole eller gymnasial uddannelse, er væsentlig mindre end i befolkningen.

Kunstmuseerne tiltrækker i særlig høj grad de højtuddannede sammenlignet med de øvrige museumskategorier. De kulturhistoriske museer har den laveste andel af de højtuddannede blandt de tre museumskategorier og den relativt største andel af brugere med folkeskole eller en gymnasial uddannelsesbaggrund.

Brugerne angiver i de fleste tilfælde “at se museet” som den vigtigste årsag til at besøge museet.    

På kunstmuseerne kommer en relativt stor andel for “at se en bestemt særudstilling” sammenlignet med de kulturhistoriske og de naturhistoriske museer. Brugere med en lang videregående uddannelse fremhæver også relativt ofte, at de er kommet for ”at se en bestemt særudstilling”.

Brugere i lavsæsonen, dvs. januar-april og september-december, fremhæver relativt ofte, at de kommer for ”at se en bestemt særudstilling”.

Et museumsbesøg er i meget høj grad en social begivenhed.

Færre end hver tiende bruger besøger museerne alene. Størstedelen af brugerne besøger museerne som en del af en gruppe, og knap halvdelen af brugerne besøger museet med familie, venner eller bekendte. En tredjedel af brugerne besøger museet sammen med en ledsager. Andelen af brugere, der besøger museet med en ledsager, er højere i de ældre aldersgrupper.

Kunstmuseerne har den relativt største andel af brugere, som kommer alene eller med en ledsager. De naturhistoriske museer har en markant større andel af brugere, som besøger museet sammen med venner, familie eller bekendte, end de to øvrige museumskategorier.  

Den typiske museumsbruger er en kvinde på 55 år, der er bosiddende i Region Hovedstaden. Hun har en uddannelse som folkeskolelærer. Når hun går på museum er det ofte et kunstmuseum i Region Hovedstaden. Hun besøger et museum relativt ofte - mere end fire gange om året. Hun har fået information om de museer, hun besøger gennem sine tidligere besøg, og hun går oftest på museum ledsaget af familie, venner eller bekendte. Hun tilhører det moderne fællesskabsorienterede segment.

Den atypiske museumsbruger er en mand på 22 år, der er bosiddende i Region Nordjylland. Han har en uddannelse som tømrer. Han går maksimalt på museum én gang om året, og så er det, fordi han deltager i en familiebegivenhed, som hans forældre har planlagt. Han tilhører det traditionelle individorienterede segment.

Læs mere om segmenterne i den nationale rapport.

Kulturarvsstyrelsen opfordrer til, at museerne anvender resultaterne i den Nationale brugerundersøgelse og museernes individuelle rapporter til at arbejde strategisk med formidling og kommunikation. Brugerundersøgelsen giver museerne viden om deres målgrupper, der gør det muligt at målrette formidling og kommunikation mod de brugergrupper, museerne ønsker at henvende sig til. Er der målgrupper museet ikke når? Det kan være ét eller flere af de ni segmenter i GallupKompas, bestemte aldersgrupper eller brugere med et bestemt uddannelsesniveau.    

Har vi valgt at kommunikere med vores brugere på de rigtige platforme? Brugerundersøgelsen giver svar på, hvor og hvordan forskellige segmenter og udsnit af brugere får kendskab til museet, f.eks. de unge brugere mellem 14-29 år eller borgere med en erhvervsuddannelse.  

Er der forhold omkring museets kerneydelser, vi kan ændre på? Det kan f.eks. være variationen i museets formidling, muligheden for at deltage aktivt eller formidlingsaktiviteter for børn og unge. Hvordan vurderer brugerne museets praktiske forhold? Brugerundersøgelsen peger blandt andet på, hvordan brugerne opfatter de forskellige forhold omkring museet.   

Mange af de ovennævnte spørgsmål kan give anledning til mere overordnede overvejelser om, hvilken slags museum man er – set i forhold til hvilken slags museum, man ønsker at være. Derfor er det vigtigt, at alle dele af museets organisation får lejlighed til at forholde sig til undersøgelsens resultater.

Gør vi i tilstrækkelig grad vores viden til en aktiv ressource i samfundet? Skal vi formulere særlige målsætninger for bestemte målgrupper? Tager vi højde for, at museumsbesøget for langt de fleste brugere er en social begivenhed? Har vi prioriteret vores formidlingsressourcer på en hensigtsmæssig måde? Skal vi indgå i samarbejder med andre museer for at nå vores mål?

Kulturarvsstyrelsen opfordrer til, at museerne anvender resultaterne i udviklingen af deres formidlingsstrategier.

De danske museer er forskellige, og hvert museum må på sin måde forholde sig til undersøgelsens resultater.