Museumsfusioner

Your flash plugin version does not match the required version 9.0.0 for this website. Please go to http://www.adobe.com/shockwave/download/
På ovenstående soundslide kan du se og høre nogle af de fusionsramte tale om deres erfaringer med at skulle fusioneres (varighed 1:40 min).

Kulturarvsstyrelsen har i juni 2010 en ny publikation med erfaringer fra fem museumsfusioner med titlen "Kærlighed eller tvangsægteskab?"

Publikationen kan downloades i boksen til højre, og ovenfor kan du se og høre nogle af de medvirkendes bidrag til undersøgelsen.

De fem eksempler er Odense Bys Museer, hvor det meste var planlagt, og hvor politikerne gav det nye museum ro til at finde sig selv; de to museer på Djursland, der lægger sig sammen med storebror i Randers og får helt nye muligheder; Museum Salling, hvor det sidste slag om museets fremtid måske endnu ikke er udkæmpet; Sydvestjyske Museer – der stadig søger fodfæste i Ribe-Esbjerg aksen; og Museum Lolland Falster, hvor de gode løsninger spirede frem af den lollandske muld.  

Til sidst i publikationen giver erhvervspsykolog Gitte Haslebo sine bud på, hvordan fusionerende museer skal gribe processen an. Er det fx en god idé at dele medarbejderne op i de træge og de forandringsparate?  

Det danske museumsvæsen står over for store udfordringer i de kommende år. Øgede kvalitetskrav og en kraftigt skærpet konkurrence om publikums opmærksomhed tilskynder museerne til at tænke nyt. Den nye kommunale struktur byder også stadig på både udfordringer og nye muligheder for museerne. At slå flere museer sammen til ét er ofte en god løsning på de skærpede krav.  

Gennem denne publikations fem eksempler giver kommuner, museumsledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer deres bidrag til diskussionen om museumsfusioner.

Publikationen er udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen af Periskop.   

Kulturministeriet har i 2010 igangsat en museumsudredning, der skal lægge sporene ud for en fortsat styrkelse af de danske museer.      

Sidst opdateret  2.01.2012
Kontaktperson Fuldmægtig Thyge Moos
Tlf:
33745119
Email:
thygem@remove-this.kulturarv.dk
Publikation

Download publikationen om museumsfusioner

Kærlighed eller tvangsægteskab?
Fremtidens museumslandskab

I januar 2010 igangsatte kulturministeren en udredning, der skal komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Læs meget mere om udredningen og deltag i debatten.

Museumsudredning