Dansk Landbrugsmuseum
Landbrugsmuseets permanente udstillinger er en væsentlig del af en spændende museumsoplevelse. Museet genskaber fortidens miljøer med kulisser, billeder og udstillingsgenstande. Man føler historiens vingesus, når man står bag en 300 år gammel træplov med udsigt til markerne eller befinder sig i et travlt middelalderkøkken. Museet har flere ”afdelinger” på adressen: Den gamle smedie, Polakhuset, Bigården, Center for levende kultur, Landbrugsbotanisk Have og Æbleplantagen. Museet har flere permanente udstillinger på adressen: Bondeliv (Udviklingen om landbruget og bøndernes liv frem til 1700-tallet), Landbrug og Teknik (om 1800-tallets industrielle udvikling) samt Måltidsudstillinger med blandt andet mejerier og slagterier.
Nyt ansvarsområde: Måltidets kulturhistorie.






