De Danske Kongers Kronologiske Samlinger - Amalienborgmuseet

Museet i Christian 8.s Palæ på Amalienborg er en fortsættelse af de kongelige samlinger på Rosenborg Slot. Med indretningen af Frederik 7.s Stue i anden halvdel af 1800-tallet fuldførtes Rosenborgs udstillinger om de oldenborgske konger. Dermed var den begrænsede plads på slottet udnyttet til det yderste. Skulle senere kongers regeringsperioder belyses, måtte det derfor ske et andet sted. I forbindelse med restaureringen af Christian 8.s Palæ på Amalienborg i 1994 blev et museum indrettet i stueetagen. Her kan man se udstillinger, der dækker perioden 1863-1972 og omfatter fire generationer af den glücksborgske slægt: Christian 9., Frederik 8., Christian 10. og Frederik 9.

Her finder du os

Christian VIII's Palæ
1257 København K
33122186
amalienborgmuseet@dkks.dk
http://amalienborgmuseet.dk

Sidst opdateret  2.01.2012