Det Gamle Hus

Det gamle Hus, der ligger ud mod Gilleleje Hovedgade er indrettet omtrent, som det har set ud i midten af 1800-tallet. Her boede skiftende smede og senere også en ur- og skomager, der havde værksted og ”butik” i de østre rum. Familiemedlemmer deltog i fiskeriet, så garn og redskaber til reparation af disse vises også i interiørerne.
 
I sæsonen 2011 kan ses en særudstilling om dåbskjoler, der giver et indblik i den skiftende mode indenfor de sidste 100 år.
  
I tilknytning til besøget i Det Gamle Hus kan det anbefales at gå på Gilleleje Havn ved kajen ud for Adamsens fiskeforretning, hvor Gilleleje og Omegns Museumsforenings fiskekutter Vilhelm fra 1888 kan ses. Det er medlemmer af Vilhelms Skibslaug, der sejler med båden i det daglige. Medlemskab af lauget, og dermed retten til at komme ud at sejle med Vilhelm, kan tegnes Ved henvendelse til Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre på tlf: 72 49 99 50 eller på mail: museum@hhkc.dk.

Her finder du os

Hovedgaden 49
3250 Gilleleje
72499950
museum@hhkc.dk
http://www.hhkc.dk

Sidst opdateret  2.01.2012