Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Smukt placeret på det bakkede Djursland ligger Gammel Estrup – en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde
Herregårdens historie kan føres tilbage til 1300-tallet, og stedet har i 600 år været i slægten Scheels eje
Først i 1926 blev Gammel Estrup solgt som følge af en ny arvelov, der gjorde det umuligt at beholde gården i familiens eje
I 1930 blev Gammel Estrup oprettet som museum, og fremstår i dag som et enestående eksempel på de danske herregårde og det liv, der blev levet blandt herskab og tjenestefolk
Nyd de pragtfulde sale, hvor adelen dansede og festede, og gå på opdagelse i de elegante gemakker og enkle værelser, hvor slægten Scheel og deres tjenestefolk levede deres private liv igennem 600 år
Gå en tur i den smukke barokhave med karpedamme og orangerier, mens børnene prøver den nye store legeplads.
Året rundt er der aktiviteter for hele familien blandt andet koncerter, historiske børneaktiviteter, 1700-talsdage og juleforberedelser.






