Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg
Smukke skibsmodeller og malerier, store maskiner, menneskene på havet, historier om slaver, handel, rigdom, kolonier og katastrofer. Alt det kan man møde på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Museet optager det meste af slottets førstesal og dækker dansk søfart fra 1400-tallet til i dag. Der er specialudstillinger om navigation, søkort, redningstjeneste og fyr- og vagervæsen, skibs- bygning, sejl, damp og diesel og om den frie trampfart og den bundne linjefart. Der er indlagt en særlig børnerute med en række let genkendelige skilte. Her formidles sammen- hænge mellem de udstillede genstande og histo- rien bag dem i et klart og letforståeligt sprog. Den faste udstilling suppleres løbende med skift- ende særudstillinger.






