Museerne Vordingborg - Pottemageriet Rødeled
Rødeled er Danmarks ældste fungerende pottemageri. Det blev bygget i 1898 af Hans Peter Knudsen, og værkstedet var i 3 generationer familien Knudsens eje frem til 1990.
Det er i dag et "arbejdende museum", og der arbejdes stadig efter de gamle håndværksmæssige traditioner. Ved at videreudvikle form og farve, forener Rødeled traditionelt design med et moderne udtryk.
Pottemageriet Rødeled rummer, udover det arbejdende værksted, også en butik samt et lille museum med eksempler på 3 generationer Knudsens arbejder.
Det gamle pottemageri ligger ca. 1 km vest for Præstø by.
Her finder du os
Rødeledvej 1
4720 Præstø
+45 55 99 10 31
lilje@vordingborg.dk
http://www.roedeled.dk/






