Museum Jorn

Museum Jorn, Silkeborg ligger nær bymidten i et parkområde ned til Gudenåen. Museet huser Asger Jorns samlinger med over 5000 arbejder af 150 forskellige kunstnere fra hele verden, skænket af Jorn 1953-73. Af Jorn selv ses omkr. 100 malerier, lige så mange keramiske arbejder, grafik og tegninger. Jorn skænkede museet arbejder af Picabia, Man Ray, Max Ernst, Leger, Arp, af sine egne jævnaldrende i Danmark og Europa (bl.a. Heerup, Bille, Carl-Henning Pedersen, Bjerke Petersen, Dubuffet, Michaux, Lam, Fontana og den tyske gruppe Spur). Museets egne samlinger belyser udvalgte skikkelser i dansk ekspressionistisk kunst: Gottschalk, Jerichau, Aksel Jørgensen, Hjorth Nielsen samt ny kunst fra Vest- og Østeuropa. Museets bygninger, opført 1979-82 og udvidet med ny fløj i 1998, er tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen.

Her finder du os

Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg


Sidst opdateret  2.01.2012