Museum Salling - Fur Museum

Fur Museum er et naturhistorisk og kulturhistorisk lokalmuseum. Museet fortæller om regionens landskaber og undergrund - en historie, der spænder fra det tropiske molerhav til istidernes arktiske kulde, hvor store ismasser formede Danmark. Museet fungerer som guide til at opleve disse fantastiske landskaber og tilbyder en række aktiviteter med naturvandringer, foredrag og naturværksted. Museet rummer en enestående samling af fossiler af international klasse, som fortæller den 55 millioner år gamle historie om livet i molerhavet og om selve moleret, den forstenede havbund. Askelagene fortæller om de mægtige kræfter der for 55 millioner år siden flåede Grønland væk fra Norge og skabte de store vulkaner der sendte askeskyer ned over hele Ur-Europa. Alt sammen historier af en sådan fin karat, at Furs Nordkyst har status som National Geosite og moleret kandiderer til at blive Naturverdensarv. 

Fur Museums kulturhistoriske afdeling skildrer samspillet mellem mennesker og natur gennem alle tider. Hovedvægten er naturligvis lagt på de særlige livsvilkår, der knytter sig til en ø i Limfjorden.

Her finder du os

Nederby 28
7884 Fur
9915 6937
info@furmuseum.dk
http://www.furmuseum.dk

Sidst opdateret  2.01.2012