Næstved Museum - Helligåndshuset
Næstved Museums hovedafdeling : Helligåndshuset i Ringstedgade
Helligåndshuset (c. 1390) var en kirkelig forsorgsinstitution, som i middelalderen tog sig af gamle fattige og af hittebørn, med andre ord et kombineret børnehjem og alderdomshjem.
I dag er en tur i Helligåndshuset en rejse gennem tid og rum, fra land til by og fra oldtid til nutid. Der er både i håndværk, krigskunst og skattefund (over 100 romerske mønter!)- og så er der den dagligdag, hvis brugsgenstande og redskaber er bevaret gennem århundreder - nogle gange årtusinder. Det er endda muligt at møde sine forfædre helt bogstaveligt - de ligger der - fundet under galgen og nogle med halsen hugget over. Ransmænd og røvere måske?
Ved Vester Egesborg blev en kvinde begravet med pomp og pragt - man kan forvisse sig ved selvsyn. Genstandene er smukke - i tidens design ligesom Kähler keramikken i rummet. Vikingestilen holder endnu efter 1000 år - vil keramikken blive kopieret lige så længe som vikingekvindens smykker?
Fra byrummet kommer en samling af udskårne bjælker fra 15-1600 årene, hvor fine borgerhuse blev pyntet ligesom klædedragten, som man også kan se eksempler på.
Næstved rummede også lansenerer, dragoner og garderhusarer - udstillingen har både sabler og ceremonielle genstande.
Øverste etage rummer genstande, som oldemor og tipoldefar ville have genkendt. En udstilling af gammelt legetøj fra egnen leder frem til en afdeling med tekstiler for børn, kvinder og mænd på land og i by. Ting og tøj fra dagligdag, højtider og til personligt brug. Her er både lommerne, og hvad der var i dem.
Her finder du os
Ringstedgade 4
4700 Næstved
5577 0811
post@naestved-museum.dk
http://www.aabne-samlinger.dk/naestved/information/hellighuset.asp






