Nationalmuseet - Brede Hovedbygning

Besøg fabriksejer og etatsråd Hemerts dejlige landsted i Brede. Fornem stemningen fra somrene omkring år 1800, da etatsråden, hans frue og deres døtre slappede af i de landlige omgivelser
 
Brede Hovebygning ligger i dag som en del af det anlæg, der indtil 1831 udgjorde Brede Kobber- og Messingværk og siden da Brede Klædefabrik. Hovedbygningen blev i 1795 opført som landsted af Brede Værks ejer, etatsråd Peter van Hemert (1734 - 1810).

Tidens førende arkitekt og dekoratør

Selve byggeriet overlod van Hemert til en arkitekt, der var erfaren i tidens nyklassicistiske arkitektur, sandsynligvis hofarkitekt Andreas Kirkerup. Til udsmykningen af det indre engagerede han tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph Chr. Lillie. Han fik ikke alene ansvaret for lofts- og vægudsmykningerne, men formentlig også for hovedparten af møblerne.

Da Nationalmuseet i 1959 overtog Brede, bar hovedbygningen tydeligt præg af de senere fabriksejere, der havde boet i huset.

Efter adskillige års istandsættelses- og restaureringsarbejder, var alle rum i 1974 ført tilbage til deres oprindelige form, og Lillies loft- og vægudsmykningeme var fremdraget bag adskillige senere overmalinger.

Af det oprindelige inventar fra Peter van Hemerts tid er kun Lillies pillespejle i havestuen og selskabsstuen bevarede. Huset er i dag møbleret ud fra den udførlige inventarliste, der ved konkursboet i 1805 blev udarbejdet for hvert eneste rum.

Af de nuværende møbler har flere oprindeligt tilhørt personer fra den kreds, som Peter van Hemert selv færdedes i.
Alle stammer de fra netop den tid, hvor familien van Hemert flyttede ind i sit nye landsted. Som det var moderne i tiden, er møblerne opstillet strengt symmetrisk langs væggene.

Brede Hovedbygning står nu atter som et fornemt eksempel på et komplet Louis XVI-interiør fra 1790'erne, der giver et sjældent indblik i, hvorledes en velstående storkøbmands familie levede i slutningen af 1700- tallet.

Falitten

Det nye landsted skulle være - og blev også - en præsentabel sommerbolig for en mand, der som Peter van Hemert indtog en fremtrædende plads indenfor det københavnske handelsaristokrati. Det var dog kun få år, Peter van Hemert og hans familie kom til at nyde godt af disse smukke omgivelser. I 1805 gik van Hemert fallit, og i årene efter blev alt solgt på auktion.