Øhavsmuseet - Tobaksladen

I Stengade mellem Tranekær og Rudkøbing ligger en tobakstørrelade, som er bygget i slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. På Langeland slog adskillige landmænd sig på tobaksavl, da der var gode priser på dansk tobak. På grund af krigen var importen af virginiatobakker fra Amerika stoppet, og derfor begyndte man at dyrke tobak flere steder i Danmark. Tobaksavlen fortsatte i nogle år efter krigen.
 

Husmand Hans Hansen og sønnen klarede selv bygningen af laden, men de fik en tækkemand til a tække taget. Da virginiatobakken atter kom på markedet efter krigen, ophørte den danske tobaksavl. Laden blev i stedet brugt som tærskelade, og derfor er den bevaret helt op i nutiden.

Tobaksladen er privat ejendom – vis venligst hensyn ved besøget.

Sidst opdateret  2.01.2012