Roskilde Museum
Roskilde Museum er et kulturhistorisk lokalmuseum, der dækker Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Museets samlinger belyser byens og egnens historie fra oldtid og frem til i dag. Den enestående middelaldersamling dækker perioden, hvor Roskilde var Danmarks hovedstad. I de permanente udstillinger er det især byens historie og rige kulturarv, der belyses. Roskilde Museum har afdelingerne Tadre Mølle, Lejre Museum, Fjordcenter Jyllinge, Færgegården, Domkirkemuseet, Håndværksmuseet, Bdr. Lutzhøfts Købmandsgård og Slagterbutikken.






