Vendsyssel Historiske Museum - Bunkermuseet 10. Batteri
Bunkermuseet 10. batteri i Hirtshals er Danmarks eneste udgravede, komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, som er åben for publikum.
Museumsområdet består af 54 udgravede bunkere samt mange kanon-, morter- og maskingeværstillinger. Ligeledes er der radar- og lyskasteranlæg. I alt findes der 70 forskellige anlæg på området, som er forbundet med 3,5 kilometer løbegrave.
I en mandskabsbunker er der indrettet en informationsudstilling, der fortæller om bunkerbyggeriet samt om hverdagen for tyskerne i bunkerne.
I sommerperioden er der mulighed for at komme med på en rundvisning i anlægget. Her fortælles bl.a. om opbygningen af bunkerne, den tyske krigsstrategi og dagliglivet for tyskerne i Hirtshals og i bunkerne. Turen var ca. 1½ time.
På museumsområdet ligger Hirtshals Fyr, hvorfra man i fyrets åbningstid kan skue ud over det enorme fæstningsværk og få et overblik over anlæggets opbygning.






