Vendsyssel Historiske Museum - Strandfogedgården

Strandfogedgården er omgivet af en enestående natur tæt ved Rubjerg gamle kirkegård og få kilometer syd for Rubjerg Knude. På Strandfogedgården vises en udstilling om Rubjerg Knudes kultur- og naturhistorie.

Strandfogedgården er et oplevelsescenter, hvor gæsten selv deltager aktivt i museumsbesøget. I det store oplevelsesrum fortælles alle de gode historier omkring Rubjerg Knude. Hør bl.a. historierne om Rubjerg Knude Fyr, flytningen af Rubjerg gamle kirke og de første vendelboer. Man kan også rejse med tidsmaskine tilbage i tiden og bl.a. opleve naturområdet omkring Rubjerg Knude for 13.000 år siden.

I eksperimentariet kan man eksperimentere med sand, sandflugt og kystnedbrydning. Forsøg eksempelvis at opbygge Rubjerg Knude og start havstrømmen. Hvad sker der?

I Strandfogedgårdens gamle stuehus fra 1853 fortælles om livet på Strandfogedgården. Gennem tekst, lyd, film og billeder får man et indblik i strandfogedens arbejde og daglige liv.

Strandfogedgården er også udgangspunkt for mange ture og aktiviteter, og her er kiosk og kaffestue.

Her finder du os

Langelinie 2, Rubjerg
9480 Løkken
96241050
vhm@vhm.dk
http://www.vhm.dk

Sidst opdateret  2.01.2012