"Hvilken rolle skal jeg spille?"
Sådan lød overskriften på et projekt for HK-medarbejdere, som Kulturarvsstyrelsen gennemførte i 2010. Formålet med projektet var at afprøve en særlig rolle som projektassistent i nogle af styrelsens mange projekter. Samtlige 14 HK-medarbejdere i styrelsen fik tilbud om at være med.
Rollen som projektassistent
Projektassistenten løser opgaver i et tæt parløb med projektlederen. Opgaverne afhænger af det konkrete projekt og samspillet mellem den enkelte projektleder og projektassistent. Eksempler på projektassistentens opgaver kan være økonomistyring, referat og opfølgning efter projektmøder og ajourføring af hjemmesiden. Se filmene, hvor projektassistenter og projektledere fortæller om deres erfaringer med samarbejdet
Hvordan skal samarbejdet foregå
Det er vigtigt at projektleder og projektassistent fra starten taler om deres forventninger til samarbejdet. Hvilke opgaver skal projektassistenten løse, og hvor meget tid skal projektassistenten bruge i projektet? Hvordan skal samarbejdet med de øvrige projektdeltagere foregå?
Det er også vigtigt, at projektassistentens daglige leder bakker op og hjælper projektassistenten med at finde den rette balance mellem projektopgaver og øvrige opgaver. Her kan en samarbejdsaftale være et godt redskab.
Kompetenceudvikling for HK-gruppen
Alle styrelsens HK-medarbejdere deltog i:
- To dages kursus om projektdeltagelse
- Personlighedstest med individuel feed-back
- To dages internatkursus med afklaring af faglige og personlige kompetencer.
De HK'ere, der ønskede at afprøve rollen som projektassistent, deltog i en dags workshop, hvor projektassistenter og projektledere drøftede projektassistentens opgaver og en model for samarbejdsaftale. Derefter afprøvede 6 HK'ere rollen som projektassistent i nogle af styrelsens projekter. I faktaboksen til højre kan du se eksempler på nogle kompetencer, som HK'erne fik brug for i projekterne.
Yderligere oplysninger
Projektet har modtaget støtte fra Statens Center for Kvalitets- og Kompetenceudvikling (SCKK). Du kan få yderligere oplysninger om projektet "Hvilken rolle skal jeg spille" hos projektleder Eva Riemer på telefon 33 74 51 11 eller e-mail riemer@kulturarv.dk.
Hvis du vil vide mere om det faglige indhold i de to projekter, som optræder i webfilmene her på siden, kan du se under CARARE-projektet og Danmarks Oldtid i Landskabet.
I Kulturarvsstyrelsen har vi lavet en skabelon til samarbejdsaftale, som projektleder og projektassistent indgår ved projektets start. I aftalen er der også en liste med eksempler på projektassistentens opgaver.
Download skabelon til samarbejdsaftale i pdf-formatMan kan ikke at lære at være projektassistent på et kursus. Det lærer man ved at afprøve rollen i praksis.
Ledelsens opbakning til projektleder og projektassistent er helt central. Der skal afsættes tid, og projektassistentens kolleger skal informeres.
Få fra starten overblik over, hvilke projekter I vil bringe i spil, når rollen som projektassistent skal afprøves. Det giver de potentielle projektassistenter en mulighed for at forestille sig, i hvilke projekter de kan bruge deres kompetencer og lære nyt i rollen.







