Referat 11/2-2010

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen,Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)
                                                                             Den 11. februar 2010
                                           
REFERAT
                                                                                                                                                                                 af Det Særlige Bygningssyns møde den 11. februar 2010

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby (til stede fra punktet orientering om Bygningskultur 2015), byrådsmedlem Thyra Rasmussen, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (ikke til stede under punkterne 4.2, 5.1, 5.3 og 6) og arkitekt MAA Eva Møller Sørensen.

Afbud fra: Arkitekt MAA Lone Wiggers, planchef Jannik Nyrop og arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen   Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Lisbeth Brorsen, Hannelene Toft Jensen, Tine Meyling, Signe Hommelhoff, Lisbeth Pepke, Jesper Peter Jensen, Vibe Ødegaard, Peter Kronsted, Simon Ostenfeld Pedersen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent)

Dagsordenen

1.   Referat af Det Særlige Bygningssyns møder den 19. november og 17. december 2009
Der var ingen bemærkninger til referaterne.

2.   Meddelelser
2.1 Nyt medlem af Det Særlige Bygningssyn
Bo Asmus Kjeldgaard er blevet udpeget af Kulturministeren som nyt medlem i Det Særlige Bygningssyn som repræsentant for Københavns og Frederiksberg Kommuner i stedet for Klaus Bondam. I den forbindelse blev han budt velkommen, hvorefter Bygningssynets opgaver kort blev ridset op, og der var herefter en kort præsentation af hvert af Bygningssynets øvrige medlemmer. Kulturministeren har sendt brev til Klaus Bondam, hvor hun takker for hans indsats i Det Særlige Bygningssyn.

2.2  Orientering om Gammel Strand 48 i København
Jesper Peter Jensen orienterede om projekttilpasninger i det igangværende restaureringsprojektet til Kunstforeningen Gammel Strand 48 i København, der tidligere har været forelagt for Bygningssynet.

2.3  Orientering om Nyboder København
Tine Meyling orienterede om den kommende restaurering og fornyelse af Nyboder i København, og der blev kort redegjort for bygningernes historie.

2.4  Orientering om lovforslag om ændring af bygningsfredningsloven Mogens A. Morgen orienterede om, at den igangværende ændring af Bygnings-fredningsloven. Ændringen indebærer bl.a., at der fremover vil være mulighed for, at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker, og at der vil blive etableret en klageadgang over Kulturarvsstyrelsens afgørelser på byggesagsområdet. Bygningsssynet ønsker fortsat, at blive holdt orienteret om lovarbejdet.

2.5  Status for fredningsgennemgangen
Mogens A. Morgen orienterede om, at gennemgangen af de fredede bygninger i Danmark afventer ændringen af bygningsfredningsloven. Bygningssynet ønskede at blive inddraget i tilrettelæggelsen af gennemgangen.   Bygningssynet bemærkede under dette punkt, at det samtidig er ønskeligt at tage fat på fredningssager i forbindelse med Velfærdssamfundets Kulturarv.

2.6  Orientering om Bygningskultur 2015
Mogens A. Morgen orienterede om Bygningskultur 2015, der er et samarbejde mellem Realdania, KL og Kulturarvsstyrelsen, der sammen med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur sidder i projektets styregruppe. Projektet er en samlet satsning på bygningsbevaringsområdet, der omfatter den fremtidige indsats for såvel landets fredede som bevaringsværdige bygninger.

3.   Liste over byggesager i perioden 10. november til 15. december 2009 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov, Lisbeth Pepke, Jesper Peter Jensen og Signe Hommelhoff.

4.   Byggesager
4.1  Harsdorffs Hus, Kongens Nytorv 3-5, Københavns Kommune
(2009-7.83.01/101-0730, forelagt af Lisbeth Pepke)
Det Særlige Bygningssyn kan tilslutte sig, at Harsdorffs Hus arkitektoniske facadedetaljer bliver understreget gennem en overfladebehandling, der ligger så tæt på bygningens oprindelige udtryk som muligt.
På grund af husets fremtrædende placering og store betydning i dansk arkitekturhistorie som mønsterbyggeri for perioden, er det overordentlig vigtigt, at farvesætningen sker på grundlag af sikre spor og velbegrundede formodninger og dermed gives en karakter, der understreger de arkitektoniske virkninger.

4.2  Gl. Estrup, Randersvej 2, Randers Kommune
(2008-7.83.01/730-0002, forelagt af Signe Hommelhoff)
Det Særlige Bygningssyn finder, at herregården Gammel Estrup i dag rummer et miljø med stor autenticitet. Til det forelagte projekt bemærker Bygningssynet, at det er faren at man på længere sigt, ikke vil kunne skelne mellem det ægte historiske – originalsubstansen - og det, som er vores tids digteriske produkt.  Bygningssynet finder det derfor vigtigt, at museet lægger vægt på at formidle, at istandsættelsen indeholder store elementer af gendigtning.
Gulvenes mønstre og mødet mellem gulv og mur i de lidt skæve rum virker ikke afklarede og bør bearbejdes med afsæt i grundige studier af bevarede, malede gulve fra den tid.
Med ovenstående forbehold in mente, er det er bygningssynets samlede vurdering, at formidlingsstrategien i forbindelse med museumsfunktionen tager taktfuldt udgangspunkt i stedets historie. Den totale og sammenhængende oplevelse i de barokke rum vil være et fremtidigt aktiv i herregårdsmuseets formidling.
Den endelige farvesætning af rummene bør udføres i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.

5.   Fredningssager
5.1 Allégade 24, Tønder Kommune
(2009-7.82.02/550-0003, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at villaen (1910 af Anton Huber), Allégade 24 i Tønder med stensætningen mod gaden, stensætningen langs Skt. Laurenti Strømmen og den stensatte bro over strømmen har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen er opført i jugendstil af den sønderjyske arkitekt og kunsthåndværker Anton Huber, som i 1903 blev leder af den nystartede kunsthåndværkerskolen ved Flensborg Museum.
Jugendstilen florerede i Europa omkring 1900. Den opstod som en reaktion på 1800-tallets historiske stilarter. Den nye stil lod sig inspirere af natur og teknik. I eftertiden fremstår jugend-perioden (ca. 1890-1915) som et udtryk for de ypperste håndværkstraditioner, inden modernismen og dens fascination af industrialismens massefremstilling tager over. Jugendstilen har regionale variationer og forskelligt navn i de enkelte lande. I Danmark kaldes stilen også ”Skønvirke”, i England ”Arts and Craft” og i Frankrig ”Art Nouveau”. Stilen var mere udbredt i Tyskland end i Danmark, hvor der bevaret flere jugendbygninger i Sønderjylland fra tyske periode 1864 til 1920. Villaen er en helstøbt og velbevaret repræsentant for en jugendbygning. Samtidig er bygningen en god repræsentant for en tyskpræget bygning i Sønderjylland.
Bygningssynet finder, at villaens bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre samt hovedtrappen med tilknyttede gangarealer.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens oprindelige rumstruktur, døre, overflader og materialeholdninger respekteres.
Endelig skal Bygningssynet anbefale, at spindeltrappen mod vest fjernes samt at havedør til terrasse mod vest og kælderdøren mod øst udskiftes med døre der i højere grad harmonerer med bygningens oprindelige stil. Endvidere anbefaler Bygningssynet, at det nuværende vinduesparti mod haven i den tidligere garage i kælderen fjernes og erstattes af porte, som svarer til de tidligere, suppleret med et nyt indadgående vinduesparti.

5.2  Krystalgade 5, Københavns Kommune
(2008-7.82.03/101-0005, forelagt af Vibe Ødegaard)
Det Særlige Bygningssyn finder at retiradebygningen og belægningerne i gården til Krystalgade 5, Københavns Kommune, har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning hermed.   Retiradebygningen fremstår som et væsentligt og integreret element i det velbevarede historiske gårdmiljø mellem de fredede 1700-tals bygninger. Retiradebygningen er på samme tid et vidnesbyrd om de trange bolig- og arbejdsforhold, der tidligere dominerede det indre København, og om den forbedring af hygiejnen, som fulgte med industrialiseringen i form af kloakering og vandklosetter. Dertil kommer, at retiradebygningen i Krystalgade 5 hører til de meget få af sin art, som i dag er bevaret i København. For bro- og chausséstensbelægningen gælder det, at den understreger og sammenholder bygningerne som en værdifuld helhed.
Bygningssynet skal anbefale, at retiradebygningen snarest istandsættes.

5.3  Møllergade 24 A, Svendborg Kommune
(2010-7.82.04/479-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at den vestlige del (rum 101 til 104 på nedenstående tegning) i den del af Krøyers Pakhus (1780), som i fredningslisten er benævnt ”mellembygningen i hele grundens bredde”, beliggende Møllergade 24A, del af matr.nr. 279a Svendborg Bygrunde, Svendborg Kommune er så medtaget af branden, at denne del af bygningen ikke længere har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredning.
Bygningssynet finder derfor, at fredningen af denne del af bygningen kan ophæves og bygningen nedrives.
Videre finder Bygningssynet, at den østlige del af bygningen (rum 105 og 105a på nedenstående tegning) - trods branden - fortsat har opretholdt så væsentlige og karakteristiske dele, at bygningen fortsat har både de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fastholdelse af fredningen.
Den resterende østlige del af bygningen er sammen med det foran liggende fredede pakhus med til at fortælle om Svendborgs historie som søfartsby med pakhuse tæt ved havnen. Ligeledes indeholder den bevarede del af bygningen fortsat en arkitektonisk meningsfuld helhed, som udgør en væsentlig rummelig afslutning af både gårdspladsen til bebyggelsen mod Møllergade og i forhold til den anden, selvstændige østlige del af Krøyers Pakhus.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier på den bevarede del af bygningen, især knytter sig til bygningens konstruktion, herunder facaderne.   Derudover vægter Bygningssynet, at den østlige del af bygningen istandsættes med et volumen som før branden, opført i traditionelle materialer og med traditionelle håndværksmetoder samt at bygningens tidligere materialeholdning respekteres.

5.4  Jacob Dannefærdsvej 15-19, Frederiksberg Kommune
(2009-7.82.03/147-0003, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at direktørvillaen, terrassen med den murede afgrænsning samt muren om køkkengården og den overdækkede parkeringsplads og portner- og funktionærbygningerne, Jacob Dannefærds Vej 15-19, Frederiksberg Kommune har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.
Radiohuset er nævnt som et af de betydeligste arkitekturværker indenfor dansk funktionalisme. De to bygninger er opført som en integreret del af hele radiohuskomplekset. Direktørvillaens kubiske form modsvares af de svungne linier i terrasseafgrænsningen og i murforløbet omkring køkkengården. Selvom muren i dag er væsentlig forkortet, fornemmes stadig slægtskabet med koncertsalens buede tag.
Portner- og funktionærbygningernes vinkel forholder sig til Jacob Dannefærds Vej, der netop på dette sted danner en 90-graders vinkel. Funktionærboligerne lægger sig op mod de eksisterende bygninger på vejen, medens portnerbygningen med sin lave højde har sit eget rationale. De smalle hvide markeringer af bygningsdetaljerne, vinduer, døre, rækværker og altaner fremhæver de nøgterne kubiske former og det enkle gule murværk.
Opførelsen af en direktørbolig og boliger for funktionærer er et interessant kulturhistorisk træk i et for sin tid meget moderne bygningsværk. Den patriarkalske virksomhedsstruktur, hvor direktøren bor tæt på virksomheden, var på vej til at blive forældet på dette tidspunkt, men har som ved andre store institutionsbyggerier været et vilkår i tiden.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i det udvendige især knytter sig til bygningernes kubiske former og de smalle hvide markeringer af bygningsdelene. Hertil kommer de oprindelige døre, vinduer, altaner, udendørstrapper og villaens svungne murstykker samt terrassens klinkebelægning. Indvendig til trappeforløbene, rumstrukturen, de oprindelige døre og håndtag og overalt den oprindelige materiale holdning.
Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder træ og beplantning ved villaen.

6.   Eventuelt
Det aftaltes at Bygningssynets medlemmer ikke udtaler sig om de sager der er blevet behandlet på bygningssynsmøderne før der foreligger et godkendt referat. Generelt er det formanden der udtaler sig på synets vegne.