Referat 14/10-2010

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)

                                                                                Den 14. oktober 2010

REFERAT

af Det Særlige Bygningssyns møde den 14. oktober 2010.

Fra Bygningssynet deltog: Professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, byrådsmedlem Thyra Rasmussen, restaureringsarkitekt Jørgen Overby, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen og arkitekt MAA Lone Wiggers.

Afbud fra: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen, planchef Jannik Nyrop og borgmester Bo Asmus Kjeldgaard

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Hannelene Toft Jensen, Lisbeth Brorsen, Simon Ostenfeld Pedersen, Maria Gjelstrup, Simon Harboe, Nanna Secher Larsen og Anne-Grethe Demant (referent). Fra den norske Riksantikvar deltog Linda Veiby.

Dagsordenen
1.   Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 23. september 2010
Der var ingen bemærkninger til referatet.

2.    Meddelelser
2.1  Udveksling i Kulturarvsstyrelsen
Mogens A. Morgen præsenterede Linda Vejby fra Rigsantikvaren i Norge, der er på jobudveksling i Kulturarvsstyrelsen i de næste 2 måneder. Linda skal især arbejde med fredningsgennemgangen.

2.2  Orientering om Gammel Strand 38 i København
Mogens A. Morgen orienterede om, at der for nyligt er afsagt dom i sagen om Gammel Strand 38 i København, der omhandler ulovlige ombygninger i en taglejlighed. Ejendommens ejer er blevet dømt til, inden 1. februar 2011, at skulle istandsætte lejligheden efter Kulturarvsstyrelsens påbud.

3.  Liste over byggesager i perioden 15. august til 15. september 2010
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Mogens A. Morgen.

4.  Debat om fredningsgennemgangen
Temaet for bygningssynets seminar i Århus den 23. september 2010 var fredningsgennemgangens pilotprojekt. For at udfolde temaet yderligere var fredningsgennemgangens pilotprojekt også emnet for dette møde i Det Særlige Bygningssyn.

Op til mødet havde medlemmerne af Bygningssynet fået fremsendt 5 cases fra fredningsgennemgangen, og medlemmerne var blevet anmodet om, at komme med kommentarer og forslag til forbedringer til de skemaer, der anvendes til fredningsgennemgangen.

Opsummering af Bygningssynets seminar i september
Simon Ostenfeld Pedersen orienterede om de foreløbige konklusioner, som var blevet debatteret på seminaret.

Linda Vejby fra Riksantikvaren i Norge introducerede den norske fredningsgennemgang og dens praksis
Hovedkonklusionerne fra den norske fredningsgennemgang er:

·     At Norge systematisk gennemfotograferer alle bygningerne ud fra en på forhånd fastlagt, detaljeret plan.

·     At der i de norske beskrivelser ikke er en skarp opdeling mellem de kulturhistoriske og de arkitektoniske værdier.

·     At man i Norge freder ud fra ideen om, at de fredede bygninger skal formidle de store fortællinger om Norge. Man freder derfor repræsentativt, med vægt på de egnskarakteristiske og kulturhistoriske værdier. Bygningerne udvælges derfor til fredning, hvis de på god vis repræsenterer en genre eller periode.

·     Formålet med de enkelte fredninger er præciseret, og der findes begrundelser for næsten alle fredninger, selv de tidlige fra 1920erne.

·     Det norske projekt adskiller sig fra den danske fredningsgennemgang på følgende punkter: Budgettet er større, der er seks år til gennemgangen, og der er 1700 lokaliteter, der skal gennemgås. I Norge benytter man derudover formål med fredningen, mens man i Danmark benytter bærende fredningsværdier.

·     Derudover er teksten i de norske fredningsbeskrivelser markant kortere end teksterne i de danske fredningsbeskrivelser

Efterfølgende blev følgende kommentarer fremsat:

De norske beskrivelser blev rost for deres store fokus på de kulturhistoriske værdier og egnskarakteristiske træk, hvilket kunne tjene som forbillede for den danske gennemgang.

Herefter havde medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn følgende kommentarer til det i fredningsgennemgangen anvendte skema:

Debat om skemaerne og metode:
Fredningsgennemgangens metode rummer som samlet koncept et godt resultat.

Skemaerne kan styrkes ved at anvende tjeklister for at sikre en kvalitativ og sproglig ensartethed i beskrivelser og vurderinger. Tjeklisterne kan med fordel opdeles mellem først beskrivende spørgsmål, og efterfølgende tolkende spørgsmål. Listerne kan med fordel indarbejdes i den vejledning, som Kulturarvsstyrelsens medarbejdere benytter.

Beskrivelserne kan også indeholde sammenlignende eksempler.

Det blev foreslået at indføre et klassifikationssystem for de fredede bygninger.

Der var enighed om, at fastholde bygningsbeskrivelser da disse er nødvendige for forståelsen af bygningerne og deres fredningsværdier. Beskrivelserne skal være korte, præcise og ensartede i kvalitet, opbygning og sprogbrug, samt anvende en standardiseret opbygning i forhold til bygningens eksteriør og interiør. Beskrivelserne bør desuden indledes af en kort beskrivelse af omgivelserne samt følges af illustrationer og kortmateriale, da kombinationen af tekstbeskrivelse og billedmateriale er nødvendig for at kunne danne sig en mening om en given bygning.

Der var tillige tilslutning til at formulere beskrivelserne på en måde, så de er forståelige for ikke-fagfolk og ejere.

For at forstærke formidlingen blev det foreslået at anvende systematiske fotooptagelser samt at benytte stereooptagelser. Stereomatiske billeder er også anvendelige som dokumentation hvis en bygning eksempelvis er brændt.

Det blev pointeret, at det for at forstå en bygnings placering i en større funktionel helhed, kan være nødvendigt at studere historiske kort.

Vedrørende debatten om værdisætningerne i skemaet blev det fremført, at alle værdisætninger skal være vidensbaserede.

Den miljømæssige værdi defineres som den kulturmiljømæssige helhed som den fredede bygning indgår i, hvilket inkluderer forhold som adgangsforhold og sigtelinjer. Desuden blev det fremført, at et fredet hus i sig selv kan have positiv, miljømæssig indflydelse på sine omgivelser.

Med hensyn til den kulturhistoriske værdisætning blev det pointeret, at det er vigtigt at vægte det egnskarakteristiske, samt det typiske og repræsentative i værdisætningen. Desuden var der konsensus omkring det forhold, at der kun kan tilskrives kulturhistorisk værdi til bygningselementer som kan ses eller erfares fysisk. De kulturhistoriske værdier skal derfor kunne fæstnes til selve den fredede bygning. Bygningen skal kunne gøres til genstand for den kulturhistoriske fortælling. Andre kulturhistoriske forhold omkring bygningen kan skrives ind i feltet ’bygningshistorie’.

I debatten angående den arkitektoniske værdisætning blev det konstateret, at arkitektonisk kvalitet ikke er et entydigt begreb. For at undgå uens beskrivelser, samt for at skærpe den arkitektoniske værdisætning er det vigtigt at udvikle en fælles tjekliste, som Kulturarvsstyrelsens medarbejdere kan anvende, når de fredede bygninger skal vurderes arkitektonisk. Det blev diskuteret at lave et antal begrænsede tjeklister, svarende til de mest repræsentative bygningstypologier, eller at udvikle en metode som sikrer, at de forskellige typer vurderes ligeligt ud fra en række specifikke parametre.

Ved debatten om de bærende fredningsværdier blev der lagt vægt på, at de bærende fredningsværdier skal kunne fungere som retningsgivende besked til de sagsbehandlere og arkitekter, som skal arbejde med bygningen om 10 år. Desuden blev der givet udtryk for nødvendigheden af, at de bærende fredningsværdier formuleres som fysiske og konkrete bygningselementer, der både inkluderer det overordnede greb, samt de enkelte bygningsdele.

5.   Eventuelt
Der var intet under eventuelt