Referat 14/4-2011
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)
Den 14. april 2011
REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 14. april 2011
Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, museumspektør Vibeke Andersson Møller, planchef Jannik Nyrop og arkitekt MAA Eva Møller Sørensen.
Afbud fra: Byrådsmedlem Thyra Rasmussen, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Lone Wiggers og borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Lisbeth Pepke, Tove Ekeberg, Louise Ømann, Hannelene Toft Jensen, Vibe Ødegaard og sekretær Anne-Grethe Demant (referent).
Dagsorden
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 10. marts 2011
Der var ingen bemærkninger til referatet.
2. Meddelelser
2.1 Orientering om møde med departementet, Peder Elgaard og Stig Andersen vedr. klagesager
Birte Skov orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen for nylig har afholdt møde med de kongelige bygningsinspektører Peder Elgaard og Stig Andersen.
De to bygningsinspektører er udpeget til at bistå Kulturministeriet med at afgøre klagesager over Kulturarvsstyrelsens afgørelser på byggesagsområdet.
Mødet med bygningsinspektørerne handlede bl.a. om, hvordan Kulturarvsstyrelsen behandler indkomne byggesager.
2.2 Orientering om Finn Juhl-salen
Mogens A. Morgen orienterede om, Danmarks bevilling til restaurering af Finn Juhl-salen i FN bygningen i New York. Kulturarvsstyrelsen er involveret i projektgruppen vedrørende restaureringen.
2.3 Orientering om ny bekendtgørelse om Bygningssynet
I det kommende Bygningssyn vil der blive udpeget et medlem, der har landskabsarkitektonisk kompetence. Bygningssynet vil blive orienteret nærmere om den ny bekendtgørelse om Det Særlige Bygningssyn på næste møde den 19. maj 2011.
2.4 Bygningssynsmøde i Odense
Som det fremgår af referatet fra mødet i Det Særlige Bygningssyn den 10. marts 2011 var der opbakning til forslaget til restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster. Der er fortsat ønske fra Bygningssynets side om, at besigtige bygningsanlægget da det er et væsentligt restaureringsprojekt. Kulturarvsstyrelsen undersøger mulighederne herfor.
3. Liste over byggesager i perioden 1. februar til 1. marts 2011
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov, Lisbeth Pepke og Tove Ekeberg.
Bygningssynet ønskede på næste møde, at blive orienteret nærmere om sag nr. 35, Frederiksberg Domhus, Howitzvej 30-32 i Frederiksberg Kommune.
4. Byggesager
4.1 Harsdorffs Hus, Kongens Nytorv 3-5, Københavns Kommune
(2011-7.83.00-0189, forelagt af Lisbeth Pepke)
Det Særlige Bygningssyn finder, at det er en god idé at åbne Harsdoffs Hus, men kan ikke tilslutte sig det konkrete projekt til etablering af en tilbygning i gården.
Bygningens fredningsværdier udgøres bl.a. af det samlede facadeforløb mod gården, hvorfor der ikke bør tilbygges. Gårdrummet anses i sig selv som væsentligt som udsparring i de omkringliggende bygningers massivitet. Det Særlige Bygningssyn anbefaler derfor, at gårdrummet fremadrettet kommer til at indgå i fredningen.
4.2 Antonigade 9, Københavns Kommune
(2011-7.83.01/101-0050, forelagt af Tove Ekeberg)
Det Særlige Bygningssyn vægter, at fredningen skal være med til at fortælle historien om den tætte bebyggelse i den indre by i tiden før voldenes fald. Kulturhistoriske grunde taler derfor for, at strukturen med to lejligheder på hver etage bevares.
Da der imidlertid visse steder stadig findes døråbninger - eller er spor efter sådanne - mellem lejlighedernes, finder Bygningssynet det acceptabelt, at dørforbindelsen mellem stuerne mod gaden genåbnes eller retableres.
Bygningssynet vil ikke modsætte sig forslag 1 i projektmaterialet, der indebærer indretning af et baderum i eksisterende toiletrum i baghuset, modernisering af det ene af de to køkkener, samt nedtagning af det andet køkkens inventar. Køkkenildstederne bevares, og berøres ikke af forslaget.
Bygningssynet skal anbefale, at der forud for istandsættelsen af lejlighederne udarbejdes en bygningsarkæologisk undersøgelse. De velbevarede lejligheder skal efter istandsættelsen fremstå med pudslofter, stuk, bræddegulve og interiører - såsom brystninger og kakkelovnsindfatninger.
4.3 Pilestræde 40 / Sværtegade 1, Københavns Kommune
(2010-7.83.01/101-0758, forelagt af Tove Ekeberg)
Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig det foreliggende forslag til ændring af facaden på Pilestræde 40 / Sværtegade 1.
De foreslåede vinduesformater sprænger husets proportioner og er skalaforstyrrende i forhold til de omgivende bygninger og byrum.
En eventuel ny underfacade bør således tilpasse sig bygningens og nabobygningernes skala.
I forhold til planløsningen bør det tilstræbes, at skillevæggenes placering, og dermed husets grundstruktur, stadig skal kunne aflæses i stueetagen. Bygningssynet vil ikke modsætte sig, at etageadskillelsen mellem stue og mezzaninetage delvis kan fjernes - eventuelt i den midterste del af etagen. Dette er begrundet i, at dækket er et støbt dæk, og ikke et ældre bjælkelag.
Vedrørende de overliggende etager skal det bemærkes, at originale døre i skillevæggene mellem kontorerne på 1. og 2. sal skal bevares. Det samme gælder brystningspaneler.
5. Fredningsudvidelser
5.1 Tørning Vandmølle, Tørningvej 6 & 7, Haderslev Kommune
(2010-7.82.03/510-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at møllebroen med stemmeværk og sluse, bagløbet til terrænspring, pionerbroen med stemmeværk, piller og rækværk, friløbet, mølledammen samt brolægningen på vejen ved og foran møllen og på gårdspladsen ved Tørning Mølle, Tørning vej 6 og 7, Vojens, Haderslev Kommune har de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.
Samtidig præciserer Bygningssynet, at den eksisterende fredning også omfatter de to turbinehuse samt det indvendige møllerelaterede inventar, herunder turbiner.
Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre, at Tørning Mølle fortsat skal kunne opleves som industrivandmølle og således bidrage til oplevelsen af det samlede møllemiljø.
Miljømæssig værdi
Tørning Mølle ligger i den dybe Haderslev Tunneldal og fortæller med sin markante bygningskrop om vandkraften som en bærende miljømæssig værdi.
Kulturhistorisk værdi
Efter branden i 1907 blev Tørning Mølle genopført året efter som industrimølle. Det vil sige på et tidspunkt hvor vurderingen var, at vandkraften kunne konkurrere med dampkraften. Funktionen som kornmølle var af betydning for et stort opland. Således fortælles det, at der blev kørt med hesteforspand ud med mel til alle bagere i Sønderjylland. En stor industrimølle som Tørning er led i en vigtig fortælling om industriel udvikling i en tid, hvor dampmøller blev oprettet i alle provinsbyer.
Arkitektonisk værdi
Tørning Mølle er en markant repræsentant for sin tids store, industrielle møllebygninger. Bygningen fremstår monolitisk, som den tårner sig op over tunneldalen. Medens de tre sider ganske nøgternt markerer industri, er facadens fremtræden med lisenerne og den kamtakkede gesimsudsmykning en understregning af stoltheden over den store bygning.
Bærende fredningsværdier
De bærende fredningsværdier på den allerede fredede vandmølle omfatter alle udvendige og indvendige forhold. Omkring møllebygningen omfatter de bærende fredningsværdier: møllebroen med stemmeværk og sluse, bagløbet til terrænspring, pionerbroen med stemmeværk, piller og rækværk, friløbet, mølledammen samt brolægningen på vejen ved og foran møllen og på gårdspladsen.
Herredsfogedbygningen, hovedbygningen og staldlængen er ikke besigtiget, og de bærende fredningsværdier vil derfor blive udpeget ved en senere lejlighed.
Anbefalinger
Det anbefales, at der i dialog mellem ejer og vandløbsmyndighed udarbejdes en plejeplan for vandmøllen med omgivelser, herunder mølledam, friløb og bagløb, som fremhæver møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
5.2 Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, Ringkøbing-Skjern Kommune
(2010-7.82.03/760-0001, forelagt af Vibe Ødegaard)
Det Særlige Bygningssyn finder, at mølledæmning, mølledam, møllesluse med stemmeværk og malekarm, bagløb med stensætninger indtil sammenløb med friløbet mod syd, frisluse med stemmeværk, turbine og fisketrappe, friløb indtil sammenløb med bagløbet samt markstensbelægninger foran og bag stuehus og møllebygning på Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, Ringkøbing-Skjern Kommune, har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.
Samtidig finder Bygningssynet, at den eksisterende fredning af vandmøllen (1843) bør præciseres til også at omfatte vandhjulet og alt nagelfast mølleinventar.
Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre Bundsbæk Mølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø.
Miljømæssig værdi
Bundsbæk Mølle med stuehus og rekonstruerede avlsbygninger indgår som en vigtig og integreret del i det karakteristiske vestjyske kulturlandskab ved Bjørnemose og Dejbjerg Plantage. Møllen udgør samtidig et fikspunkt i naturparkens stisystem.
Kulturhistorisk værdi
Bundsbæk Mølle er en af Vestjyllands meget få fungerende vandmøller. Den er vidnesbyrd om en traditionel kornmølle, oprindelig fæstemølle med en flere hundrede år lang historie, hvor ejeren i begyndelsen af 1900-tallet forstod at udnytte vand og vandkraft på nye måder: til engvanding, fremstilling af benmel og elproduktion. Møllen og dens omgivelser udgør tilsammen en velbevaret helhed, der formidles på forbilledlig vis af museet.
Arkitektonisk værdi
Stuehus og møllebygning står som et markant og velbevaret eksempel på vestjysk byggeskik i 1800-tallet, grundmuret og med stråtag.
Bærende fredningsværdier
De bærende fredningsværdier på den allerede fredede vandmølle omfatter især vandhjulet med alle ud- og indvendige mølledele. Dertil kommer stuehusets og møllebygningens ydre, herunder vinduer, døre og murankre, de halvvalmede stråtage med en enkelt tagskægskvist i stuehusets sydside samt de to skorstene. Fredningsværdierne for de indvendige dele af anlægget vil blive tilføjet ved en senere anledning.
Anbefalinger
Det anbefales, at der i dialog mellem ejer og vandløbsmyndighed udarbejdes en plejeplan for vandmøllen med omgivelser, herunder mølledam, friløb og bagløb, som fremhæver møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
5.3 Krengerup Vandmølle, Krengerupvej 96, Assens Kommune (2010.7.82.03/420-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at møllesøen med stensætninger herunder den markstenbelagte rampe til hestevask, det stensatte tilløb under landevejen, den stensatte underjordiske kanal under gårdspladsen, den stensatte sluse med stemmeværk, malerenden og fraløbskanalen med stensætninger ved krengerup Mølle, Krengerupvej 96, Assens Kommune har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen af Krengerup Mølle. Samtidig præciserer Bygningssynet, at den eksisterende fredning også omfatter møllehjulet.
Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre, at Krengerup Mølle fortsat skal kunne opleves som en herregårdsmølle og således bidrage til oplevelsen af herregårdsmiljøet.
Miljømæssig værdi
Krengerup Mølles placering som en af to pendanter i tæt forbindelse med det store avlsanlæg fortæller om vandkraftens betydning for arbejdsgangene på det store gods.
Kulturhistorisk værdi
Hvor de fleste herregårdsmøller er placeret i afstand fra hovedbygning og avlsanlæg og har fungeret som kornmøller for godsets gårde, er det helt specielt at Krengerup Mølle er integreret i avlsanlægget. Det fortæller om tidens behov for hjælpefunktioner, som f.eks. trækkraft til kværne, tærskeværk, hakkelsesmaskine og save.
Arkitektonisk værdi
Krengerup Mølle er som pendanten på den modsatte side af gårdspladsen bygget i to etager og fremhæver sig derfor i forhold til de store en-etages avlsbygninger. Det stilfærdige facadeskema med den symmetriske opbygning udsiger ikke umiddelbart noget om industri. Kun hejsekvisten fortæller om brugen. Det viser hen til en tid hvor der ikke var opstået normer for industribygninger, men en tid hvor stoltheden over teknikken var fremherskende. Møllebygningen og pendanten har tidligere været hvidkalkede, hvorved relationen til hovedbygningen var fremtrædende.
Bærende fredningsværdi
De bærende fredningsværdier på den allerede fredede vandmølle omfatter alle udvendige og indvendige forhold. I forbindelse med møllebygningen omfatter de bærende fredningsværdier møllesøen med stensætninger, herunder den markstenbelagte rampe til hestevask, det stensatte tilløb under landevejen, den stensatte underjordiske kanal under gårdspladsen, den stensatte sluse med stemmeværk, malerenden og fraløbskanalen med stensætninger. De øvrige bygninger på Krengerup er ikke besigtiget og de bærende fredningsværdier vil derfor blive udpeget ved en senere lejlighed.
Anbefalinger
Det anbefales, at der i dialog mellem ejer og vandløbsmyndighed udarbejdes en plejeplan for vandmøllen med omgivelser, herunder mølledam, friløb og bagløb, som fremhæver møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
6. Fredningsophævelse
6.1 Søndergade 23, Rådmand Mikkel Madsens Gård, Lolland Kommune
(2011-7.82.04/360-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Søndergade 23 i Nakskov (1637), Lolland Kommune, i tilstrækkelig grad har opretholdt de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning, og skal på den baggrund udtale sig for en ophævelse af fredningen.
Søndergade 23 i Nakskov er radikalt ombygget udvendigt såvel som indvendigt og har desuden fået tilføjet en voldsom tilbygning på gårdsiden. Kun bygningens østmur viser tilbage til det oprindelige gavlhus. Bygningens historiske islæt og autenticitet er svækket i en sådan grad, at de bærende fredningsværdier ikke længere er til stede og ikke meningsfyldt lader sig genskabe.
7. Eventuelt
Der var intet under eventuelt
8. Debat om Det Særlige Bygningssyns beretning
Det Særlige Bygningssyn diskuterede – med udgangspunkt i notat fra Christoffer Harlang – hvilke emner den kommende beretning fra Det Særlige Bygningssyn kan indeholde. Emnerne blev opsummeret i tre overskrifter:
1) Hvorfor freder vi?
2) Arkitekturhistorie vs. kulturhistorie
3) Fredning af nyere vs. ældre bygninger
