Referat 15/4-2010

Det Særlige Bygningssyn
c/o Kulturarvsstyrelsen, bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39

                                                                              Den 15. april 2010

Referat

af Det Særlige Bygningssyns møde den 15. april 2010

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, planchef Jannik Nyrop og restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby

Afbud fra: Byrådsmedlem Thyra Rasmussen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen og arkitekt MAA Lone Wiggers

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Tove Ekeberg, Louise Ømann, Lisbeth Brorsen, Hannelene Toft Jensen, Simon Ostenfeld Pedersen, Mia Kroer Ræbild, Charlotte Valerius, Stine Dalager Nielsen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent)

Dagsorden

1.   Referat af Det Særlige Bygningssyns referat den 11. februar 2010
Der var ingen bemærkninger til referatet.

2.   Meddelelser
2.1 Nye medarbejdere i Bygninger
Christoffer Harlang bød velkommen til bygningskontorets to nye medarbejdere, Charlotte Valerius og Mia Kroer Ræbild, der er ansat til at arbejde med fredningsgennemgangen.

2.2 Orientering om ny enhed
Mogens A. Morgen orienterede om, at der pr. 1. april 2010 i Kulturarvsstyrelsen er etableret en ny restaureringsfaglig enhed, der skal arbejde med ruiner, megalitter og styrelsens egne fredede bygninger. Derudover bl.a. også med internationalt arbejde, restaureringspolitik.og monitorering af kulturarven.

2.3 Orientering om ændring af bygningsfredningsloven
Mogens A. Morgen orienterede om, at der den 22. og 29. april 2010 vil være 2. og 3-behandling af ændring af bygningsfredningsloven i Folketinget. Det forventes, at lovændringen vil kunne træde i kraft den 1. juni 2010.   Der vil i forbindelse med lovændringen blive etableret en klageadgang over Kulturarvsstyrelsens afgørelser på byggesagsområdet. Formanden opfordrede medlemmerne af Synet til, til næste møde, at reflektere over, hvordan en sådan klageadgang vil influere på Synets arbejde.

2.4 Orientering om pilotprojekt i forbindelse med gennemgangen af fredede bygninger
Simon Ostenfeld Pedersen præsenterede et oplæg til pilotprojektet i forbindelse med gennemgangen af fredede bygninger.

2.5 Bygningssynets seminar
Det aftaltes, at bygningssynets seminar i efteråret vil finde sted i Århus. Gert Bech-Nielsen tilbød at medvirke i planlægningen heraf.

3.   Liste over byggesager i perioden 10. december 2009 til 15. februar 2010
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov.

4.   Byggesager
4.1 Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, Københavns Kommune
(2010-7.83.01/101-0112, forelagt af Tove Ekeberg)
Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at Den Frie Udstillingsbygning frigøres for tilbygningen fra 1953, for dermed at genskabe den facetterede form udstillingsbygningen fik ved udvidelsen i 1934.
Bygningssynet finder, at de ottekantede ovenlyssale fra 1914 skal fremstå i sin rene form, hvorfor de trekantede arealer mellem disse og malerisalen fra 1934 også bør fjernes.
Der lægges vægt på, at bygningens pavillonpræg bevares, og særligt vigtigt er det, at mødet mellem bygning og terræn bearbejdes omhyggeligt, så husets møde med terrænet er præcist.
Synet skal anbefale, at Willumsens originale farver i det udvendige retableres, og endvidere, at den viste nye vareelevator på bygningens bagside udføres skjult i terræn.
Projektet bør udføres i nært samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, og Det Særlige Bygningssyn vil i den forbindelse forbeholde sig muligheden for at få projektet forelagt igen.

4.2 Vestsjællands Kunstmuseum, Storgade 9, Sorø Kommune
(2008-7.83.01/340-0017, forelagt af Louise Ømann)
Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig forslaget om et nyt ovenlys på sidehuset til Sorø Kunstmuseum.
Bygningssynet anbefaler at undersøge en anden løsning, hvor den nye elevatorforbindelse standser under tagetagen og det videre forløb sker via en trappeløsning, evt. kombineret med en lift.

5.   Fredningsforslag
5.1 Femvejen 2, Gentofte Kommune
(2010-7.82.02/157-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at atelierhuset på Femvejen 2, Gentofte Kommune,   med den hævede terrasse og det samtidige udhus (1933-34 efter tegning af Georg Jacobsen ved arkitekt Johan Pedersen) har de arkitektoniske, arkitekturhistoriske samt kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Huset er opført med inspiration fra konstruktivismens kunstneriske principper og med inspiration fra Le Corbusier. Atelierhuset er en helstøbt kunstnerisk komposition med baggrund i Georg Jacobsens beherskelse af geometrien som ordningsprincip ud fra Det Gyldne Snits muligheder.
En gennemgang af Johan Pedersens senere funktionalismevillaer viser, at Femvejen 2 har tjent som inspiration til disse.
Atelierhusets komposition med de fire kubers indbyrdes komposition med de indbyrdes forskydninger i det horisontale plan og i tagplanerne fremtræder med stor arkitektonisk styrke.
Atelierhuset er bygget til en billedkunstner og har hele tiden været beboet af en kunstner. Husets funktion som arbejdsplads med atelier og værksted har fra opførelsen haft førsteprioriteten frem for funktion som familiebolig. Sammensætningen af de fire forskudte bokse med fremhævelsen af atelierboksen viser husets hierarki.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til atelierhusets grundstruktur med de fire forskudte bokse, til de oprindelige jernvinduer og døre, til den oprindelige materialeholdning samt til det flade tag og de indvendige nedløbsrør. Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til rumfølgen fra de mindre, tætte rum til oplevelsen af det store højloftede atelier.
Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder atelierets høje rum med ovenlyset. Endelig skal Bygningssynet anbefale, at man vender tilbage til husets oprindelige farvesætning.

5.2 Lindevej 8, Frederiksberg Kommune
(2010-7.82.02/147-0001, forelagt af Mia Kroer Ræbild)
Det Særlige Bygningssyn finder, at villaen Lindevej 8, Frederiksberg Kommune, der er opført i 1865 af arkitekt H.C.H. Wolff, i det ydre har de arkitekturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning som bevaringsværdig.
Bygningen fremstår med et historicistisk udtryk, og er et godt eksempel på H.C.H. Wolffs villabebyggelse på Frederiksberg.
Bygningen har gennem tiden haft flere ejere, og tidens skiftende krav til komfort har ført til flere uheldige ændringer i det indre, som f.eks. nedhængt loft og et for bygningen fremmed gulv i køkkenet, nye gipsvægge omkring gæstetoilet og køkken, sammenlægning af værelser på 1. sal og en i loftsetagen uheldig disponering af køkken og badefaciliteter, samt den blotlagte trækonstruktion og fritlagte bjælker.
Det Særlige Bygningssyn kan anbefale, at bygningen udpeges som bevaringsværdig, og at der drages omsorg for, at den blanke mur og murstensornamentik samt at de eksisterende vinduer og døre bibeholdes.     Det anbefales, at ejeren af bygningen indvendigt drager omsorg for døre, greb, træværk, profiler og stuk, samt at villaens rumstrukturer bevares.

5.3 Vintersbølle Strand 7, Vordingborg Kommune
(2010-7.82.02/390-0001, forelagt af Charlotte Valerius)
Det Særlige Bygningssyn finder, at overlægeboligen (1938 ved arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller) Vintersbølle Strand 7, 4760 Vordingborg i Vordingborg kommune har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier der kan begrunde en fredning.
Overlægeboligen knytter sig til sanatoriekomplekset, men opleves qua sin beliggenhed som en selvstændig bygning.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til overlægeboligens arkitektoniske værdi og autenticitet. Villaen er et godt eksempel på tidens funktionalistiske strømninger og på Kay Fiskers og C.F. Møllers klare og karakterfulde formsprog. Husets kubiske former med de smalle hvide markeringer af bygningsdele, som rækværker, døre, vinduer og betonskærm, står i smuk kontrast til det enkle gule murværk. Planen har en klar struktur med opholdsrum mod lyset i syd og praktiske rum mod nord. Villaen fremstår med relativt få ændringer siden opførelsen og anvendes stadig, i store træk, til sit oprindelige formål.
Det Særlige Bygningssyn vægter, at der drages omsorg for, at man fremover opretholder detaljer omkring indgangspartiet, vinduer, døre og fast inventar, samt at bygningens oprindelige arkitektoniske linje, struktur og materialeholdning respekteres.
Bygningssynet skal anbefale, at man skifter havedøren i arbejdsværelset til en havedør i lighed med de oprindelige og i øvrigt, at det store haveanlæg bevares.

5.4 Sundby Gasværk, Amager Strandvej 3, Københavns Kommune
(2010-7.82.02/101-0020, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Sundby Gasværks våd gasbeholder (1971) bestående af jernstativ og klokke, beliggende Amager Strandvej 3-5, Københavns Kommune har de fremragende kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 50 år, hertil kommer bygningens arkitektoniske værdier.
Produktionen af gas indgik på linje med vandforsyning og senere elproduktion, som en afgørende offentlig forsyning af byernes indbyggere fra midten af 1800-tallet og frem til 1970’erne.
Beholderen på Sundby Gasværk har en bevægelig klokke i et stabiliserende stativ. Den er, på nær to mindre og ældre gasbeholdere i Hobro, den eneste bevarede af denne type i Danmark. Derudover er bevaret én anden gasbeholder af anden type.
Gasbeholderen er dermed en sjældent bevaret repræsentant for de gasbeholdere, der indgår som en væsentlig del af fortællingen om den omfattende produktion af gas til et offentligt forsyningsnet i de danske byer. Dermed udgør den også et væsentligt bidrag til den danske industrihistorie.     Beholderen fremstår med sin størrelse og med sin enkle og markante form, som et arkitektonisk landmark fra både sø- og landsiden. Bygningen er med sin raffinerede æstetik og nøgterne funktionsbestemte udseende, et fint eksempel på ingeniørkunsten.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til klokke samt det stabiliserende stativ og beholderens udvendige materialeholdning. 
Derudover vægter Bygningssynet, at beholderens blå farve fastholdes.     Bygningssynet er indstillet på, at klokken kan fastlåses i en permanent højde, som muliggør en fremtidig anvendelse af rummet inde i klokken.

5.5 Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre Parkvej 140, Rødovre Kommune
(2009-7.82.02/175-0001, forelagt af Simon Ostenfeld Pedersen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Rødovre Bibliotek (1967-1970 af arkitekt Arne Jacobsen), Rødovre Parkvej 140, Rødovre Kommune med bibliotekets nære omgivelser, herunder de fire udluftningsrør mod øst samt plænen med de tre trappenedgange til beskyttelsesrum mod syd, har de helt særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 50 år.
Med velfærdssamfundet fulgte mange nye bygningstyper. Rødovre Bibliotek er karakteristisk for en ny type store, veludstyrede og arkitekttegnede hovedbiblioteker, der blev opført i mange af de nye forstæder fra midten af 1960erne.
Rødovre Bibliotek har en ganske særlig byplanmæssig placering. Det er opført i et forstadsmiljø, præget af tidens bedste byplanintentioner med både åbne grønne områder og central pladsdannelse. Biblioteket og dets placering i en helhed er dermed et fornemt eksempel på velfærdssamfundets kulturelle institutionsbyggeri, der manifesterer visionerne i periodens kulturpolitik.     Biblioteksbygningen har med sine fire ensartede facader med mørke natursten uden vinduer en original arkitektonisk karakter. Den lukkede og monumentale strenghed udadtil modvirkes af den lyse og harmoniske sal og de fine gårdhaveanlæg i bygningens indre. Interiørerne er udført med stor omhu for detaljen, en konsekvent materialebehandling og en gennemført farveanvendelse med støvede gulgrønne eller blåturkise farver, der kontrasterer de hvide murstensvægge og svarer til den sene modernismes farveholdning. Især den centrale sal vurderes som et meget helstøbt arkitektonisk rum, og ligeledes er gårdhaverne med beplantning af stor arkitektonisk værdi.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens arkitektoniske fremtoning og planmæssige helhed i sammenhæng med Rødovre Rådhus og Rådhuspladsen, til facadernes materialeholdning, til planens vekslen mellem åbne og lukkede rum, til den centrale sal med udsyn til Rødovre Rådhus samt de til bygningen hørende haveanlæg og deres beplantningskarakter.
Bygningssynet vurderer, at biblioteket er følsomt overfor ændringer, der ikke følger bygningens formsprog og materialeanvendelse. Bygningssynet anbefaler derfor, at biblioteket ved fremtidige bygningsarbejder følger den oprindelige arkitektoniske linje. Endvidere anbefaler Bygningssynet, at oprindelige møbler, lamper og udstyr bevares og om muligt inddrages i nye møbleringsplaner.    

6.   Forslag om affredning
6.1 Kongebrovej 68, Grimmermosehuset, Middelfart Kommune
(2010-7.83.01/410-0002, forelagt af Mia Kroer Ræbild)
Det Særlige Bygningssyn finder, at ”Grimmermosehuset”, Kongebrovej 68, Middelfart Kommune, også efter at være delvist brændt, fortsat har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen.   Til trods for, at tagkonstruktionen og stråtaget er brændt finder Bygningssynet, at bygningens kulturhistoriske betydning med dens placering ved overfartsstedet over Lillebælt stadig lader sig opleve.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til stedets kulturhistoriske betydning, bygningens oprindelige tilhørsforhold til Hindsgavl som landarbejderbolig, samt bygningens smukke placering i skovbrynet ved Kongebroen. Bygningen er den eneste bevarede repræsentant for de bygninger, der blev opført her i forbindelse med færgeoverfarten.       Bygningssynet anbefaler, at bygningen genopbygges med et volumen som før branden, opført i traditionelle materialer og metoder.

7.   Eventuelt
Der var intet under eventuelt