Referat 16/12-2010
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)
Den 16. december 2010
Referat
af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. december 2010.
Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen (ikke til stede under punkterne 1. og 2.1), museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, restaureringsarkitekt Jørgen Overby, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen og arkitekt MAA Lone Wiggers.
Afbud fra: Planchef Jannik Nyrop, byrådsmedlem Thyra Rasmussen og borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
Fraværende: Vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Charlotte Iversen, Louise Ømann, Hannelene Toft Jensen og Anne-Grethe Demant (referent)
Dagsordenen
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 18. november 2010
Der var ingen bemærkninger til referatet.
2. Meddelelser
Orientering om modtagne klager over Kulturarvsstyrelsens afgørelser
Mogens A. Morgen orienterede om, at der i den seneste tid har været et større omfang af klager over nyfredninger end tidligere. Det er primært offentlige ejere, der klager, men det er endnu for tidligt at sige om det er et tilfælde eller en ny tendens.
Orientering om kulturministerens konference om bygningsbevaring den 23. november 2010
Mogens A. Morgen orienterede om, at kulturministeren den 23. november 2010 afholdt en konference om bygningsbevaring. Landets borgmestre var inviteret. På konferencen blev bl.a. fredningsgennemgangen og Bygningskultur 2015-satsningen præsenteret.
3. Liste over byggesager i perioden 11. oktober til 15. november 2010
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov.
4. Byggesager
4.1 Eremitageslottet, Dyrehaven 4, Lyngby-Taarbæk Kommune
(2010-7.83.01/173-0010, forelagt af Charlotte Iversen)
Det Særlige Bygningssyn kan principielt tilslutte sig den foreslåede genskabelse af Lauritz de Thurahs interiører og farveholdning og i eksteriøret anlæggelsen af en ny bastion mod øst.
Bygningssynet finder, at genskabelsen af den oprindelige farveholdning, udført i oprindelige teknikker, trods tabet af den fortælleværdi de nuværende overflader repræsenterer, vil styrke bygningens rumhierarki. Dette vil styrke fredningsværdierne. Samtidigt vil bygningen kunne formidle en unik historie om farveholdningen i det mistede Christiansborg Slot, hvor farver og teknik blev afprøvet på Eremitageslottet.
Bygningssynet finder, at de farvearkæologiske undersøgelser bør udbygges mest muligt for at skabe det bedst mulige grundlag for valget af fremtidige overflader i de enkelte rum. Eksempelvis er det endnu ikke oplyst, hvorvidt der er kendskab til motiver på bemalede lærreder eller bemaling af gulve. Med hensyn til de udvendige arbejder finder Bygningssynet, at etablering af bastionen mod øst vil styrke anlæggets helhed, men finder samtidig, at projektet bør fokusere på yderligere tiltag til genskabelse af nogle af de oprindelige intentioner Thurah havde for bygningens eksteriør.
For viderebearbejdelse af projekt til et nyt bastionsafsnit bør det derfor nærmere undersøges om der eksisterer segmenter fra den oprindelige bastion, som kan danne grundlag for den nye bastion og om det i givet fald giver anledning til en mere radikal ændring af Meldahls fortolkning. Bygningssynet ønsker at få forelagt sagen igen, når yderligere undersøgelser er foretaget og et projektmateriale foreligger.
4.2 Søbatteriet 7-15, Slagelse Kommune, Kommandantboligen herunder orientering om restaurering af fæstningstårnet
(2010-7.83.01/330-0011, forelagt af Louise Ømann)
Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig forslaget om, at tilbageføre Kommandantboligens facade til bindingsværk.
Træbeklædningen viser den bygningshistoriske udvikling på stedet og er karakteristisk i sammenhæng med det øvrige Fæstningsanlæg. Bygningen er fredet med den røde bræddebeklædning, der stammer fra omkring 1850-erne. Ved at fjerne bræddebeklædningen vil der forsvinde mange nuværende væsentlige bygningsdetaljer, som f.eks. tagudhæng med gesims og indgangsparti med søjler.
Bygningssynet anbefaler, at det bagvedliggende bindingsværk restaureres og at bræddebeklædningen retableres, idet så mange brædder som muligt genanvendes.
Ved orienteringen om den kommende restaurering af Fæstningstårnet i samme anlæg, bad Bygningssynet om, at få et mere velbearbejdet projektmateriale fremlægt til udtalelse.
5. Fredningsudvidelse
5.1 Kronprinsessegade 44, Københavns Kommune
(2009-7.82.03/101-0005, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at side- og baghus til Kronprinsessegade 44 (1804-05), Københavns Kommune har de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.
Formål
Formålet med fredningsudvidelsen af forhuset på Kronprinsessegade 44 med side- og baghuset er at sikre en bygningsmæssig helhed.
Arkitektonisk værdi
Forhus, side- og baghus udgør en strukturel og visuel helhed. Bygningsmassen er tænkt og opført som et samlet hele, hvor rumforløbene overlapper betegnelserne forhus, side- og baghus, hvilket bl.a. ses af, at forhusets køkkener gennem hele husets levetid har ligget i sidehuset. Side- og baghus udgør således en integreret del af hele bygningen.
Kulturhistorisk værdi
Kronprinsessegade blev anlagt efter den store brand i 1795. Der var et stort ønske om regulering og mere lys og luft end der havde været i den middelalderlige by. Ikke desto mindre var boligbehovet stort. Der var mange brandlidte og boligløse familier, hvilket resulterede i en tæt udnyttelse af parcellerne. Kronprinsessegade 44 er et eksempel herpå. Mod gaden var der regulering af bygningernes højde, gesims- og vindueshøjder. Side- og baghuse blev opført i samme højder som forhusene, med færre udsmykningsdetaljer, og der blev kun levnet lidt rum til en gårdsplads. Side- og baghuset til Kronprinsessegade 44 repræsenterer det tidlige 1800-tals bestræbelser på både at leve op til tidens normer om boliger til en velstående middelklasse og samtidig skaffe lejligheder til en mindre velbeslået middelklasse. Herudover indeholder Kronprinsessegade 44 fortællingen om den overbebyggelse, som bolignøden efter branden i 1795 fremtvang.
Miljømæssig værdi
Det smalle gårdrum og den tætte bygningsmasse har stor fortælleværdi om en væsentlig periode i byens historie.
Bærende fredningsværdier
De bærende fredningsværdier er de pudsede facaders tætte rækker af oprindelige vinduer samt de oprindelige yderdøre. Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til rumstrukturen og trappeopgangene og i lejlighederne til vindues- og vægpaneler. Herudover knytter de bærende fredningsværdier sig til lisenerne om ovnplader og døre. Derudover knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens oprindelige materialeholdning.
6. Fredningsophævelse
6.1 Hesselmed Hovedgård, Hesselmedvej 8, Varde Kommune
(2010-7.82.04/573-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at vestlængen (1793) til Hesselmed Hovedgård, Hesselmedvej 8, Oksbøl, Varde Kommune i tilstrækkelig grad har opretholdt de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning.
På trods af mange års forsømmelse og misforståede ombygninger, f.eks. at vestlængen gennem tiden har fået indsat flere utilpassede vinduer og døre, at ældre dørhuller flere steder er blevet muret til, at den gamle tagkonstruktion er blevet fjernet til fordel for et nyere, utilpasset tag, hvor skorstenen er nedtaget samt at der i det indre næppe findes rester af en oprindelig rumstruktur, finder Bygningssynet, at bygningen i kraft af sin placering som væg på den store gårdsplads og for sin betydning som reminiscens og dermed fortælling om et tidligere stort herregårdsanlæg stadig bør være fredet.
7. Eventuelt
Der var intet under eventuelt
