Referat 16/6-2011

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)
                                                                       

                                                                                                 Den 16. juni 2011

REFERAT

af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. juni 2011

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen (ikke til stede under punkterne 1, 2, 3 og 5.2), museumspektør Vibeke Andersson Møller (ikke til stede under punkterne 1, 2, 3 og 5.2), restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby (ikke til stede under punkterne 1, 3 og 5.2), byrådsmedlem Thyra Rasmussen, planchef Jannik Nyrop og arkitekt MAA Lone Wiggers.

Afbud fra: Arkitekt MAA Eva Møller Sørensen og Bo Asmus Kjeldgaard

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Direktør Anne Mette Rahbæk, kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Lisbeth Brorsen, Hannelene Toft Jensen, Vibe Ødegaard, Simon Ostenfeld Pedersen, Mia Kroer Ræbild, Simon Harboe, Maria Gjelstrup, Troels Østergaard Jørgensen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent)

Dagsorden

1.    Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 14. april 2011
Gert Bech-Nielsen orienterede om, at han havde meldt afbud til Bygningssynsmødet den 19. maj, og derfor burde hans navn rettelig have stået under afbud.

2.    Meddelelser
2.1  Orientering om Det Særlige Bygningssyns afslutningsmiddag
Mogens A. Morgen orienterede om, at Det Særlige Bygningssyns afslutningsmiddag. Kulturministeriets departementschef og Kulturarvsstyrelsens direktør deltager i afslutningsmiddagen.

2.2  Orientering om afgørelse om affredning af vestlænge på Hesselmed Hovedgård i Varde
Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har valgt at gå imod Bygningssynets indstilling om vestlængen på Hesselmed Hovedgård. Kulturarvsstyrelsen har valgt at affrede vestlængen.

2.3   Orientering om Århus Katedralskole
Signe Hommelhoff orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget materiale om indeklimaet på Århus Katedralskole. Det Særlige Bygningssyn ønsker at blive orienteret nærmere om sagen på et senere møde.

2.4   Orientering om Istedløven
Birte Skov orienterede om, at Istedløven er blevet flyttet fra sin nuværende beliggenhed ved Tøjhusmuseet i København til sin oprindelige plads i Flensborg.

2.5   Orientering om ny medarbejder i Bygningskontoret
Mogens A. Morgen orienterede om, at Troels Østergaard Jørgensen er ansat i Bygningskontoret som barselsvikar for Nanna Secher Larsen, og han skal arbejde med fredningsgennemgangen.

2.6   Orientering om klagesag om Jægersborg Kaserne, Gentofte Kommune
Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget en klage i en byggesag om Jægersborg Kaserne. Klagesagen er endnu ikke afgjort, men Bygningssynet vil blive orienteret når sagen er afgjort.

2.7   Orientering om ny bekendtgørelse for Det Særlige Bygningssyn
Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget flere høringssvar i forbindelse med den nye bekendtgørelse om Det Særlige Bygningssyn. Når bekendtgørelsen er endeligt vedtaget vil det nye Bygningssyn blive udpeget.

2.8   Orientering om Finn Juhl-salen
Mogens A. Morgen orienterede om, at der nu er udpeget en vinder af konkurrencen om inventar til Finn Juhl-salen i New York. Salto & Sigsgaard har vundet konkurrencen om at designe møbler til salen.

3.    Liste over byggesager i perioden 15. april til 15. maj 2011
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov.

4.    Fredningsforslag
4.1  Klintegården, Skovvejen 44, Århus Kommune
(2011-7.82.02/751-0002, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Klintegaarden, bestående af to bebyggelser mod henholdsvis Skovvejen og Århus Bugten (1936 og 1938 af ingeniør Ove Christensen), to ældre villaer (1896 og 1900, ombygget 1936, 1938 og senere) samt arealerne imellem bebyggelsen, alt beliggende Skovvejen 44-46, 8000 Århus, har såvel de arkitektoniske, arkitekturhistoriske som de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Bebyggelsen er en enestående repræsentant for en monolitisk beboelsesbygning i jernbeton, for funktionalismens arkitektoniske formsprog og for en kollektivbebyggelse.

Formål
Formålet med fredningen er at sikre dette epokegørende byggeri, så det fremstår med samme elegance som ved opførelsen, herunder opretholdelse af de spinkle dimensioner og facadernes geometri, samt at de mange indvendige, gennemarbejdede og tidstypiske arkitektoniske detaljer bibeholdes, herunder udformningen af trapper og trappeopgange samt af døre, gerichter og dørgreb.

Arkitekturhistorie
Klintegaarden er et avanceret eksempel på både den aktuelle teknologiske formåen, bl.a. med den gennemgående anvendelse af jernbeton i spinkle dimensioner og på funktionalismens enkle formsprog og prioritering af en rationel udnyttelse af hver kvadratmeter. Samtidig afspejler lejlighedernes planløsninger det oprindelige program, der understøtter samtidens idealiserede forestilling om en kollektiv bebyggelse.

Ove Christensen blev på sin studierejse sidst i 1920’erne til Tyskland, Belgien, Frankrig, Østrig og Tjekkoslovakiet inspireret af den tidligste europæiske modernisme, herunder bl.a. Wohnhaus Diehlgasse 20-26 (1928) i Wien af Fritz Judtmann og Egon Riis med stor vægt på altanerne og Karl-Marx Hof (1927-1930) af Karl Ehn med fremhævede lodrette trappetårne og altanernes vandrette brystningsmure. Ove Christensen var inspireret af den mere karske fransk og østrigske modernisme, mens de københavnske arkitekter, herunder Arne Jacobsen især var påvirket af de nordiske strømninger, som igen var inspireret af Bauhaus og Berlin. Videre er bebyggelsen nok periodens mest vidtgående eksempel på en kollektiv bebyggelse og den henvendte sig med sine mange tilbud derfor kun til den mere velstillede del af befolkningen. At bo der var mondænt.

Miljømæssig værdi (omgivelser)
Klintegaarden ligger som et vartegn for Århus - set fra Århus Bugten og ved indsejlingen til Århus Havn. Bebyggelsens placering giver en kontrast til det åbne hav og havnen, Skovvejen, som er Århus gamle udfaldsvej mod nord og samtidig butiksgade, og det derimellem liggende lukkede gårdrum. Dette gårdrum har en lokal, nærmest privat karakter med sit haveanlæg og de to ældre villaer, som tidligere rummede de fleste af bebyggelsens fællesfunktioner.

Kulturhistorisk værdi
Klintegaarden vidner om de store teknologiske og samfundsmæssige ændringer, som var i gang, og som bl.a. betød, at kvinderne blev mere selvstændige og ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde familien.

Samtidig er bebyggelsen et visionært eksempel på, hvordan der lokalt kunne skabes rum for en fælles løsning af de reproduktive funktioner som måltider, husholdning, børnepasning og fritidsaktiviteter. I den forbindelse indgår opretholdelsen af de tidligere villaer og anvendelse af dem til fællesfunktioner, som en både fortællende og funktionel del af bebyggelsen.

Arkitektonisk værdi
Klintegaarden er et epokegørende eksempel på en funktionalistisk bebyggelse i det mest avancerede formsprog. Anvendelsen af jernbetonen i konstruktionen gør det muligt at bygge på og nærmest ud over skrænten, så bebyggelsen set fra vandet danner væg mellem havn og det bagvedliggende land.

Trods sin relativt store højde er alle dimensioner i bebyggelsen spinkle, hvilket især ses i de mange spinkle altanbrystninger. I det hele taget indgår altanerne som et meget udtryksfuldt element i bebyggelsen, hvor det i forhold til lejlighedsplanerne er et stort kvalitativt supplement til de små, men lyse lejligheder. Altanerne giver desuden en rytme og variation i de ellers glatte facader, og de trækker det ”levende ” liv ud på facaderne.

Mod vandet har bebyggelsen mange maritime træk og udnytter dermed den konkrete placeringen med udsigten over Århus Bugten til at understrege sammenhængen med og referencen til kystkulturen. Det er tydeligst i tagetagen, hvor forskelle i bygningshøjder er brugt til kommandobro-lignende forskydning, og hvor den fælles tagterrasse med sin lange udstrækning, den lave brystning med det spinkle rækværk og de bagvedliggende runde vinduer giver associationer til opholdet på soldækket på en luksusliner. Dertil kommer store markante skorstene og den tidligere vinterhave, som skyder sig ud som et styrhus. Videre giver den smalle indvendige gang med de runde vinduer ud mod vandet og rækken af døre til enkeltværelser mod land associationer til en kahytsgang. Endelig fastholdes det maritime udtryk ved, at alle altaner i siden mod vandet er afrundede - til forskel fra de rektangulære altaner på alle andre facader.

Mod Skovvejen giver de skrå afskæringer i butiksfacade sammen med travertinbeklædningen bebyggelsen en særlig funktionel og æstetisk værdi, i og med at butikkernes vinduesareal øges. Samtidig udgør stueetagen en form for base for bebyggelsen i forhold til Skovvejen.

Bærende fredningsværdi
De bærende fredningsværdier for Klintegaardens ydre knytter sig til bebyggelsens formgivning med alle detaljer, herunder altanerne med de smalle brystværn, travertinbeklædningen i stueetagen mod Skovvejen og den oprindelige skiltningen på bygningen.

De bærende fredningsværdier for Klintegaardens indre knytter sig til opretholdelsen af lejlighedernes størrelse og planløsninger samt de mange små og store oprindelige detaljer, herunder blandt meget andet trappernes travertinlignende vægge, de mange oprindelige døre, gerichter og dørhåndtag, de indbyggede skabe samt køkkenindretningerne, hvor den er bevaret. I forlængelse heraf er det væsentligt, at bygningens oprindelige materialeholdning respekteres.

Anbefalinger
Det Særlige Bygningssyn kan anbefale en istandsættelse af facaden mod vandet og siderne mod gården. Bygningssynet kan i princippet tilslutte sig en istandsættelse af vandsiden med en udvendig betonrenovering og efterisolering af facaden, svarende til facadens nuværende geometri i detaljens lodrette og vandrette planer. Udformning af nye termovinduer skal i detaljering og dimensionering så vidt muligt modsvares af de oprindelige jernvinduer, ligesom placering af nye vinduer i vinduesfalsen / facadeflugten skal svare til facadens nuværende ydre geometri. Gennemførelse heraf forudsætter Kulturarvsstyrelsens godkendelse af detailprojekt.

Det anbefales desuden, at der udarbejdes en manual for istandsættelse af lejlighederne. Samtidig med, at bygningen indstilles til fredning, skal Bygningssynet anbefale, at de tilbage-værende kollektivfunktioner bibeholdes som fællesarealer, og at antallet af funktioner om muligt udvides i tråd med bebyggelsens oprindelige ideer.

5.    Fredningsudvidelser
5.1  Ulstrup, Ulstrup Skovvej 20-22, Favrskov Kommune
(2009-7.82.03/710-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at de tre fiskedamme, benævnt dam C, dam D og dam E med tilhørende vandtrapper ved Ulstrup Hovedgård, Ulstrup Skovvej 20-22, Favrskov Kommune har de landskabsarkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.

Samtidig præciserer Bygningssynet, at den eksisterende fredning også omfatter vandtrapperne ved dam A og dam B samt den granitklædte gennemførsel mellem dam A og B som hørende til fredningen.

Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre, at damme og vandtrapper som nære omgivelser ved Ulstrup fortsat skal kunne opleves som en integreret og betydende del af det samlede herregårdsmiljø.

Arkitekturhistorie
Dammene og vandtrapperne vidner om den omhu, som blev selv helt praktiske anlæg til del. Anlægget fremstår som et markant stykke landskabsarkitektur og vidner samtidig om fortidens ingeniørkunst.

Miljømæssig værdi
Dammene og vandtrapperne bidrager til at gøre Ulstrup til et enestående herregårdsanlæg. Synet af dam efter dam nedad skråningen mod Gudenåen og den konstante lyd af plaskende vand er af stor miljømæssig værdi.

Kulturhistorisk værdi
Dammene og vandtrapperne ved Ulstrup må anses som enestående og en bevaring af disse sikrer sammen med det store avlsanlæg fortællingen om herregårdens selvforsyningsniveau.

Bærende fredningsværdi
De bærende fredningsværdier er selve eksistensen af dammene med deres løbende tilførsel af vand. Hertil kommer vandtrapperne og lyden af plaskende vand. Endelig er vandtrappernes blanding af natursten og mursten en bærende fredningsværdi.

5.2   Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Lejre Kommune
(2010-7.82.03/350-0001, forelagt af Vibe Ødgaard)
Det Særlige Bygningssyn finder, at mølleslusen nord for møllen med stigbord og fisketrappe, de to kanaler mellem mølleslusen og mølledammen, mølledæmningen med stigbord, mølledammen, malekarmen, den stensatte møllerende, den rørlagte kanal fra møllerenden til bagløbet samt bagløbet med stensætninger indtil det nyetablerede vandenergianlæg ca. 150 meter sydvest for møllen på Nederste Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Lejre Kommune, har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.

Samtidig finder Bygningssynet, at den eksisterende fredning af vandmøllen (1840) og den dermed sammenbyggede lade (1876) bør præciseres til også at omfatte vandhjulet og alt nagelfast mølleinventar.

Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre Nederste Tadre Mølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø.

Miljømæssig værdi
Vandmøllen med møllegård og omgivelser udgør et velbevaret og helstøbt kulturmiljø i et særdeles markant og naturskønt landskab omkring Elverdamsdalen og Taderød Skov.

Kulturhistorisk værdi
Tadre Mølle er den eneste bevarede kildemølle på Sjælland og det eneste sted, hvor den særlige opstemningsform i dalsiden er bevaret. Tadre Mølle er endvidere den sidste mølle i det omfattende system af vandmøller, der siden middelalderen har præget Elverdamsdalen. Møllen står som et vidnesbyrd om mølledriften midt i 1800-tallet og har desuden et stærkt personalhistorisk aspekt i form af historien om ”Mølle-Marie”, den sidste fæster og første selvejer og Danmarks eneste kvindelige møller.

Arkitektonisk værdi
Nederste Tadre Mølle står som et velbevaret eksempel på landlige produktionsbygninger fra midten af 1800-tallet.

Bærende fredningsværdi
De bærende fredningsværdier på den allerede fredede vandmølle omfatter især vandhjulet med alle ud- og indvendige mølledele. Dertil kommer møllebygningens og ladens ydre, herunder vinduer, døre, luger, bindingsværk, stråtagene med en enkelt tagskægskvist på ladens sydside, møllebygningens træbeklædte gavl samt mølledæmningen, malekarmen og den stensatte møllerende.

Anbefalinger
Det anbefales, at der i dialog mellem ejer og vandløbsmyndighed udarbejdes en plejeplan for vandmøllen med omgivelser, herunder mølledam, tilløbskanaler og bagløb, som fremhæver møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

6.    Debat om niveau for affredning i forbindelse med fredningsgennemgangen
Simon Ostenfeld Pedersen og Mia Kroer Ræbild fremlagde en oversigt over 10 af de fredede bygninger, der er blevet gennemgået i forbindelse med fredningsgennemgangen. De 10 bygninger er blevet udvalgt fordi de er repræsentanter for de bygninger, hvor fredningsværdierne er svækket.

Det Særlige Bygningssyn blev bedt om at forholde sig til bygningers svækkede fredningsværdier i forhold til de principper for affredning, der blev forelagt på mødet i Det Særlige Bygningssyn den 19. maj 2011.

Det Særlige Bygningssyn tilsluttede sig Kulturarvsstyrelsens indstilling om, at de pågældende 10 sager giver en god indikation af hvor niveauet for affredning bør ligge. Konkret kan der indledes affredningssager på dem alle.   Bygningssynet anbefaler, at der arbejdes med at skærpe og præcisere notatet om principper for affredning.

7.    Eventuelt
Gert Bech-Nielsen orienterede om, at han i dagspressen har set en offentlig høring om nedrivning af en bevaringsværdig bygning. Gert Bech-Nielsen mener  det er kritisabelt at det offentlige høringsmateriale ikke i tilstrækkelig grad belyser, hvor fremragende en bygning, der er tale om.

I den forbindelse spurgte Gert Bech-Nielsen om det er muligt for Kulturarvsstyrelsen at gribe ind over for sådanne sager, hvor det risikeres, at fremragende bevaringsværdige bygninger påtænkes nedrevet.