Referat 18/6-2009

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN  
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V  
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)                                                                                                                                                                                                                                                  18. juni 2009                                                           

REFERAT
                                                                                                                                                                          aDet af Det Særlige Bygningssyns møde 18. juni 2009.  

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, borgmester Klaus Bondam, planchef Jannik Nyrop, byrådsmedlem Thyra Rasmussen og arkitekt MAA Lone Wiggers  

Afbud fra: Arkitekt MAA Eva Møller Sørensen, vicedirektør Sven Koefoed-Hansen, restaureringsarkitekt Jørgen Overby, museumsinspektør Henrik Harnow og museumsinspektør Vibeke Andersson Møller  

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Hannelene Toft Jensen, Jesper Peter Jensen, Tine Meyling, Lisbeth Brorsen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent).    

Dagsorden  

1.  Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 14. maj 2009
Der var ingen bemærkninger til referatet  

2.  Liste over indkomne byggesager fra 15. april til 15. maj 2009
Der var ikke indkommet spørgsmål til byggesagslisten  

3.  Meddelelser 
Christoffer Harlang oplyste, at han har deltaget i møde med Mogens A. Morgen og Bent Falk Jensen for at diskutere ”velfærdsamfundets bygninger” og hvordan Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur forholder sig hertil.  

Eva Møller Sørensen har fremsendt bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde”, der blev udleveret til medlemmerne.

Mogens A. Morgen orienterede om Det Særlige Bygningssyns seminar, der afholdes den 24. og 25. september. Seminaret afholdes i Sønderjylland og Jørgen Overby vil medvirke i planlægningen.    

4.   Byggesager
4.1 Kunstforeningen Gammel Strand, Gammel Strand 48,  København
(2009-7.83.01/101-0250, forelagt af Jesper Peter Jensen)
Det Særlige Bygningssyn kan tilslutte sig de overordnede ideer i projektet til Kunstforeningen Gl. Strand, idet der gennemføres en nænsom restaurering af den fredede bygning, hvorpå der tilføres nye arkitektoniske ’lag’ i form af skærmvægge, der opfylder de funktionelle krav, der er til en udstillingsbygning i dag.   Restaureringen bør sigte mod at genskabe den oprindelige materialeholdning i bygningen, reetablere arkitektoniske detaljer som stuk, paneler og andet rumudstyr samt genanvende de eksisterende døre og så vidt muligt de oprindelige gulve.

Bygningssynet finder, at de finere rum på 1. og 2. sal i forhuset bør friholdes for skærmvægge således at det fortsat er muligt at opleve bygningens interiørmæssige kvaliteter og den særlige stemning, der adskiller Gl. Strand fra andre udstillingssteder. De eksisterende fløjdøre i forstuegangen og væggene omkring det oprindelige trapperum skal bevares med de åbninger, der findes i dag. Udvendigt bør veluxvinduerne i tagfladen erstattes af traditionelle jerntagvinduer.

Bygningssynet vil ikke modsætte sig, at der etableres én ny dør ud til gårdrummet i sidehusets facade i hjørnet, hvor der i dag sidder et vindue af nyere dato, men finder ikke, at der kan etableres yderligere døre. Den gennemgående forstuegang er en af bygningens væsentlige fredningsværdier, og det bør derfor sikres at der fortsat er passage via den eksisterende dør til gården.

Det Særlige Bygningssyn kan på baggrund af det fremsendte materiale kun vanskeligt vurdere den foreslåede løsning med oplukkelige dørkarmpartier til at få større kunstgenstande ind i bygningen. Det Særlige Bygningssyn finder, at der bør undersøges alternative løsninger og ønsker, såfremt der ikke findes bedre alternativer, et detaljeret projektmateriale vedrørende den viste løsning forelagt.    

4.2 Dannerhuset, Nansensgade 1, Københavns Kommune
(2009-7.83.01/101-0376, forelagt af Tine Meyling)
Det Særlige Bygningssyn kan tilslutte sig det foreliggende projekt, der reetablerer Dannerhuset og gør det anvendeligt i en nutidig sammenhæng. Bygningssynet finder at bygningens arkitektoniske fredningsværdier især ligger i huset ydre, samt i foyeren og den store sal.

Bygningssynet finder ikke, at de foreslåede runde ovenlysvinduer understøtter fredningsværdierne. Der skal derfor findes en mere traditionel vinduesløsning i sidehusets nordvestlige tagflade, der opfylder myndighedernes krav til ’hidpåkaldelse og udsyn. I de øvrige tagflader, bortset fra tagfladen mod Gyldenløvesgade, hvor de oprindelige kviste reetableres, bør der etableres traditionelle støbejernstagvinduer.

Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig at der graves ud omkring bygningen for at skabe adgang til terræn, hvormed man kan opretholde husets funktion og den kulturhistorie, der har fulgt huset siden dets grundlæggelse i 1874.    

5.   Fredningsforslag
5.1 Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, Holbæk Kommune
(2008-7.82.02/316-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Holbæk Seminarium (1965 af Gehrdt Bornebusch) bestående af seminariebygningen, funktionærboliger, kollegium med diverse tilføjelser og med omgivelser, Seminarieparken 2, Holbæk Kommune har de fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 50 år.

Anlægget er et vellykket eksempel på en poetisk brutalistisk betonbygning i Danmark inspireret af samtidens fascination af den udenlandske anvendelse af beton og specielt af Le Corbusiers kloster Sainte-Marie-de-la-Tourette.

Seminariet fremstår som en stor monolitisk bygning støbt på stedet, hvor der udover den raffinerede og omhyggeligt bearbejdede beton kun er anvendt få andre materialer. Bygningerne udnytter betonens konstruktive muligheder og æstetiske virkemidler.

Seminariet er et fint eksempel på en af periodens markante anlæg indenfor undervisningssektoren, hvor der i 1960 og 1970’erne blev satset på, at flere fik en længerevarende uddannelse, hvor uddannelsernes indhold og forløb blev genovervejet, som led i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Videre er anlægget et godt eksempel på periodens tradition for en bevidst udformning af omgivelserne i nøje sammenhæng med bebyggelsen og et af arkitekten Gehrdt Bornebusch’s bedste værker.

Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til opretholdelse af bygningernes rumstruktur, materialer og oprindelige overflader. Det gælder både beton, træ og skifergulve, de store vinduespartier og de raffinerede ud- og indvendige trapper. Hertil kommer opretholdelsen af den åbne gård med egetræet og de åbne ubrudte altangange samt den oprindelige beplantning, omgivelsernes friholdte græsarealer, de befæstede stier, betonfliserne og de store ubrudte betonvægge med vildvin.

Bygningssynet skal anbefale, at taget i vækstgangen reetableres i en udformning, der i højere grad svarer til det oprindelige og at det på sigt overvejes at fjerne senere uheldige tilbygninger i det samlede anlæg. Samtidig skal Bygningssynet anbefale, at man bibeholder kantinemøblerne af Børge Mogensen, og sikrer dem som en fortsat del af skolens ejendom gennem udarbejdelse af en privatretslig servitut herom.

Endelig skal Bygningssynet anbefale, at fremtidige istandsættelser eller ændringer af de tidligere lærerboliger og det oprindelige kollegium tager udgangspunkt i de oprindelige intentioner for anlægget, ligesom Bygningssynet skal anbefale at eventuelle nyplantninger foretages i overensstemmelse med den oprindelige plan for omgivelserne hvorefter nyplantning af diverse forskellige solitære træer ophører.     

5.2 Mandø Mølle, Mandø Byvej 35, Esbjerg Kommune
(2008-7.82.02/561-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Mandø Mølle (1830’erne), Mandø Byvej 35, Esbjerg Kommune har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Møllen er den ældst bevarede hollandske mølle i Jylland og et vartegn for Mandø. Den netop gennemførte istandsættelse er sket med udgangspunkt i møllens tidligere udseende og funktion og med genanvendelse af væsentlige originale dele.

Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til alle nagelfaste dele af møllen både ud- og indvendigt.    

5.3 Skipperhuset, Dalsgårdvej 22, Sønderborg Kommune
(2008-7.82.02/540-0003, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at det tidligere skipperhus, Dalsgårdvej 22, (1834) har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Huset er en velbevaret repræsentant for et typisk, lille, sønderjysk, jordløst hus, hvor den oprindelige rumopdeling i vidt omfang er bevaret. Dertil kommer, at bygningen fortæller om erhvervet i den tidligere kystkultur i kystnære landområder.

Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre, den originale farve- og materialeholdning og til opretholdelsen af de oprindelige mindre rum. Bygningssynet skal anbefale, at man fremover etablerer lemme for vinduerne til loftet og nedtoner vinduerne.    

5.4 Gammel Røsnæsvej 9, Kalundborg Kommune
(2008-7.82.02/326-0003, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder at villaen Gl. Røsnæsvej 9 (1961-62 af Erik Chr. Sørensen), Kalundborg Kommune med nære omgivelser har de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Villaens placering på kanten af en grusgrav medfører, at bygningen er i en etage mod vejen og i to etager mod haven. Den lukkede facade med det sorte indgangsparti mod vejen fremtræder med autoritet, hvorved offentligheden lukkes ude, og privatlivet afskærmes. Mod haven åbner villaen sig med store vindues- og dørpartier og skaber en flydende bevægelse mellem ude og inde både i stueplan og på første sal.

Villaen fremtræder med sit robuste formsprog i facaden og havesidens lette udtryk som en fin fortolkning af datidens internationale strømninger.
De bærende fredningsværdier knytter sig især til villaens facader, den oprindelige rumstruktur, farve- og materialeholdning samt til køkkeninventaret. Derudover lægger bygningssynet vægt på, at terrænforholdene på begge sider af huset og beplantningen mod vejen opretholdes.   

6.   Nedrivningssag 
6.1 Klingebækgård, Tørskindvej 95, Vejle Kommune
(2008-7.83.06/630-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at der er fremkommet nye  oplysninger om gården Klingebækgård, Tørskindvej 95, 7183 Randbøl, som kan begrunde en tilladelse til nedrivning af de netop fredede bygninger.    

7.   Eventuelt
Der var intet under eventuelt