Referat 19/12-2001:

Møde i Det Særlige Bygningssyn den 19. december 2001

Fra Bygningssynet deltog: Bjørn Nørgaard, Ulla Thyrring, Jørgen Nordqvist, Henrik Hoff-meyer, Henrik W. Jensen, Michael Sten Johnsen, Steen Hvass og Johannes Stensgaard (kom under pkt. 5.1).

Afbud fra: Lene Tranberg, Birthe Iuel, Søren Pind og Hans Peter Svendler Nielsen.

Fra Skov- og Naturstyrelsen deltog: Sven Koefoed-Hansen, Ane Vium Olesen, Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet.

Dagsordenen

1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 24. oktober 2001

Der var ingen bemærkninger til referatet.

2. Meddelelser

Bjørn Nørgaards tilbagetræden som formand

Bjørn Nørgaard har meddelt Miljøministeriets departement, at han trækker sig tilbage som formand for Det Særlige Bygningssyn pr. 31. december 2001.

Overflytningen til Kulturministeriet

Sven Koefoed-Hansen oplyste, at kontorerne for kulturhistorie, bygningsfredning og bevaring samt bygningsrestaurering med den nye ressortændring er blevet overflyttet til Kulturministeriet. Styrelsen får navnet Kulturarvsstyrelsen og placeringen bliver Slotsholmsgade 1 i København i løbet af foråret. Fra Bygningsfrednings- og Bevaringskontoret overføres de planlægningsmæssige opgaver sammen med 2 AC-årsværk til Landsplanafdelingen. Bygningsrestaureringskontoret forbliver uforandret.

Museumsgården, Keldbylille i Møn Kommune

Sven Koefoed-Hansen oplyste, at miljø- og energiministeren har stadfæstet Skov- og Naturstyrelsens afgørelse om at frede Museumsgården på Møn. Kopi af afgørelsen vedlægges til orientering.

Hagenskov Gods, Assens Kommune

Anders Brüel oplyste, at Det Særlige Bygningssyn, jf. naturfredningen af 1973 af Hagenskov Gods på Fyn, har påtaleret over for ethvert byggeri på de matrikler, der er omfattet af naturfredningen. Fredningsnævnet for Fyns Amt har derfor henvendt sig til Bygningssynet i anledning af, at der på to af disse matrikler er søgt om tilladelse til henholdsvis en tilbygning og en nybygning. Ingen bygninger på de to matrikler er fredet efter bygningsfredningsloven. Bygningsrestaureringskontoret har derfor på Bygningssynets vegne svaret nævnet, at man ingen indvendinger har mod tilbygningen, mens man er betænkelig over for en nybygning. Bygningssynet tog dette til efterretning.

Havemanual i Gentofte

Ane Vium Olesen oplyste, at Dissing+Weitling har udarbejdet en manual for de fredede arealer ved Bellevuekrogen i Gentofte. Det aftaltes, at Bygningssynet vil få forelagt manualen på et kommende møde.

3A. Liste over byggesager i perioden 15. september til 14. oktober 2001

Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet bortset fra nedenstående sager:

16. september 2001, Vestergade 11, Tønder Kommune. Indretning af pizzabageri samt genetablering af den tidligere trappeskakt og kælderadgangsdør. På forespørgsel fra Jørgen Nordqvist oplyser Lau Lauridsen, at ejeren ønsker at retablere den tidligere adgang til kælderen. I den forbindelse har styrelsen bedt arkitekten sende yderligere oplysninger om projektets omfang, før man vil tage stilling til forslaget.

17. september 2001, Bellevuekrogen 24, Gentofte Kommune. Nyindretning af køkken og badeværelse. På forespørgsel fra Michael Sten Johnsen oplyser Mogens Morgen, at den nye ejer ønsker at nyindrette køkken og badeværelse. Der er givet tilladelse til at køkkenet udføres overvejende som en materialemæssig tilbageførsel/bearbejdning af det oprindelige med inddragelse af det lille forrum i køkkenet. I badeværelset nedtages de u-originale overflader og inventar. Den oprindelige plan reetableres, dog uden badekar der flyttes til kælderen.

19. september 2001, "Spritfabrikken i Roskilde", Ringstedgade 76, Roskilde Kommune. Etablering af tagkviste. På forespørgsel fra Jørgen Nordqvist oplyser Tony Bødtker Munch, at spritfabrikken p.t. indrettes til boliger og at sagen har været forelagt Bygningssynet på dets møde den 10. februar 1999.

21. september 2001, "Bakkehuset", Rahbeks Allé 23, Frederiksberg Kommune. Ombygning og udvidelse af Bakkehusmuseet. På forespørgsel fra Ulla Thyrring oplyser Tony Bødtker Munch, at der er givet tilladelse til, at museet inddrager beboelsesdelens stueetage til museumsformål med henblik på at indrette publikumsbibliotek og informationsstue med bl.a. EDB samt nye handicapvenlige toiletter.

26. september 2001, "Folkets Hus", Enghavevej 40, Københavns Kommune. Nyt indvendigt vindgang i trapperum mod Enghavevej. På forespørgsel fra Michael Sten Johnsen oplyser Jens Borsholt, at der i trapperummet tit opstår træk, som generer gæsterne til VEGA. Trapperummet er i åben forbindelse med en garderobe og et billetsalg. Problemerne er tidligere forsøgt løst med et varmetæppe, men uden held. Vega ønsker derfor at opstille et let vindfang af glas. Der er givet tilladelse til vindfanget.

4. oktober 20001, "Hestgardekasernen", Frederiksholms Kanal 26-29, Københavns Kommune. Indretning af trykkeri. På forespørgsel fra Ulla Thyrring oplyser Lau Lauridsen, at projektet drejer sig om indretning af et trykkeri for Undervisningsministeriet i de eksisterende lokaler og at arbejdet indebærer ændring af nyere trappe og oplægning af et ateliervindue. Vi afventer endeligt projekt.

5. oktober 2001, "Koldinghus", Koldinghus 1 og Staldgården 1, Kolding Kommune, Vejle Amt. Facadeistandsættelse. På forespørgsel fra Ulla Thyrring oplyser Lau Lauridsen, at det påtænkte facadearbejde drejer sig om udbedring og kalkning af Staldgårdens facader. Styrelsen forventer at give tilladelse efter nærmere forhandling med Slots- og Ejendomsstyrelsen.

3B. Liste over byggesager i perioden 15. oktober til 14. november 2001

Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet bortset fra nedenstående sager:

31. oktober 2001, "Københavns Hovedbanegård", Bernstorffsgade 10-22, Københavns Kommune. Ændringer af glasbygning i banegårdens østende. På forespørgsel fra Michael Sten Johnsen oplyser Lau Lauridsen, at arbejdet omfatter indretning af et TV-studie i det glasoverdækkede rum i hallens østre ende, som Dissing & Weitling forestod etableringen af for godt 15 år siden. Tilladelse til nyindretningen er givet.

"Kronborg Slot", Kronborg 1, Helsingør Kommune, retablering af teglstensgulve i vestfløjens underetage. På forespørgsel fra Jørgen Nordqvist oplyser Jens Borsholt, at Slots- og Ejendomsstyrelsen vil retablere nogle gulve som blev lukket op i forbindelse med planerne om en café. Flemming Beyer fra Nordsjællands Folkemuseum har fundet frem til at gulvene oprindeligt var lagt ud som teglstensgulve. I dag fremstår de som et kludetæppe af tegl, beton, grus m.m. Der er givet tilladelse.

4. Byggesager

4.1 Grønlandske Handels Plads, Strandgade 100, København

(2001-925/101-0391, forelagt af Bendt Friis)

Det Særlige Bygningssyn finder tankerne med etablering af Den Nordatlantiske Brygge i pakhus C overordentlig god. Det er med tilfredshed, at Bygningssynet konstaterer, at der i høj grad arbejdes med store rum, og at overfladekarakterer og gulve i det indre søges opretholdt. Bygningssynet skal dog opfordre til, at nye enkeltløbs-trapper lægges mellem bjælkerne vinkelret på facaderne, ligesom Bygningssynet skal opfordre til, at nye vinduer udføres med samme opdeling som de gamle. Hvad angår tilmuringen efter den tidligere vejgennemførsel, ser Bygningssynet reetablering af facaden som en mulighed, men Bygningssynet vil dog ikke udelukke en alternativ løsning, under forudsætning af, at denne udføres med respekt for pakhuset, og at løsningen tilføjer bygningen væsentlige arkitektoniske kvaliteter. Bygningssynet ønsker at få forelagt et eventuelt alternativ forslag.

4.2 Sct. Jørgens Hospital, Brydegårdsvej 15, Svendborg

(2001-925/439-0016, forelagt af Anders Brüel)

Bygningsrestaureringskontoret ønskede Bygningssynets stillingtagen til en foreslået, moderne tilbygning i gavlen af den østvest-gående længebygning, benævnt "Store Hospital".

Bygningssynet finder, at de fredningsmæssige interesser i anlægget i det væsentlige knytter sig til bygningernes ydre. Bygningssynet finder derfor ikke, at en tilbygning i forlængelse af "Store Hospital" er ønskelig, selv hvis den i sit formsprog klart adskiller sig fra de eksisterende bygninger. Bygningssynet anbefaler, at den ønskede store sal etableres inden for den eksisterende bygning eller udformes som en fritliggende bygning.

5. Fredningssager

5.1 Studentergården, Tagensvej 15, København

(2001-911/101-0004, forelagt af Hannelene Toft Jensen)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Studentergården har de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningsanlægget er opført i en blanding af nybarok og nyklassicisme, der resulterer i et uklart, noget tilbageskuende arkitektonisk udtryk. Placeringen af bygningsanlægget på det trekantede byggefelt har fundet en fin løsning mod Tagensvej, hvor den lave portbygning foran den højere hovedbygning udgør et markant element i bybilledet, mens hovedbygningens facade, placeret bag tennisbanen og haven mod sidegaden skaber uklarhed i bygningsanlæggets orientering.

Studentergårdens værdier knytter sig således først og fremmest til bygningsanlæggets kulturhistorie. Bygningsanlægget udtrykker i sin usædvanlige intakte fremtræden fortsat Københavns Universitets klassiske kollegiers selvfølelse og livsstil; således fremtræder Studentergården - eller "Betalings-Regensen" som stedet også blev kaldt - med sin portbygning, lukkede gård, loggia og pergola, tennisbane og haveanlæg samt den institutionsprægede plan med en centralt placeret festsal med William Scharffs udsmykning, værelsesgangene i sidefløjene mm. som et vidnesbyrd om forestillingen om det traditionelle studenterliv i begyndelsen af det forrige århundrede.

Bygningssynet finder imidlertid ikke, ud fra en samlet vurdering, at Studentergården kan bære en fredning.

5.2 Strandvejen 49, Kerteminde

(2001-911/439-0016, forelagt af Elisabeth Buchwald)

Bygningssynet finder ikke, at villaen med tilhørende mur (1913 af Carl Petersen) i tilstrækkelig grad har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Villaen markerer sig ikke væsentligt blandt Carl Petersens arbejder, der bl.a. tæller det fredede Faaborg Museum og etageboligbebyggelsen over for dette. Hertil kommer en række senere ændringer af villaen, bl.a. gennembrydningen af spærremuren mod gaden med en nyere garageport, nedtagningen af de oprindelige stenterrasser mod haven og i det indre flytningen af forstuens skillevæg.

6. Ophævelsessag

6.1 Nymarksgården, Nymarksvej 19, Søndersø

(2001-913/483-0001, forelagt af Eske Møller)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Nymarksgården bestående af stuehus og to avlslænger, som anlægget fremtræder i dag, rummer de værdier, der er en forudsætning for opretholdelsen af en fredning.

Gårdens kulturhistoriske værdi er i dag svækket betydeligt af en række ombygninger i stuehusets interiør og nedrivning af tre udlænger. Hertil kommer den meget ringe vedligeholdelsesmæssige stand, som ikke alene stuehuset, men også staldbygningerne befinder sig i. En retablering samt en istandsættelse af bygningerne vil være så omfattende, at det i sig selv kan svække bygningsanlæggets autenticitet betydeligt og dermed også de samlede fredningsmæssige værdier, som er knyttet til bygningsanlægget.

Det Særlige Bygningssyn vil dog ikke afvise, at først og fremmest bygningsanlæggets arkitektoniske værdier kan genoprettes ved en omhyggelig restaurering med udgangspunkt i stuehusets bærende arkitektoniske kvaliteter, hvor især de 3 tavl høje bindingsværksfacader, de markante gavlfrontoner og de store ubrudte tagflader er vigtige elementer. Såfremt en sådan restaurering kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid og i fuldt omfang, vil muligheden for at sikre disse bevaringsværdier være tilstede. I modsat fald finder Bygningssynet, at fredningen af Nymarksgården bør ophæves.

7. Drøftelse af besigtigelsesturen 21. november 2001

Der var enighed om, at ejendommene Hangar H på Holmen og Dronningens Tværgade 7 i København er gode eksempler på istandsatte, fredede bygninger. Hangar H som eksempel på en ny anvendelse af en gammel bygning, og Dronningens Tværgade 7 som eksempel på en traditionel istandsættelse. Derimod fandt Bygningssynet, at byfornyelsen af Ahorngade 15-19 er alt for radikal og på afgørende vis anfægter de bærende, fortrinsvis kulturhistoriske fredningsværdier. Det blev aftalt, at Det Særlige Bygningssyn retter henvendelse til Byfornyelsesselskaberne med henblik på at få en drøftelse af problemet.

8. Drøftelser på Svinkløv Badehotel

Bygningssynet havde ingen bemærkninger til referatet, som de enkelte medlemmer gav udtryk for dækkede drøftelserne fint.

Eventuelt

Der var intet under dette punkt.