Referat 19/5-2011

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)
                                                                      
                                                                              Den 19. maj 2011

REFERAT

af Det Særlige Bygningssyns møde den 19. maj 2011

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, museumsinpektør Vibeke Andersson Møller, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby, byrådsmedlem Thyra Rasmussen og arkitekt MAA Eva Møller Sørensen

Afbud fra: Planchef Jannik Nyrop, arkitekt MAA Lone Wiggers og borgmester Bo Asmus Kjeldgaard

Fraværende: Professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Tony Bødtker Munch, Louise Ømann, Hannelene Toft Jensen, Vibe Ødegaard, Tine Meyling, Mia Kroer Ræbild, Simon Ostenfeld Pedersen, Maria Gjelstrup, Nanna Secher Larsen, Jesper Peter Jensen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent)

Dagsorden

1.   Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 14. april 2011
Under punkt 4.1 om Harsdorffs Hus i København bemærkede Sven Koefoed-Hansen, at Det Særlige Bygningssyn ved sin behandling af sagen havde lagt vægt på, at afvisningen af det konkrete projekt ikke er ensbetydende med, at der ikke kan bygges nyt i gården forbindelse med den fredede bygning.

2.   Meddelelser
2.1 Orientering om ny bekendtgørelse vedr. Det Særlige Bygningssyn
Mogens A. Morgen orienterede om, at der er sendt udkast til ny bekendtgørelse for Det Særlige Bygningssyn i høring. Den ny bekendtgørelse betyder bl.a; at der i det kommende Bygningssyn vil blive udpeget et medlem, der har landskabsarkitektonisk kompetence. Samtidig foreslås det at Københavns og Frederiksberg Kommuner fremover repræsenteres i Bygningssynet af KL.

2.2  Orientering om brand på Harknagvej 23 i Ballum, Tønder Kommune
Tony Bødtker Munch orienterede om, at der har været brand på Harknagvej 23 i Tønder Kommune. Bygningens tag er brændt, og der er ligeledes brandskader inde i huset.

2.3  Orientering om fredningsgennemgangen
Mogens A. Morgen orienterede om, at enkelte ejere af fredede bygninger har modsat sig, at der fotograferes interiører i forbindelse med den igangværende fredningsgennemgang. Kulturarvsstyrelsen har derfor bedt Kammeradvokaten om at se på sagen. Kammeradvokaten vurderer, at styrelsen er berettiget til at fotografere arkitekturen og dertilhørende fredningsværdier.

2.4  Orientering om Bygningssynets afslutningsmøde i juni
Mogens A. Morgen orienterede om, at Bygningssynets afsluttende møde ligger den 16. juni 2011. I forbindelse med at Bygningssynets 4-årige periode udløber vil der umiddelbart efter mødet blive afholdt et afslutningsarrangement.

2.5  Orientering om Rødovre Bibliotek
Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget en anke over fredningen af Rødovre Bibliotek. Kulturministeriet har efterfølgende stadfæstet Kultuarvsstyrelsens beslutning om, at frede Rødovre Bibliotek.

3.   Liste over byggesager i perioden 1. marts til 15. april 2011
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov, Jesper Peter Jensen, Louise Ømann og Tony Bødtker Munch.

4.   Byggesager
4.1 Godthåb Hammerværk, Zincksvej 1, Aalborg Kommune
(2011-7.83.01/851-0004, forelagt af Bendt Friis)
Det Særlige Bygningssyn finder, at den fredede tørrelades placering i anlægget i sig selv udgør en væsentlig kulturhistorisk værdi. Laden er den sidste ud af i alt fire lader, som lå langs vejen i den nordlige del af anlægget og i nærheden af den nedlagte Nibe bane.

Det Særlige Bygningssyn finder endvidere, at de nye bygninger i og omkring de gamle industribygninger i højere grad burde indpasse sig i den eksisterende bebyggelse og afspejle stedets historie. Bygningssynet henstiller derfor, at styrelsen indgår i dialog med Aaalborg Kommune om indholdet i en bevarende lokalplan for området.

Bygningssynet er opmærksom på, at styrelsen skal hjælpe med til, at tørreladen får en funktion, så den med rimelighed kan bevares. Udgangspunktet bør dog være, at den bevares på sin oprindelige plads.

4.2  Frederiksberg Domhus, Howitzvej 30-32, Frederiksberg Kommune       
(2011-7.83.01/147-0006, forelagt af Tony Bødtker Munch)
Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at der etableres en vandret gangbro på første salen mellem den nye retsbygning og det fredede domhus under forudsætning af, at det sker på en arkitektonisk kvalificeret måde. Detaljeringen skal ske i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen så der fremkommer den bedste mulige arkitektoniske løsning. Bygningssynet bifalder, at der med det kommende projekt fortsat vil kunne foregå retshandlinger i Domhuset.

4.3  Christian IV`s Bryghus, Frederiksholms Kanal 29, Københavns Kommune
(2010-7.83.01/101-0656, forelagt af Louise Ømann)
Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig det foreliggende forslag om at reducere nuværende projektets omfang således, at der kun bliver offentlig adgang til Kasematten og Stenloftet.

Ved at placere en ny let udvendig trappe i gårdrummet til betjening af stenloftet, bemærker Det Særlige Bygningssyn at det er godt at der undgås at gennembryde Kasematrummets kulturhistoriske og arkitektonisk betydningsfulde tønde- og krydshvælvsloft. Nødvendige tekniske installationer, som sprinklercentral og brandmandspanel, integreres under eksisterende trappe I, således at dette ikke bliver synligt i Kasematten.

Den nye trappe skal udføres enkel og i høj materiale- og designmæssig kvalitet med et for huset nyt formsprog, der udtrykker reversibilitet. Projektets proporrtionering, detaljering og materialeholdning bør underkastes en grundig bearbejdning med henblik på at opnå en mere lødig arkitektonisk artikulering.

5.   Fredningsforslag
5.1 Botanisk Laboratorium, Gothersgade 140, Københavns Kommune
(2008-7.82.02/101-0039, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Botanisk Laboratorium bestående af hovedbygning med tværfløj og mure og piller omkring de to gårde, gitter mod Gothersgade strækkende sig til afgrænsningen mod Botanisk Have og mod Farimagsgade til afgrænsningen mod tilbygningen og indgangspartiet med portpiller og to platantræer, Gothersgade 140, matr. Nr. 162 Nørrevold Kvarter, (1888-90, arkitekt Johan Daniel Herholdt) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Formål
En fredning af Botanisk Laboratorium/Det Samfundsvidenskabelige Fakultuetsbibliotek skal sikre fortællingen om datidens interesse for og stolthed over naturvidenskabens stilling i universitetsforskningen. Hertil kommer at bygningen er en væsentlig bygning i arkitekten J. D. Herholdts oeuvre.

Arkitekturhistorie
Bygningen er et markant værk fra den historicistiske periode. Herholdts bearbejdning af den fritliggende italienske palazzostil havde han allerede arbejdet med i den nu nedrevne Nationalbank (1865-70).

Miljømæssig værdi
I forhold til Botanisk Have indtager Botanisk Laboratorium sammen med Botanisk Museum, Astronomisk Laboratorium, Geologisk Museum og den tidligere Polyteknisk Læreanstalt de væsentlige bygningsmæssige forankringer i havens hjørner. Gothersgade fremtræder på bysiden med en sammenhængende facaderække medens havesiden ses som en grøn facade begrænset af gitteret. Botanisk Laboratorium skjules af de store træer og buske og først når man kommer tæt på ses bygningens gennemarbejdede facade.   Kulturhistorisk værdi Bygningen er et væsentligt kulturhistorisk vidnesbyrd om den naturvidenskabelige udvikling i slutningen af 1800tallet.

Arkitektonisk værdi
Bygningen repræsenterer Herholdts interesse for teglstensarkitekturen og dens muligheder. Stilen i bygningen er italiensk renæssance, men Herholdts brug af teglsten var med til at sætte gang i den retning, der i modsætning til den fremherskende ”europæiske tradition”, blev til ”den nationale linie”. Som et af de seneste værker af Herholdt repræsenterer bygningen perioden 1880-1890 på fornem vis.

Bærende fredningsværdi
Bygningens ydre fremtræden med de originale vinduer og døre og alle originale detaljer. I det indre den oprindelige rumstruktur med auditoriet og det store trapperum, endvidere alle originale detaljer som bemaling, gerichter, døre og auditoriets stolerækker. Hertil kommer bygningens placering som anker i hjørnet af Botanisk Have.

Anbefalinger
Bygningssynet anbefaler en fredning af hele gitteret rundt om Botanisk Have.

6.   Debat om principper for affredning i forbindelse med fredningsgennemgangen
Mia Kroer Ræbild og Simon Ostenfeld Pedersen fremlagde nogle principper, der tænkes anvendt ved fredningsgennemgangen, når det skal vurderes om en bygning fortsat har tilstrækkelige værdier til at være del af fredningslisten.

Principperne blev diskuteret i bygningssynet, og Kulturarvsstyrelsen vil samle dem i et notat, der fremlægges på det kommende møde i bygningssynet.

7.   Debat om Det Særlige Bygningssyns beretning
Bygningssynet debatterede den beretning man vil skrive som afslutning på den fireårige periode.

Beretningen får fire dele:

-          Hvorfor freder vi?
-          Arkitekturhistorie vs. kulturhistorie
-          Fredning af nyere vs. ældre bygninger
-          Beskyttelse ved benyttelse.

Der blev lavet en tentativ fordeling af skriveopgaverne som formanden vil gå videre med.

8.   Eventuelt
Der var intet under eventuelt