Referat 20/12-2007:
Referat 20/12-2007:
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)
den 20. december 2007
Referat
af det særlige Bygningssyns møde den 20. december 2007
Fra Bygningssynet deltog: arkitekt MAA Christoffer Harlang, formand, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, borgmester Klaus Bondam, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, kontorchef, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen, museumsinspektør Carsten U. Larsen, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen og arkitekt MAA Lone Wiggers.
Afbud fra: planchef Jannik Nyrop, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby og byrådsmedlem Thyra Rasmussen.
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, sekretær Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet.
Dagsordenen
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 15. november 2007
Der var ingen bemærkninger til referatet.
2. Meddelelser
Bygningsudredning v/Christoffer Harlang
Christoffer Harlang orienterede om det seneste møde i departementet, hvor der blev gjort status for, hvor langt udvalget er kommet. Målet er at færdiggøre udvalgets arbejde inden sommer.
Udvalget undersøger bl.a. muligheden for differentierede fredninger og fredninger af helheder. Ligeledes er betydningen af formidling indenfor bevaringsområdet og dialogen mellem stat og kommune på tapetet, herunder eventuel decentralisering af myndighedsbehandlingen på de fredede bygninger. På det kommende møde i januar 2008 er temaet de bevaringsværdige bygninger.
Tivolislottet, H.C. Andersens Boulevard 20-24, København
Mogens A. Morgen oplyste, at Kulturarvsstyrelsen har truffet beslutning om ikke at frede det tidligere Kunstindustrimuseum. Et flertal af Det Særlige Bygningssyns medlemmer indstillede i maj 2007 bygningen til fredning, hvorefter Kulturarvsstyrelsen igangsatte en høring.
Kulturarvsstyrelsen finder ikke, at det tidligere Kunstindustrimuseum, ud fra en samlet vurdering, besidder de fornødne kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der kan retfærdiggøre en fredning. Beslutningen er truffet på baggrund af høringen og de indkomne bemærkninger. Afgørelsen, der er anket til ministeren, kan læses på styrelsens hjemmeside:
> Beslutningsbrev, Tidligere Kunstindustrimuseum
Broerne i Københavns Havn
Mogens A. Morgen oplyste, at Knippelsbro, Langebro og Manøvrehuset på Sjællandsbroen i Københavns Havn fredes. Styrelsen vurderer, at broerne og manøvrehuset har så store arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, at de bør bevares for eftertiden.
Fredningsforslaget har været forelagt Det Særlige Bygningssyn, som indstillede broerne til fredning. Desuden har fredningsforslaget været i høring. Afgørelserne kan læses på styrelsens hjemmeside:
> Beslutningsbrev, Knippelsbro
> Beslutningsbrev, Sjællandsbroen
Fuglebjerggård, Næstvedvej 1, Fuglebjerg
Lisbeth Brorsen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsens afgørelse af 30. oktober 2007 om ikke at frede Fuglebjerggård, Næstvedvej 1, Næstved Kommune er blevet påklaget til Kulturministeren af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Kulturarvsstyrelsens afgørelse kan læses på styrelsens hjemmeside:
> Beslutningsbrev, Fuglebjerggaard
Kunstindustrimuseet, Grønnegården
Mogens A. Morgen oplyste, at Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udvide den eksisterende bygningsfredning på Kunstindustrimuseet i København til også at omfatte den indre have, kaldet Grønnegården. Haven fredes, fordi den udgør en meget væsentlig del af den samlede helhed i det fredede bygningsanlæg, som først og fremmest omfatter det tidligere Frederiks Hospital, nu Kunstindustrimuseet. Afgørelsen kan læses på styrelsens hjemmeside:
> Beslutningsbrev, Grønnegården
Byggesagsliste, fremtidig sagsgang
Ifølge Bygningsfredningsloven skal ansøgninger om bygningsændringer på fredede bygninger forelægges Det Særlige Bygningssyns til udtalelse. I praksis sker det ved hjælp af ”byggesagslisten”, der er en oversigt over de sager der er kommet til Kulturarvsstyrelsen i en given periode.
Birte Skov oplyste om den foreslåede fremtidige procedure, hvor byggesagslisten sendes ud på e-mail til Bygningssynets medlemmer et par uger inden afholdelse af Bygningssynets møde. Bygningssynets medlemmer har så lejlighed til at se listerne igennem.
Senest en uge før giver Bygningssynets medlemmer besked til formanden, hvis der er sager man ønsker orientering om på det kommende møde. Lone Wiggers påpegede, at det fortsat bør være muligt at stille spørgsmål til byggesagslisten på bygningssynets møde. Christoffer understregede at ordningen løbende skal justeres med henblik på at Synets medlemmer føler sig fuldt og helt orienteret.
Brev fra Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur om sagsforløbet for en fredning
Mogens A. Morgen oplyste, at Landsforeningen har skrevet til Bygningssynets formand samt Kulturarvsstyrelsen om sagsforløbet for en fredning samt de juridiske aspekter heri. Landsforeningen mener, at den har krav på at blive orienteret om de høringssvar der er indkommet i høringsperioden, inden Kulturarvsstyrelsen træffer beslutning, da foreningen mener at have partstatus. Kulturarvsstyrelsen har undersøgt sagen og er af den opfattelse, at Landsforeningen ikke har partsstatus, idet den ret som foreningen har til at indstille bygninger til fredning ikke automatisk giver foreningen partsstatus.
Synets særlige initiativer
Bygningssynet holder normalt et årligt sommerseminar på to dage et sted i landet, hvor Synet har mulighed for at lave besigtigelser og bruge mere tid på at diskutere specifikke emner. Emner for årets seminar kunne have tilknytning til det overordnede tema ’Velfærdssamfundets Kulturarv’, industrianlæg, efterkrigstidens danske arkitektur og mødet mellem gammelt og nyt var andre temaer der blev drøftet. Kulturarvsstyrelsen vender tilbage med et oplæg. Bygningssynets medlemmer nævnte i den forbindelse, at de lægger stor vægt på at komme ud og se på bygningerne rundt om i landet.
Årsrapport 2006
Kulturarvsstyrelsens årsrapport for 2006 blev uddelt. Eventuelle kommentarer eller bemærkninger er velkomne på næste møde.
Stenbrudsgården i Neksø på Bornholm
Birte Skov oplyste, at Kulturarvsstyrelsen har solgt den fredede Stenbrudsgård i Neksø på Bornholm til Sparekassen Bornholms Fond for 3,5 mio. kr. Stenbruddet i Neksø var det første industrianlæg i Danmark og Stenbrudsgården var oprindelig bolig for stenbruddets inspektør, stenhuggermestrene og smedemesteren. Da Stenbrudsgården blev købt af Statens Bygningsfredningsfond i 1992, var den så forfalden, at en privat ejer ikke kunne forventes at sætte den i stand. Stenbrudsgården vurderes at være blandt Danmarks mest betydelige industri- og kulturmiljøer og er netop udpeget til nationalt industriminde. En rapport er ved at blive udarbejdet om husets historie som ejeren kan få sammen med en vedligeholdelsesvejledning.
3. Fredningssager
3.1 Svendborg Teater, Teatergade 5, Svendborg
(2003-112/615-0006, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at det trefløjede anlæg, Horsens Ting- og Arresthus, Rådhusgade 3-5, Horsens Kommune af Hector Estrup har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Horsens Ting- og Arresthus udtrykker sig arkitektonisk med stor symbolsk styrke. Borgerne skulle ved at betragte facaden lære noget om statens og lovens betydning. Estrup opnår dette i den tredelte, kraftfulde facade, der på samme tid med de to omhyggeligt ornamenterede gavlpartier understrejer lovens betydning, medens han i midterpartiets tilbagetrukne, dystre udtryk arbejder med afskrækkelsen som arkitektonisk tema. Indvendig har han med omhu doceret udsmykningen og dekorationerne efter rummenes status. Hvor han i de officielle rum arbejder med snedkerdetaljer, stuk, hvælvinger og bemalinger, vender han sig i fængselsafdelingen til udsmykning i mere rustikke murdekorationer.
Hector Estrup har gennem sit virke som førende arkitekt i en årrække sat sit afgørende præg på Horsens. Han har tegnet forretningsejendomme, beboelsesejendomme, stiftelser, en kirke og en del villaer. Ting- og Arresthuset er en af hans mest fremtrædende bygninger og er eksponent for den arkitekturhistoriske periode i årtierne omkring 1900, hvor en enkelt arkitekt kunne præge byens udvikling og udseende.
Ting- og Arresthusets placering i tæt samklang med rådhus og politistation midt i byens centrum er den kulturhistoriske fortælling om magtens tredeling og samtidige koncentration i provinsbyen.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens facade mod Rådhusgade, til de to halls med hvælvinger og søjler, til lofternes udsmykning og stuk og til de to trapper. I fængselsafdelingen til durschsigten gennem etagerne og til rækkerne af celler samt forbindelsesgangen.
Endelig skal Bygningssynet anbefale, at man fjerner fangegården.
4. Fredningsudvidelse
4.1 Amaliegade 40A, København
(2003-113/101-0015, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Frederik Vilhelm Tvedes tilbygning bestående af Amaliegade 40 A, Københavns Kommune har de kulturhistoriske, herunder arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
F.V. Tvede har løst opgaven, at udfylde et hul i bebyggelsen, på fremragende vis ved at vende, hvad der kunne opfattes som en simpel tilbygning, til en værdig facadebebyggelse, der i samklang med De Engelske Rækkehuse danner en helhed og således giver karakter til den dengang nyåbnede del af Toldbodgade.
Tvede vælger i sin tilbygning at forlænge de eksisterende sidebygninger, at følge den eksisterende vognports facadelinie mod Toldbodgade og kun i ”klumpen” bagest på matriklen at fravige de allerede lagte linier. Arkitekten arbejder således samtidig med en meget tilpasset tilbygning og en noget friere udformning, disse bindes sammen med et tilbageliggende trappeparti.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til kompleksets helhed, der bindes sammen af muren, gitteret og brolægningen, til bygningens markante facader mod De Engelske Rækkehuse og til gårdfacaden. Indvendig til trappeopgangene og til markeringen af køkkenildstederne.
5. Fredningsophævelse
5.1 Studsgade 27, Århus
(2003-114/751-0002, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset, Studsgade 27, Århus Kommune, ud fra en aktuel, samlet vurdering har de kulturhistoriske og arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen.
Den tidligere B-fredede ejendom, Studsgade 27, fremstår i dag som en stærkt ombygget bygning med uheldig facadebehandling og termovinduer. Indvendig er der intet tilbage af en oprindelig planløsning. Alle overflader er ændret, her er plader på lofterne, hårdttræsgulve og gipsplader på væggene.
Bygningens autenticitet er i dag meget ringe og overvejelser om en genopretning giver derfor ingen mening. Bygningssynet finder på denne baggrund, at fredningen bør ophæves.
6. Byggesagsliste fra 1. oktober til 26. november 2007
3. oktober 2007, ”Trævarefabrikken Bastian”, Emil Møllersgade 41-49, Horsens Kommune, Vejle Amt. Indretning af kontor. På forespørgsel fra Gert Bech-Nielsen forelægges sagen til orientering på et kommende møde.
9. oktober 2007, Nyhavn 3-5, Københavns Kommune. Istandsættelse af gadefacaderne. På forespørgsel fra Christoffer Harlang forelægges sagen til orientering på et kommende møde.
17. oktober 2007, ”Stellings Hus”, Gammeltorv 6, Københavns Kommune, nyindretning af serveringslokale i Café Stellings Hus. På forespørgsel fra Lone Wiggers forelægges sagen til orientering på et kommende møde.
20. november 2007, ”Posselts Gård”, Slotsgaden 14, Tønder Kommune. Ombygning af fritliggende staldbygning til ferielejligheder. På forespørgsel fra Sven Koefoed-Hansen oplyser Tony Bødker Munch, at den nye ejer ønsker at genoptage sagen om indretning af tre ferielejligheder i den fritliggende svinestaldsbygning. Styrelsen har tidligere på baggrund af et skitseprojekt behandlet sagen positivt.
7. Eventuelt
Det blev aftalt, at mødet i februar, som efter planen skulle holdes den 8. februar, flyttes til 5. februar.
