Referat 20/5-2010

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen,Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)

                                                                                      Den 20. maj 2010
                                         
REFERAT

af Det Særlige Bygningssyns møde den 20. maj 2010

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen (til stede til og med punkt 2.7), museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby, byrådsmedlem Thyra Rasmussen, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen og arkitekt MAA Lone Wiggers.

Afbud fra: Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, museumsinspektør Henrik Harnow, planchef Jannik Nyrop og arkitekt MAA Bent Falk Jensen

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Tine Meyling, Louise Ømann, Hannelene Toft Jensen, Lisbeth Brorsen, Simon Ostenfeld Pedersen, Charlotte Iversen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent)

Dagsordenen

1.   Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 15. april 2010
Der var ingen bemærkninger til referatet.

2.   Meddelelser
2.1 Orientering om ankesager
Lisbeth Brorsen oplyste, at ejeren af Holbæk Seminarium har indsendt en anke over fredningen til Kulturarvsstyrelsen og at anken efterfølgende er afgjort med, at Kulturministeriet har stadfæstet Kulturarvsstyrelsens afgørelse om at frede anlægget.

Der er indkommet anke over styrelsens afgørelse om nedrivning af Klingebækgård. Ankesagen er endnu ikke afgjort af Kulturministeriet.

Hannelene Toft Jensen orienterede om, at fredningen af broerne over Remstrup Å i Silkeborg Kommune er blevet anket af Silkeborg Kommune. Anken er endnu ikke fremsendt til Kulturministeriet idet der pågår dialog med kommunen om sagen.

Hannelene Toft Jensen oplyste, at Freja Ejendomme har påklaget fredningen af Brorfelde Observatorium, men anken er endnu ikke fremsendt til Kulturministeriet idet der er indledt en dialog med Freja Ejendomme om sagen.

Lisbeth Brorsen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsens tidligere afgørelse om at fastholde fredningen af Sundevedgårds Mølle er sendt i fornyet høring med henblik på ophævelse af fredningen. Årsagen hertil er, at det har kunnet konstateres at der ikke er nogen ejer af møllen, som står på lejet jord.

2.2 Orientering om vedtagelse af revideret Bygningsfredningslov
Mogens A. Morgen orienterede om, at den nye bygningsfredningslov er blevet vedtaget i Folketinget. Loven træder i kraft den 1. juni 2010. Hovedpunkterne i lovændringen blev gennemgået.

2.3 Orientering om fredningsgennemgangen
Simon Ostenfeld Pedersen orienterede om planerne for den kommende fredningsgennemgang, og Bygningssynet debatterede oplægget. Bygningssynet var positive over  for oplægget.

Bygningssynet lagde vægt på, at der skal arbejdes bevidst med især at få  de arkitektoniske værdier beskrevet i de kommende fredningsbeskrivelser. Kulturarvsstyrelsen planlægger bl.a. at invitere offentlige bygningsejere og lokale museer til at indgå i et samarbejde om gennemgangen.

Fredningsgennemgangen vil blive indledt med et pilotprojekt, der omfatter Halsnæs og Kalundborg Kommuner. Herefter gennemgås Danmarks fredede bygninger kommune for kommune. Ved bygningssynets seminar den 23.-24. september 2010 vil pilotprojektet blive evalueret.

2.4 Orientering om have nr. 28, Nærumgårdsvej 73, Rudersdal Kommune
Charlotte Iversen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har indhentet tre forslag til et nyt kolonihavehus i have nr. 28 i De Ovale Haver i Nærum.
Der er indkommet forslag fra henholdsvis Praksis Arkitekter, Bo Bonfils og Erik Brandt Dam.

Kulturarvsstyrelsen planlægger, at arbejde videre med Erik Brandt Dams forslag.

2.5 Orientering om Det Særlige Bygningssyns seminar i september
Mogens A. Morgen orienterede om, at Det Særlige Bygningssyns seminar den 23. og 24. september 2010 vil blive afholdt i Århus og at Gert Bech Nielsen har indvilliget i, at deltage i planlægningen af seminaret.

2.6 Orientering om Harsdorffs Palæ i Københavns Kommune
Lisbeth Pepke orienterede om det udsendte forslag til facadebehandling af Harsdorffs Hus i Københavns Kommune. Forslaget har tidligere, af hensyn til tidsplanen for anlægsarbejderne for metroen foran bygningen, været behandlet i notat udsendt til Synets medlemmer.

2.7 Orientering om brand på Bredgade 54, Dehns Palæ, Københavns Kommune
Mogens A. Morgen orienterede om, at der har været brand i Dehns Palæ i København, og at palæet er alvorligt brandskadet. Apotekerforeningen ønsker en retablering af palæet, og der er Kulturarvsstyrelsens indstilling, at palæet kan og skal retableres. Forslag til restaurering af palæet vil blive forelagt Bygningssynet når et sådan foreligger. 

3.   Liste over byggesager i perioden 15. februar til 1. april 2010
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov.

4.   Byggesager
4.1 Dronning Sofies Hus, Ullerslevvej 42 og Maribovej 248, 250 og 252, Halsted Kloster, Lolland Kommune
(2008-7.83.01/360-0003, forelagt af Tine Meyling)
Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig ønsket om sammenlægning af fire rum i Dronning Sofies Hus med henblik på, at genskabe “Dronningens Sal”.  

Bygningssynet finder, at især værelse 112 udmærker sig, bl.a. ved sin fornemme detaljering og bemaling. Synet anser rummet som helhed for at indeholde en væsentlig del af bygningens fredningsværdier. Bygningssynet er opmærksom på, at en istandsættelse af rummet vil medføre rekonstruktion af dele af væggene.

Samtidig anses den foreslåede rekonstruktion af Dronnningens Sal for at være i dårlig balance med bygningens arkitektoniske værdier som den fremstår i dag.   Det Særlige Bygningssyn finder det afgørende, at hovedgrebet for restaureringen primært foretages som en konservering.

4.2 Borreby Gods, Borrebyvej 47, Slagelse Kommune
(2009-7.83.01/330-0004, forelagt af Louise Ømann)
Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig forslaget om, at lægge nyt tag alene over 9 ud af bygningens i alt 16 fag.

Bygningssynet finder, at ridehusets imposante volumen med store ubrudte tagflader skal fremstå i sin rene ubrudte form.

Bygningssynet skal således anbefale, at hele bygningens tagflade hæves samlet da den øgede taghøjde ikke vil ændre det nuværende bygningsudtryk væsentligt. Det kan i den henseende overvejes, om ikke hele taget bør isoleres af hensyn til en fremtidssikring af funktionen i ridehusets vestlige del.

Bygningssynet finder, at der bør anvendes metalplader som tagbeklædning i stedet for eternit og at de tilstødende bygninger, der i dag har eternittag, på sigt får tilsvarende tagmateriale.

Bygningssynet finder, at renæssancemurværket i ridehusets østgavl godt kan gennembrydes med et mindre dørhul, til brug for teatrets kommende funktioner.

5.   Fredningsforslag
5.1 Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke, Københavns Kommune            
(2009-7.82.02/101-0019, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at de oprindelige bygninger til Bispebjerg Hospital (1908-1913, arkitekt Martin Nyrop og landskabsgartner Glæsel) bestående af administrationsbygning, de seks pavillonbygninger, de med fire af disse forbundne operationsbygninger samt forbindelsesgangene, badebygningen, tre portbygninger, kapel og lighus, køkkenbygning, vaskeribygning, maskin- og kedelhus med den bagvedliggende hegnede gård og skorstenen, sygeplejerskebygning og funktionærbygning, desuden tunnelerne i det aksefaste anlæg, haveanlæggene med og uden mure foran og imellem de seks pavillonbygninger, trappeanlægget i hospitalets akse, vejforløbet gennem de to buer i forbindelsesbygningerne, vejforløbet fra østre til vestre portbygning og de to cykelskure ved administrationsbygningen samt overalt oprindelige mure og murpiller. Bispebjerg Bakke 21-23, Københavns Kommune, har såvel de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Nyrops hospital blev skabt som en ”by i byen”. Her var boliger for alle grupper af ansatte, og servicebygninger sørgede for alle praktiske fornødenheder. Bispebjerg Hospital er bygget efter det i tiden moderne pavillonprincip. Ideen med dette var både at kunne isolere grupper af patienter fra hinanden og at bibringe så meget lys og luft som muligt til patienterne. Man arbejdede med begrebet ”helbredende arkitektur”. Placeringen på en solrig skråning med den høje administrationsbygning anbragt lavest, så den ikke ville skygge for sygestuerne, er udtryk for denne tanke og har gennem tiden vist sig at leve op til intentionerne.

Bispebjerg Hospital var Martin Nyrops sidste store arbejde. Han viderefører her den nationalromantiske stil, som han havde rendyrket i Københavns Rådhus. Samtidig er det tydeligt, at hans tradition er forankret i historicismen. Der ses i både badebygningen og kapellet erindringer om italiensk arkitektur.

Understregningen af det nationale kommer til udtryk i de røde mure og i brugen af bindingsværk i de højtliggende etager. Brugen af bindingsværket tjener både til at gøre bygningernes udtryk lettere og er samtidig materialebesparende. Hertil kommer referencerne til gammel dansk bygningskultur med bislagssten f.eks. i hovedporten, ved indgangene til pavillonerne og ved Patologisk Institut.

Samtidig er Nyrop påvirket af den moderne retning i tiden – nybarokken – hvis virkemidler han stedvis benytter omkring døre og vinduer. Et særligt karakteristika ved Nyrops modellering af bygningerne på Bispebjerg Bakke er hans omhu med at skabe facader på alle fire sider af bygningerne – her er ingen bagsider. Ved hospitalsbyggeri er der desuden mange lægelige hensyn at tage, arkitekten er udover de arkitektoniske overvejelser underlagt disse hensyn.

Administrationsbygningen
De bærende fredningsværdier i administrationsbygningen er bygningens nationalromantiske ydre fremtræden med den gennemarbejdede murdetaljering, de oprindelige døre, vinduer og alle detaljer. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til grundstrukturen med de lange gange, trappeopgangene, mødelokalerne med de velbevarede detaljer samt anden oprindelig udsmykning og kældergangenes rigt detaljerede teglbeklædning.  

Pavillonerne
De bærende fredningsværdier i pavillonerne er bygningernes ydre fremtræden med de store originale vinduer, dørpartierne og tagets små kviste. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de lange gangforløb med flisemarkeringerne rundt om døre og portaler samt til vægbeklædningerne af glaserede fliser. Hertil kommer dagligstuen adskilt fra gangen af to søjler, og i alle rum de oprindelige vægmalerier.

Forbindelsesbygningerne
De bærende fredningsværdier i forbindelsesbygningerne findes i bygningernes ydre fremtræden med de markante bueforløb, bindingsværksoverbygningerne og samspillet mellem rødt murværk og kalkede overflader.  

Operationsbygningerne
De bærende fredningsværdier i operationsbygningerne findes i de to operationsbygningers ydre fremtræden med de to halvrunde karnapper til operationsstuerne, kuplerne, ovenlysene og de oprindelige vinduer. I det indre findes de bærende fredningsværdier i den brede gennemgående gang med den fliseomsatte indgang til operationsstuerne samt relieffet på trappeopgangene.  

Badebygningen
De bærende fredningsværdier i badebygningen ligger i bygningens ydre fremtræden med det afstribede murværk, de oprindelige vinduer og indgangspartiet med relieffet over. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i forhallens store døråbninger med flisebeklædningerne, i de to store rum med søjlerne og ovenlysene samt overalt de originale detaljer.  

Køkkenbygningen
De bærende fredningsværdier i køkkenbygningen ligger i bygningens ydre fremtræden med det gennemarbejdede murværk og bindingsværksetagen. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i den dobbelthøje køkkensal med det omløbende galleri samt i sigtet gennem hele bygningen samt trapperne.  

Maskinhuset
De bærende fredningsværdier i maskinhuset er bygningens ydre fremtræden herunder de oprindelige vinduer. I det indre er de bærende fredningsværdier de tilbageværende oprindelige materialer. Desuden knytter de bærende fredningsværdier sig til den lukkede gård med mure, portpiller og skorstenen.  

Vaskeribygningen
Vaskeribygningens bærende fredningsværdi ligger alene i dens betydning som tredje væg i det lukkede gårdanlæg mellem køkkenbygningen, maskinhuset og vaskeribygningen.

Portbygningerne
De bærende fredningsværdier i portbygningerne er bygningernes ydre fremtræden med det fremhævede portparti, de afvalmede tage samt oprindelige døre og vinduer. De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til de lukkede gård- og haveanlæg. Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til de oprindelige døre og trapper.

Sygeplejerskebygning
De bærende fredningsværdier i sygeplejerskebygningen findes i bygningens ydre fremtræden med det røde murværk, de markante vinduer og døre samt de barokke detaljer. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de lange gangforløb, rumstrukturen i stueetagen samt til de originale materialer og detaljer overalt.

Kapel og Patologisk Institut
De bærende fredningsværdier i kapel og Patologisk Institut er bygningernes ydre fremtræden, herunder kapellet med søjleomgangen og midterpartiet i Patologisk Institut med det ovale vindue, indgangsdøren og bislagsstenene. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det høje kapelrum og terrazzogulvene.

Funktionærbygningen
Funktionærbygningens fredningsværdier ligger i bygningens samhørighed med det øvrige anlæg og i bygningens ydre fremtræden.

Bygningssynet finder herudover, at haveanlæggene mellem pavillonerne, det aksefaste forløb med trapper, mure og udsmykningselementer, oprindelige mure og portpiller ved servicebygningerne samt det gennemgående vejforløb mellem østre og vestre port og de nord-syd gående alleer er bærende fredningsværdier.

Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover respekterer bygningernes oprindelige materialeholdning.

6.   Eventuelt
Christoffer Harlang oplyste, tidligere på mødet, at han har fået et møde med Kulturministeren i juni, hvor han bl.a. vil orientere om Bygningssynets arbejde.