Referat 22/10-2009

DET SÆRLIGE  BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V  
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)

 

                                                                                                   22. oktober 2009                                                                

REFERAT                                                                                                                                                                                   af Det Særlige Bygningssyns møde 22. oktober 2009.  

Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, arkitekt MAA Bent Falk Jensen (deltog ikke i punkt 2.1), byrådsmedlem Thyra Rasmussen, vicedirektør Sven Koefoed-Hansen, restaureringsarkitekt Jørgen Overby, museumsinspektør Henrik Harnow, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller  

Afbud fra: Arkitekt MAA Eva Møller Sørensen, borgmester Klaus Bondam og planchef Jannik Nyrop  

Fraværende: Arkitekt MAA Lone Wiggers  

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Tony Bødtker Munch, Charlotte Iversen, Lisbeth Pepke, Lisbeth Brorsen, Hannelene Toft Jensen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent).  

Dagsorden  

1.  Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 27. august 2009
Der var ingen bemærkninger til referatet    

2.  Meddelelser  

2.1 Referat fra Det Særlige Bygningssyns seminar 2009 om Velfærdssamfundets bygninger
Mogens A. Morgen orienterede om Kulturarvsstyrelsens referat fra seminaret om Velfærdssamfundets Bygninger. I referatet er medlemmernes fredningsforslag blevet kategoriseret. Det aftaltes at medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn vender tilbage snarest muligt med eventuelle justeringer og temaet følges op ved et nyt bygningssynsmøde.                      

2.2 Orientering om restaureringsseminar
Mogens A. Morgen orienterede om, at det i januar 2010 er Kulturarvsstyrelsen, som afholder det årlige restaureringsseminar, der som vanligt afholdes den sidste torsdag i januar måned.  

2.3 Orientering om graverboligen på Assistens Kirkegård i København
Tony Bødtker Munch orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med Metrobyggeriet har modtaget ansøgning om flytning af graverbolien på Assistens Kirkegård i København. Kulturarvsstyrelsen har givet afslag herpå da det er vigtigt, at den aksiale placering bevares.  

2.4 Orientering om Børsgade 2 i København
Louise Ømann orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har givet tilladelse til etablering af en elevator i Børsen i København. Der blev redegjort for hvor elevatoren planlægges etableret.  

2.5 Orientering om bogen ”Edderkoppespind og stevinske parallelogrammer”
Bogen ”Edderkoppespind og stevinske parallelogrammer” af ingeniør Søren Abrahamsen blev udleveret til medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn.  

2.6 Orientering om udkast til lovforslag om ændring af Bygningsfredningsloven
Mogens A. Morgen orienterede om lovforslag om ændring af Bygningsfredningsloven. Der er høringsfrist den 28. oktober 2009. Det aftaltes, at Christoffer Harlang koordinerer et fælles høringssvar fra Det Særlige Bygningssyn.    

3.   Liste over indkomne byggesager fra 15. juli til 15. september 2009
Listen over indkomne byggesager blev gennemgået og spørgsmålene hertil blev besvaret af Mogens A. Morgen.    

4.  Byggesager

4.1 Sankt Catharinæ Kloster, Klostergade 1-3, Esbjerg Kommune
(2009-7.83.01/561-0002, forelagt af Tony Bødtker Munch)
Det Særlige Bygningssyn har d. 24. september 2009 besigtiget Sankt Catharinæ Kloster i Ribe og i den forbindelse fået forelagt ansøgningen om en tilbygning til klosteranlægget. Ansøgningen har tidligere været behandlet på mødet i Det Særlige Bygningssyn den 14. maj 2009.  

Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig ansøgningen om en tilbygning til Sankt Catharinæ Kloster.   Klosteret er et af de mest betydningsfulde og bedst bevarede klosteranlæg i Danmark og en af landets vigtigste fredede bygningsanlæg.

Bygningssynet finder ikke at der kan bygges til det eksisterende bygningskompleks uden at fredningsværdierne vil blive kompromitteret.    

4.2 Øregård Museum, Ørehøj Allé 2, Gentofte Kommune
(2009-7.83.01/157-0024, forelagt af Charlotte Iversen)

Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig den foreliggende ansøgning om en elevator på Øregård Museum.  

Det Særlige Bygningssyn finder fortsat, at etablering af en elevator på Øregård Museum er særlig vanskelig, idet det fine enkle landsted fra 1808, tegnet af en af tidens fremmeste arkitekter Joseph-Jaques Ramée, mister sit præg af privathjem ved bygningsmæssige tilføjelser til hovedbygningen.  

Bygningssynet har tidligere i marts 2009 udtalt, at det eventuelt kunne undersøges om en tilgængelighedsløsning kunne implementeres i forbindelse med anneksbygningen. De fremsendte forslag viser, at opgaven er en arkitektonisk yderst udfordrende opgave, der er svært forenelig med de bærende fredningsværdier.  

For at løse tilgængeligheden kunne det eventuelt overvejes at undersøge om det er muligt, at indbygge en lift i forbindelse med hovedtrappen, som søges skjult i gulve eller vægge, når den ikke er i funktion.

4.3 Marienlyst Slot, Marienlyst Allé 32, Helsingør Kommune
(2008-7.83.01/217-0044, forelagt af Lisbeth Pepke)

Det Særlige Bygningssyn kan tilslutte sig den foreslåede reparation af taget og retablering af balustraden på Marienlyst Slot, således at det oprindelige udtryk genskabes. Udførelsen skal dog, af arkitektoniske og kulturhistoriske årsager, ligge tæt op ad den oprindelige løsning således at balustraden udføres i træ, som oliemales, og alle reparationer udføres traditionelt.  

Den foreslåede adgang til taget for publikum har tilslutning fra Bygningssynet, under forudsætning af, at det ikke kræver yderligere foranstaltninger af hensyn til publikumssikkerhed. Bygningssynet kan dog ikke tilslutte sig den skitserede inddækning af adgangen til taget, da den er meget synlig og vil skæmme bygningens ydre fremtoning. Bygningssynet skal i stedet anbefale en vandretliggende lem med kobber- eller zinkbeklædning, som der findes eksempler på fra andre sammenlignelige situationer.  

Bygningssynet kan ikke tilslutte sig, at slottet skæres fri af skrænten, da en af de bærende fredningsværdier ved Marienlyst Slot netop er bygningens velovervejede samspil med skrænten med de skrå stier og rækken af træer på toppen. Disse elementer var medvirkende til, at haven blev fredet i 2001.   Med hensyn til opbygning af et elevatortårn tåler Jardins bygningsværk ikke et sådant. Der findes i dag en bro fra skrænten til tredje etage, som er den vigtigste og finest udsmykkede etage, hvorved tilgængelighed til den væsentligste del af slottet allerede er mulig.    

5.   Fredningsforslag

5.1 Amtsmandsboligen, Amtsmandstoften 1, Hjørring Kommune
(2009-7.82.02/860-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)

Det Særlige Bygningssyn finder, at Amtmandsboligen (1910 af Hack Kampmann) og den kort efter opførte kontorfløj mod vest samt forpladsen med to træer, fem borner og forbindende kæder, de to portpiller med tilhørende murstykker ved den vestlige domestikfløj samt haven, herunder lysthus og pergola, alt beliggende Amtmandstoften 1 i Hjørring har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.  

Bygningen er et velbevaret eksempel på den status som amtsfunktionen havde i de udvalgte provinsbyer. Samtidig er anlægget et fremtrædende eksempel på de gedigne og velproportionerede bygninger som Hack Kampmann fik opført i sin tid som Kgl. Bygningsinspektør i det nordlige Jylland i perioden 1892 til 1920, og som sådan en fornem repræsentant for den nyklassicistiske skole omkring år 1900.  

Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til alle facader med tilhørende detaljer så som f.eks. den kobberoverdækkede udgang til haven og de særligt udformede rendejern til tagrenderne. Og indvendig de oprindelige trapper, døre, paneler, gesimser og rosetter. Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder bygningens indvendige rumstruktur, og at den oprindelige materialeholdning respekteres. I fortsættelse heraf skal Bygningssynet anbefale, at de nedhængte lofter fjernes og at linoleum, filt og andre nyere belægninger på gulvene fjernes ligesom der på sigt skal etableres et understrøget tag uden undertag.  

Bygningssynet finder videre, at forplads og have indgår som en afgørende helhed med bygningerne. Dertil kommer, at haven er den eneste bevarede repræsentant for 1800-tallets store haver i Hjørring. Havens bærende fredningsværdier knytter sig især til den store plæne syd for hovedbygningen, det pittoreske lysthus og pergolaen.

Videre vægter Bygningssynet, at hæk og stensætning mod Brinck-Seidelins Gade sammen med den bagved liggende trærække, samt at de med klinker befæstede stier og trappen med granittrin opretholdes.  

Endelig skal Bygningssynet anbefale, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for den bevaringsværdige bebyggelse i Brinck-Seidelins Gade og Amtsmandstoften samt det lille anlæg med egetræer og Tyrebrønden mellem Amtsmandstoften og Brinck-Seidelins Gade.    

5.2 Hadsund Gamle Politistation, Tinggade 2-4, Marigerfjord Kommune
(2008-7.82.02/846-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)

Det Særlige Bygningssyn finder, at Hadsund Gamle Politistation med de to bagvedliggende bygninger, Tinggade 2-4, matr. Nr. 30 cz, Hadsund By, Hadsund Kommune (1919, arkitekt Morten Skøt) i det ydre har de særlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning som bevaringsværdig.  

Hadsund Gamle Politistation er en gedigen administrationsbygning, opført med tanke på at hæve det arkitektoniske niveau i byen. Den reserverede tilbagetrækning fra fortovslinien og den aksiale, pompøse indgangsdør tjener til at understrege dette. Bygningen er en vigtig brik i fortællingen om Hadsund, og byens overgang fra ladeplads til by.  

Bygningssynet kan anbefale, at Hadsund Gamle Politistation udpeges som bevaringsværdig, og at der drages omsorg for, at de eksisterende vinduer og døre bevares.     

5.3 Gudumlund, Møllebrovej 2, Aalborg Kommune
(2009-7.82.02/851-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)

Det Særlige Bygningssyn finder, at tørveladen (1917 ved Carl von Schimmelmann) på Gudumlund samt de to murstykker og kostalden, der omrammer gårdspladsen, samt alleen, der fører op til tørveladen, Møllebrovej 2 i Gudum, Aalborg Kommune, har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.   Tørveladen på Gudumlund er trods sin beskedne funktion en imponerende bygning med en gennemtænkt udformning, der tager højde for hensynet til problemerne omkring opbevaring af tørv. Ladens opbygning med den meget solide, murede underdel og den lette, næsten transparente overdel kombineres til en helhed af stor arkitektonisk styrke.  

Gravning, transport og opbevaring af tørv var længe eksistensberettigelsen for en stor del af beboerne på og omkring Lille Vildmose. Tørveladen fortæller en del af denne historie – et års forbrug af tørv, der gerne skulle kunne holdes tørre.  

Tørveladen på Gudumlund knytter sig funktionelt til gårdens hovedbygning. Kostalden og de to murstykker slutter sig om gårdspladsen og danner således et helstøbt kulturmiljø.  

Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til tørveladens ydre og det store åbne rum i det indre, til de oprindelige materialer samt til kostaldens facader i egenskab af facade mod gårdspladsen samt de to murstykker.  

Bygningssynet skal anbefale, at man ved lejlighed igen lægger pap på taget af tørveladen.  

 6.   Eventuelt
Der var intet under eventuelt