Referat 23-24/10-2002:

Møde i Det Særlige Bygningssyn den 23.-24. oktober 2002

Fra Bygningssynet deltog: Poul Ingemann, Ulla Thyrring, Birthe Iuel, Jørgen Nordqvist, Henrik Hoffmeyer, Henrik W. Jensen, Hans Peter Svendler Nielsen, Michael Sten Johnsen.

Afbud fra: Lene Tranberg, Søren Pind og Johannes Stensgaard.

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Sven Koefoed-Hansen, Ebbe Keld Pedersen, Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet.

Dagsordenen

1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 18. september 2002

Der var ingen bemærkninger til referatet.

2. Temagennemgang af Post- og Telekommunikationens huse 1880-1930

(forelagt af Elisabeth Buchwald)

2.1 Dragør Posthus, Dragør Stationsplads 3, Dragør

(2001-911/155-0006)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Dragør Posthus og tidligere station (1907 af Heinrich Wenck) med to sidebygninger i tilstrækkelig grad har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Posthuset har undergået væsentlige forandringer i forbindelse med Amagerbanens nedlæggelse og stationsdelens inddragelse i posthuset. Således er posthusets tidligere indgangsdør ombygget til et vindue, og indvendigt har man bl.a. ombygget stationens tidligere ventesal til ekspeditionslokale og fjernet størstedelen af det oprindelige inventar.

Bygningssynet finder dog, at Wencks gedigne og solide, velproportionerede rødstensbygning, der fortsat fremstår som et markant, rumskabende element på Stationspladsen, er et arkitektonisk og kulturhistorisk væsentlig byggeri i Dragørs bybillede og skal derfor indstille, at Dragør Posthus med de to tilhørende udhuse erklæres bevaringsværdige.

2.2 Rønne Posthus, Lille Torv 18, Rønne

(2001-911/407-0002)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Rønne Posthus (1910 af Andreas Bidstrup) har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Posthuset er indvendigt væsentligt ændret med nedlæggelse af flere af de oprindelige skillevægge og nedtagning af stort set alt inventar i stueetagen.

Bygningssynet finder imidlertid, at posthuset er et i det ydre velbevaret eksempel på en lokal arkitekts fortolkning i lokale materialer af det tidlige 1900-tals statslige posthusbyggeri og har derfor med tilfredshed konstateret, at området omkring Rønne Posthus er omfattet af en bevarende lokalplan.

2.3 Nysted Posthus, Jernbanegade 22, Nysted

(2001-911/751-0044)

Behandling af sagen er udskudt, indtil Kulturarvsstyrelsen har besigtiget den nærliggende Nysted Station.

2.4 Centralpostbygningen, Tietgensgade 37, København

(2001-911/101-0788)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Centralpostbygningen (1910-13 af Heinrich Wenck) har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Centralpostbygningen har gennem årene undergået meget væsentlige forandringer. Således er der mod syd opført en stor rampe, der dækker de nedre etager, de oprindelige indkørselsporte på samme side er blevet ombygget, bygningsanlæggets to indre gårde er blevet overdækkede, og man har i det indre gennemført meget store ændringer, bl.a. ved nedtagning af hovedparten af det oprindelige inventar.

2.5 Viborg Posthus, Sct. Mathiasgade 58, Viborg

(2001-911/619-0006)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Viborg Posthus (1916-17 af Hack Kampmann) har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Posthuset er velbevaret til gadesiden, men har på gårdsiden og i det indre undergået væsentlige forandringer. Således er gårdsidens tre porte til læsserampen udskiftet med termovinduer, og man har i det indre ombygget det oprindelige postekspeditionslokale og fjernet det meste af rummets oprindelige inventar.

Bygningssynet finder imidlertid, at posthuset er et fint eksempel på periodens solide, kvalitative posthusbyggeri – her fornemt indpasset i et ældre gadeforløb – og har derfor med tilfredshed konstateret, at Viborg Posthus har høj bevaringsværdi i Viborg Kommuneatlas, og at området omkring posthuset er omfattet af en bevarende lokalplan.

2.6 Juelsminde Posthus, Rousthøjs Allé 8, Juelsminde

(2001-911/619-0006)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Juelsminde Posthus (1921 af J.V. Petersen) har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Posthuset, der har fået en større tilbygning i 1979, er især i det indre væsentligt ombygget, idet man har ændret radikalt på den oprindelige plan og fjernet alt oprindeligt inventar.

Bygningssynet finder dog, at Juelsminde Posthus med tilhørende udhus er bevaringsværdigt som et markant og udvendigt velbevaret eksempel på det tidlige 1900-tals solide og gedigne posthusbyggeri i provinsen og skal derfor indstille, at Juelsminde Posthus erklæres bevaringsværdigt.

2.7 Haderslev Posthus, Gravene 8, Haderslev

(2001-911/515-0043)

Det Særlige Bygningssyn finder, at Haderslev Posthus (1926 af J.V. Petersen), bestående af posthus med bagbygning, har de arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Det to-etages posthus, der er tegnet af landets hyppigst benyttede posthusarkitekt, fremstår som et forholdsvist velbevaret eksempel på det tidlige 1900-tals solide og kvalitative, markant placerede provinsposthuse, som her i kombination med den samtidige, men mere nøgterne, én-etages bagbygning endvidere illustrerer postetatens forsøg på at forene en ny tids krav til funktionalitet i plan og udformning med det etablerede posthusbyggeris traditionelle, arkitektoniske udtryk.

Bygningssynet finder det derfor væsentligt for opretholdelsen af de bærende fredningsværdier, at man bevarer posthuset i dets eksisterende form med et forhus og en lavere, bagvedliggende bagbygning med en indre, åben gård, alt i gul blankstensmur med sandstensdekorationer, rødt tegltag, umalede fyldingsdøre samt småsprossede ruder med hvidmalet træværk. Hertil kommer i det indre planen med forstue, flankeret af mindre lokaler, et tværgående ekspeditionslokale og et bagvedliggende pakkerum m.v. samt posthusets bevarede piller, murbuer, flise- og terrazzogulve, fyldningsdøre, vægpaneler og pudsede lofter, foruden de to trapper til førstesalen.

Bygningssynet skal kraftigt beklage, at posthusets tre lokaler mod øst ved en udlejning er blevet løsrevet fra den oprindelige, sammenhængende plan og skal derfor anbefale, at man for at styrke fredningsværdierne retablerer de blændede murbuer fra ekspeditionslokalet mod øst og på ny indrager de udlejede lokaler i selve posthuset.

2.8 Århus Postbygning, Banegårdspladsen 1A, Århus

(2001-911/751-0044)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Århus Postbygning (1929 af K.T. Seest og A. Høgh-Hansen) i tilstrækkelig grad har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.

Posthuset har undergået væsentlige forandringer, især i de øvre etager, men også i forstuens forhal, hvor man har opstillet en vandkunst og udskiftet dørene med glasdøre.

Bygningssynet finder dog, at postbygningen sammen med hovedbanegården og de øvrige bygninger omkring Banegårdspladsen udgør en markant, rumskabende helhed, der er en meget væsentlig del af Århus' bybillede, og har derfor med tilfredshed konstateret, at området omkring Århus Postbygning er omfattet af en bevarende lokalplan.

3. Byggesag

3.1 Søndre Masteskure, Frederiksholm, Holmen

(2001-925/101-0446, forelagt af Mogens A. Morgen)

På baggrund af det forelagte projekt skal Det særlige Bygningssyn udtale, at Bygningssynet er indstillet på, dels at Søndre Masteskure ændres fra "kolde" til "varme" skure gennem en isolering med glas, dels at skurenes tilknappede ydre genskabes under forudsætning af 1) at de store rum i det indre opretholdes, 2) de viste "kasser" til særlige funktioner udføres uafhængigt af bygningens konstruktioner og indvendige facader, og at de oprindelige slæbespor friholdes, 3) at bindingsværkskonstruktionen fastholdes intakt i sin helhed, 4) at facaderne får vandret bræddebeklædning, udformningen heraf skal bearbejdes nærmere, 5) at "parallelforskydningen" af facadebeklædningen gør det muligt at bevare bygningens skævheder, 6) at isoleringen af tagfladen udføres med for-billede i de aftale "tagkassetter", som findes i dag, og 7) at ovenlys udføres i samspil med de eksisterende ovenlysskakte og "broer" over skotrenderne,

Bygningssynet ønsker løbende at blive orienteret om projektets udvikling og lægger vægt på at projektet i helhed og detaljer projekteres i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.