Referat 23/05-2007:

Møde i Det Særlige Bygningssyn den 23. maj 2007

Fra Bygningssynet deltog: arkitekt Poul Ingemann (forlod mødet efter pkt. 3.3), professor, arkitekt m.a.a. Gregers Algreen-Ussing, udviklingschef, arkitekt m.a.a. Freddy Avnby, fagleder, advokat Jette Bøgeby, museumsleder, mag.art. Lene Floris, arkitekt m.a.a. Johan Fogh, civiløkonom Birthe Iuel og arkitekt m.a.a. Lone Wiggers (deltog efter pkt. 3.3).

Afbud fra: museumsdirektør Carsten U. Larsen, museumsleder, cand.art. Liselotte Mygh, fhv. stadsingeniør Erik Rasmussen samt byrådsmedlem Birthe Skovgård.

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: direktør Steen Hvass, sekretær Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet.

Dagsordenen

1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 26. april 2007

Poul Ingemann indskærpede, at Bygningssynets medlemmer IKKE må udtale sig til presse eller andre om beslutninger på møderne, før det godkendte referat foreligger. Eventuelle henvendelser kan besvares af formanden. Poul beklagede i den forbindelse, at der var sluppet oplysninger ud om H.C. Andersen-slottet i Tivoli, før referatet var godkendt, og inden ejeren var underrettet.

2. Meddelelser

Middag med ministeren

Steen Hvass oplyste, at der – som det er kutyme – holdes afskedsmiddag med ministeren efter Det Særlige Bygningssyns sidste møde efter en fireårig periode. Det sidste møde er torsdag den 21. juni, og middagen afholdes på restaurant Custom House, Havnegade 44, København, kl. 18. Selve mødet afholdes formentlig fra kl. 14 i stedet for kl. 10 som normalt.

Europa Nostra priser

Steen Hvass oplyste endvidere, at Danmark i år har fået tre bevaringspriser af den europæiske bevaringsorganisation Europa Nostra. To af priserne er gået til restaureringsopgaver, som har fået støtte og vejledning fra Kulturarvsstyrelsen. Det gælder restaureringen af Arne Jacobsens tankstation fra 1938 i Skovshoved og restaureringen af orangeriet "Paradehuset" på Gisselfeld Kloster ved Haslev på Sjælland. Den tredje pris går til forskningsprojektet omkring Illerup Ådal på Moesgård Museum ved Århus.

Nørre Vosborg, Vembvej 31-43, Ulfborg-Vemb

Jørn Andreasen gennemgik forløbet af de igangværende restaurerings- og ombygningsarbejder på Nørre Vosborgs fredede bygninger.

Arbejdet på borganlægget er gennemført med en gennemgribende ombygning af nordfløjen og mindre skillerumsændringer i vestfløjen. Alle bygninger er istandsat udvendigt, og der er efter farveundersøgelser udført istandsættelse af alle overflader. Tårn og spir er genopsat på sydfløjen.

Istandsættelsen af porttårnet er gennemført som en af de første opgaver.

Ombygningen af avlsgårdsanlægget er fremskredet, og den sydlige del af anlægget er ved at blive færdiggjort med nyt centralkøkken i den tidligere svinestald, teatersal i laden og værelser i den tidligere kalvestald. I nordlængen er murværket i den tidligere studestald og agerumsladen ved at blive rettet op, så stræbepillerne på nordsiden kan fjernes. Den tidligere studestald bliver indrettet til reception for hotellet og anden drift af ejendommen, agerumsladen indrettes til konferencebrug. Den tidligere hestestald og forpagterlænge ombygges til hoteldrift.

Kulturarvsstyrelsens samarbejde med de projekterende arkitekter er forløbet godt også med justering af flere forslag til bærende konstruktioner.

Christiania

Kulturarvsstyrelsen har modtaget et oplæg dateret 26. april 2007 om fredningsforslag på Christiania. Bygningssynets medlemmer ønskede det som en del af referatet:

"Vedrørende Kulturarvsstyrelsens 11 fredningsforslag til bygninger på Christiania

Ved det ordinære møde d.d. drøftede Det Særlige Bygningssyn Styrelsens udsendelse vedrørende høring af 11 fredningsemner på Christiania. Bygningssynet har tidligere fået tilsendt et eksempel på en høringsskrivelse af 9. marts d.å. På Synets møde den 22. marts, blev dette høringseksempel drøftet. Af referatet heraf fremgår, at "Det Særlige Bygningssyn fandt ikke, at vedlagte eksempel på høringsbrev i tilstrækkelig grad fremhævede modsætningen mellem Bygningssynets begrundelse for at indstille bygninger på Christiania til fredning og Kulturarvsstyrelsens begrundelse. Bygningssynet spurgte derfor ind til, om Kulturarvsstyrelsen ved en evt. fremtidig administration af byggesager, vil søge at fjerne Christianiasporene. Steen Hvass svarede hertil, at alle forslag til ændringer af bygningerne ville blive behandlet som en konkret vurdering, og at der derfor ikke på nuværende tidspunkt er taget nogen principiel og generel stilling til, hvilke ændringer der ville kunne tillades."

På den baggrund skal Det Særlige Bygningssyn bemærke:

at det finder, at bebyggelsen, dens omgivelser og dens historie aftegner sig i en fysisk kulturarv, som både nationalt og internationalt symboliserer en væsentlig kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Christiania-området er udviklet under så særlige omstændigheder, at området udgør en samlet national beskyttelsesværdig helhed, hvilket kan begrunde en differentieret fredning og bevaring af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der både er ældre og yngre end 50 år. Dette synspunkt er ligeledes lagt til grund for Synets indsigelse mod en moderne regulering og historisk genopretning af voldområdet, der derved vil miste sin historiske autenticitet.
at det er Bygningssynets holdning, at de bærende fredningsværdier i Christiania-området, der knytter sig til den enkelte bygning, må vurderes ud fra bygningens bidrag til det kulturhistoriske prægnante kulturmiljø, som ved henvisning til lovens §3, stk. 1 og 2, kan begrunde en differentieret fredning, bygning for bygning. Synet har således lagt vægt på kriterier for udpegningen, som relaterer den enkelte bygnings ydre fremtrædelse med det særlige lokale kulturmiljø, som karakteriserer Christiania-området. I dette tilfælde militærbygninger, der er udviklet gennem lag på lag af senere ombygninger, tilføjelser og nye funktioner (f.eks. som Kanonbådsskurene og Masteskurene blandt flere andre fredede militærbygninger, der er p.t. er under ombygning på Holmen).
at eksemplet i den konkrete høringsskrivelse, tilhører en gruppe militærbygninger, der er udviklet og ændret gennem lag på lag af senere ombygninger, tilføjelser og nye funktioner. 15 militærbygninger viser disse karakteristiske ombygninger, der konfronterer det militære livs stringens med det civile livs turbulens. De enestående fysiske udtryk af denne konfrontation viser sig i ukonventionelle sammensætninger, der peger på tendenser, som i øvrigt kan aflæses i nyere, international arkitektur og interessen for genbrugsmaterialer. De bærende fredningsværdier i de 15 bygninger består i disse lag på lag tilføjelser, som skiftende tider også i fremtiden vil tilføre bygningernes hovedstruktur. Denne udvikling af de bærende fredningsværdier bør støttes, enten som et udtryk for en funktionel nødvendighed og de ressourcer der er til rådighed, eller som ombygninger, der herudover tilstræber et nyt formsprog i konfrontation med det bestående.

Styrelsens begrundelse i høringsskrivelsen fremhæver imidlertid en bygningstilstand, der viser tilbage til en historisk situation, dens funktionelle formål og arkitektoniske udtryk, der ikke længere findes.

Styrelsen henviser på denne baggrund til at Redanernes arkitektoniske betydning forstærkes af antallet og gentagelsen, som imidlertid heller ikke kan siges at være til stede i sin historiske kontekst, men derimod som et gentagende, karakteristisk bidrag til Christianias nuværende særlige kulturmiljø. Et kulturmiljø, som Kulturarvsstyrelsen i sin kortlægning af 2003, selv har fremhævet på grund af områdets eksperimenterende og udfordrende bygningskultur og at det resulterende kulturmiljø er en værdifuld og anderledes bystruktur, end dem, man finder andre steder i København.

Denne konkluderende vurdering fra Kulturarvsstyrelsen er i øvrigt vedlagt Bygningssynets indstilling i sin helhed og svarer til de synspunkter Bygningssynet har lagt til grund for sine indstillinger. Bygningssynet skal i den forbindelse stærkt beklage, at Kulturarvsstyrelsen, trods gentagne henstillinger, ikke bringer Bygningssynets fulde indstilling på sin hjemmeside. Bygningssynet er ved pålæg afskåret fra at offentliggøre sine beslutninger på anden måde og finder, at det i forbindelse med en offentlig høringsperiode, er særligt beklageligt, at Kulturarvsstyrelsen på den måde begrænser offentlighedens indsigt og afvejning af den aktuelle sag. Bygningssynet skal derfor opfordre Kulturarvsstyrelsen til omgående at rette dette misforhold på sin hjemmeside samt bringe nærværende høringssvar fra Bygningssynet i forbindelse hermed.

Kulturarvsstyrelsen knytter endvidere den bemærkning til Synets indstilling, at en bygnings fredningsværdier alene kan bestå i de lag, som tiderne indtil fredningstidspunktet har resulteret i på bygningen. Hertil skal Synet for det første replicere, at det er netop disse lag Synets indstilling sigter på at bevare.

Men for det andet, skal Bygningssynet igen udbede sig de principielle retningslinier for hver enkelt bygning, som den fremtidige forvaltning af bygningens bærende fredningsværdier vil hvile på, i det Kulturarvsstyrelsen, trods sin anførte bemærkning, udtalte på mødet d.d., at man ville søge at oprette en vis orden og oprydning af de nuværende tagflader, det vil sige fjerne nogle af de tilkomne lag. Langt de fleste bygninger, som i tidens løb er blevet fredede, bærer nemlig præg af ændringer, som forvaltningsmyndigheden har udfærdiget rammer for og som fastlægges gennem formuleringen af de bærende fredningsværdier. Det er disse rammer for den fremtidige bevaring af den eksisterende bygningskultur på Christiania-området, Det Særlige Bygningssyn ønsker præciseret for sin stillingtagen til høringsskrivelsen.

Endelig skal Bygningssynet udbede sig kopi af de øvrige høringsskrivelser, samt en begrundelse for at Styrelsen har set bort fra de øvrige bygninger, som Synet har indstillet til fredning ud fra de ovennævnte kriterier, herunder navnlig 50-års reglen.

Med venlig hilsen
Det Særlige Bygningssyn"

3. Fredningsudvidelsessager

3.1 Frederiksholms Kanal 30, København

(2003-113/101-0016, forelagt af Hannelene Toft Jensen)

Det Særlige Bygningssyn finder, at gårdrummet i Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, Københavns Kommune, har de kulturhistoriske og arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Have- og gårdrummet i Fæstningens Materialgård udgør det samlende element i det fredede bygningsanlæg. Bygningsanlægget er beregnet til at ses udefra, men det indre rum med de omhyggelige belægninger samler de forskelligartede bygninger til et hele og giver dem betydning. Gården udgør en helhed sammen med bygningen.

Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i gårdrummet i Fæstningens Materialgård især knytter sig til gårdrummets lukkede karakter i sammenhæng med bygningen.

Fredningen vil herefter omfatte forhuset mod kanalen (materialforvalterboligen 1740, ombygget 1940) med sammenhængende sidehuse og fløjene mod Bryghusgade (1768, udvidet 1818) og Vester Voldgade (magasinet 1748), mure og porte mod gaderne samt gårdrummet.

3.2 Strandgade 10, København

(2003-113/101-0017, forelagt af Hannelene Toft Jensen)

Det Særlige Bygningssyn finder, at gårdrummet til Strandgade 10, Københavns Kommune, har de kulturhistoriske og arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen af Schottmanns Gård.

Det smalle, lange gårdrum omsluttet af 1700-tals bygninger og med sin gedigne stenbelægning forsynet med en funktionel ganglinje og rendesten er en uadskillelig del af dette gammelkøbenhavnske ensemble af forhus, sidehuse og baghus og slutter sig således til det tidsbillede, som fredningen af Schottsmanns Gård har ønsket at bibeholde.

Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til gårdrummets lukkede karakter og til brolægningen.

3.3 Kunstindustrimuseet, Grønnegården, Bredgade 68, København

(2003-113/101-0013, forelagt af Elisabeth Buchwald)

Det Særlige Bygningssyn finder, at Kunstindustrimuseets have, kaldet Grønnegården (1923-24 af G.N. Brandt), har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen hermed.

Grønnegården udgør en meget væsentlig del af den samlede helhed i det fredede bygningsanlæg. Haven er som et centralt placeret, udendørs, grønt rum et kulturhistorisk vigtigt element i det tidligere Frederiks Hospital, hvor patienterne som en del af behandlingen blev bragt herud for at få lys og luft. G.N. Brandts nyfortolkning af det grønne anlæg som museumshave med et helt enkelt, symmetrisk udtryk og et tredimensionelt mønster af græs, lindetræer og brolægning indgår elegant i samspillet med Eigtveds stramt symmetriske bygningsanlæg, hvortil kommer, at Grønnegården set i et større perspektiv markerer sig som et af de få tilbageværende vidnesbyrd om Frederiksstadenes førhen så talrige haveanlæg.

Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier i Grønnegården især knytter sig til haveanlægget som et formaliseret, symmetrisk anlagt haverum med dets grønne græsflade, der kun brydes af et omhyggeligt mønster af stynede lindetræer samt brostensbelægning langs facaderne og i to længdegående stier.

Fredningen vil herefter omfatte Frederiks Hospital, Kunstindustrimuseet, bestående af det firefløjede hospitalskompleks, gitre mod Bredgade, mure mellem hospitalsbygningen og de fire pavilloner (1752-57 af Niels Eigtved), mur og gitter langs sydskel, den omgivende brolægning samt det indre haveanlæg, kaldet Grønnegården (1923-24 af G.N. Brandt).

4. Fredningsophævelsessager

4.1 Fiskerhuset ved Ulse Sø, Bleghuset, Koldings Allé 3

(2003-114/313-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)

Det Særlige Bygningssyn finder, at Fiskerhuset ved Ulse Sø, også kaldet Blegehuset, bestående af beboelseshuset og de to ud for dets gavle beliggende udhuse, Koldinghus Allé 3, Faxe Kommune, ud fra en samlet vurdering ikke længere har de arkitekturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen.

Bygningen er udefra set stadig et fint og velbevaret eksempel på en tjenestebolig til en herregård, medens det indre er fuldstændigt ændret. Bygningens indvendige opdeling er fjernet, og loftet er ført til kip med frilagte bjælker.

Bygningssynet finder dog, at bygningen og de to udhuses ydre fremtræden kan begrunde en udpegning som bevaringsværdig.

4.2 Kullinggade 6, Svendborg

(2003-114/479-0003, forelagt af Elisabeth Buchwald)

Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at bindingsværksforhuset (slutningen af 1600-tallet, mindre ændringer omkring 1800 og 1885), beliggende Kullinggade 6 i Svendborg Kommune, ud fra en samlet vurdering har mistet sine fredningsværdier i en sådan grad, at fredningen bør ophæves.

Bygningssynet kan derfor ikke anbefale, at Kulturarvsstyrelsen rejser en sag om fredningsophævelse.

4.3 Teglgade 21, Mariager

(2003-114/719-0002, forelagt af Elisabeth Buchwald)

Det Særlige Bygningssyn vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, hvorvidt forhuset (1700-tallet, udvidet 1832), beliggende Teglgade 21 i Mariagerfjord Kommune, fortsat rummer de nødvendige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier til, at den eksisterende fredning kan opretholdes.

Bygningssynet afventer resultaterne af det kommende udredningsarbejde på det bygningskulturelle område og skal anbefale, at den aktuelle sag inddrages som "case" i arbejdet med henblik på en diskussion af det differentierede fredningsbegreb.