Referat 26/8-2010
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)
Den 26. august 2010
REFERAT
af Det Særlige Bygningssyns møde den 26. august 2010.
Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, planchef Jannek Nyrup, byrådsmedlem Thyra Rasmussen, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen (ikke til stede under eventuelt p.g.a. inhabilitet) og arkitekt MAA Lone Wiggers (ikke til stede under eventuelt p.g.a. inhabilitet).
Afbud fra: Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby og vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen.
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Bendt Friis, Lisbeth Pepke, Hannelene Toft Jensen, Simon Ostenfeld Pedersen, Lisbeth Brorsen, Stine Dalager Nielsen og Anne-Grethe Demant (referent)
Dagsordenen
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 20. maj 2010
Der var ingen bemærkninger til referatet.
2. Meddelelser
2.1 Nye medarbejdere i Bygningskontoret
Mogens A. Morgen orienterede om, at der er ansat 3 nye medarbejdere i bygningskontoret til at arbejde med gennemgangen af de fredede bygninger. De nye medarbejdere deltager i Det Særlige Bygningssyns seminar den 23. og 24. september, hvor de vil blive præsenteret for Det Særlige Bygningssyn.
2.2 Orientering om Mariager Kloster, Klosterstien 12, Mariagerfjord Kommune
Bendt Friis orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget et nyt projekt til restaurering af Mariager Kloster. Mariager Kloster ønskes indrettet til sognegård, hvor ny handicaplift og nødtrappe til overetagen ønskes placeret i et eksisterende, nyere trappetårn. Herudover ønskes der nye toiletter placeret i kælderen. Kulturarvsstyrelsen kan acceptere den foreslåede indretning.
2.3 Orientering om salg af Bremerstente, Faurshøjvej 43, Faaborg-Midtfyn Kommune
Birte Skov orienterede om, at Bremerstente er færdigrestaureret og solgt til en ny privat ejer.
2.4 Orientering om Det Særlige Bygningssyns seminar den 23. og 24. september
Mogens A. Morgen orienterede om, at Det Særlige Bygningssyns seminar bliver afholdt i Århus og at temaet for seminaret bliver fredningsgennemgangen. Gert Bech-Nielsen vil deltage i planlægningen af seminaret.
2.5 Orientering om Kulturarvsstyrelsens materialedepot på Frederiksdal
Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har samlet sine materialedepoter i ”Den Røde Lade” på Frederiksdal. Der afholdes en reception i materialedepotet den 3. september, hvor medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn og andre interesserede har mulighed for at deltage.
2.6 Orientering om Århus Universitet
Christoffer Harlang orienterede om, at der i den seneste tid har været flere artikler i dagspressen om Århus Universitet. I den forbindelse er han blevet kontaktet af en journalist fra Jyllandsposten, der ønskede Christoffer Harlangs holdning til, at Århus Universitet ikke er omfattet af bygningsfredning. Christoffer Harlang oplyste, at han anser anlægget som fredningsværdigt.
3. Liste over byggesager i perioden 1. april til 10. juli 2010
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov.
4. Byggesager
4.1 Store Tårn, Christiansø, Bornholms Regionskommune
(2010-7.83.01/400-0005, forelagt af Bendt Friis)
Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at der etableres en overdækning af Store Tårn på Christiansø, således at tårnet kan sikres og bevares for eftertiden. Bygningssynet finder det vigtigt at tårnets silhuet ikke ændres, således at overdækningen ikke bliver synlig udefra. Derudover finder Bygningsssynet det vigtigt, at der ved detailprojekteringen tages hensyn til, at konstruktionerne udføres med størst mulig lethed og spinkelhed.
Det er Bygningssynets ønske at få forelagt der endelige projekt til udtalelse.
4.2 Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, Odense Kommune
(2010-7.83.01/461-0013, forelagt af Birte Skov)
Det Særlige Bygningssyn kan tilslutte sig Kulturarvsstyrelsens praksis, som indebærer, at der i konkrete tilfælde kan stilles krav om et traditionelt understrøget tegltag i stedet for et tag med undertag. Afgørelsen skal være begrundet i en vurdering af den konkrete bygnings fredningsværdier.
Bygningssynet kan tillige tilslutte sig Kulturarvsstyrelsens krav om etablering af et understrøget tag på hovedbygningen til Odense Adelige Jomfrukloster. Kravet er begrundet i bygningens helt unikke fredningsværdier, herunder specielt tagværket fra sidste del af 1500-tallet.
Bygningssynet skal anbefale, at Kulturarvsstyrelsen fortsat har fokus på understrøgne tage som en del af den danske kulturarv.
5. Fredningsforslag
5.1 Stengade 58, Helsingør Kommune
(2010-7.82.02/217-0003, forelagt af Lisbeth Pepke)
Det Særlige Bygningssyn finder, at ejendommen Stengade 58, matr.nr. 211 Helsingør Bygrunde, Helsingør Kommune, har de arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Ejendommen omfatter et forhus, (alder ikke fastlagt, men med en kælder under fra senest 1600 og senere ombygninger), et sidehus, hvis første del omfatter en lude (af betydelig alder, ombygget i 1760). Resten af sidehuset er senest fra omkring 1700 og forhøjet 1760). Derudover omfatter ejendommen et baghus (senest fra omkring 1700, forhøjet i 1760, indrettet til bolig i 1854) samt en brolagt gårdsplads.
Bebyggelsen i Stengade ned mod stranden udgør den ældste og væsentligste del af byen. Bystrukturen er her opbygget som et gadenet med karréer, som siden middelalderen har været præget af købmandshandel og skibsklarering. Stengade 58 indgår i den bebyggelsesstruktur, som de lange, smalle grunde lagde op til: forhus, sidehus og baghus.
For- og sidehuset rummer velbevarede bygningselementer, herunder en kælder fra ca. 1600, eventuelt rester af en tidligere bod og i øvrigt bygninger fra ca. 1720. Baghuset, som er indrettet til beboelse i 1854, indgår som en væsentlig del af den karakteristiske bebyggelsesstruktur.
Dertil kommer, at Stengade 58 teknisk, arkitektonisk og historisk set er tæt forbundet med det fredede nabohus, Stengade 56, og herudover har samme facadeudtryk, proportioner, stil, konstruktionsprincip og materialevalg. Således er de to ejendomme byggeteknisk koblede, da forhusene deler gavl, tagflade på sidehus og kehlspær.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningernes ydre, herunder vinduerne, de stort set ubrudte tagflader, kvisten i sidehusets tag, kælderen under forhuset, de tofløjede døre i forhuset og baghuset, hovedtrappen i luden samt alle bevarede snedkerdetaljer fra 1700- og 1800-tallet i form af døre, gerichter, brystnings- og fodpaneler, skab og spejl i trapperum samt stukgesimser og rosetter.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens materialeholdning respekteres.
Endelig skal Bygningssynet anbefale, at der snarest foretages en oprydning og sikring af bygningen, således at den bliver tæt på tag og fag, samt at der gennemføres en grundig bygningsarkæologisk og arkivalsk undersøgelse, som kan danne baggrund for en indsigtsfuldt udført istandsættelse af bygningerne og gårdens brolægning.
5.2 KB-Hallen, Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg Kommune
(2010-7.82.02/147-0003, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at KB-Hallen bestående af opvisningshal, træningshal med to tennisbaner, badmintonhal, Pejsesalen, restaurant, diverse klublokaler, omklædningsrum etc. samt et udendørs svømmebasin (1936-38, arkitekt Hans Hansen og ingeniør Chr. Ostenfeld), Peter Bangs Vej 147, Frederiksberg Kommune, har de arkitektoniske, ingeniørmæssige og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Arkitektonisk er sportsanlægget opført i en renfærdig funktionalistisk stil, hvor formen følger funktionen i en stringent kubisk form, og hvor ingeniørens bidrag træder tydeligt frem. Hans Hansen tilhørte den gruppe af danske arkitekter, der arbejdede med en kraftig farvesætning af det funktionalistiske byggeri. KB-Hallen er en fremtrædende repræsentant for denne kulørte linje i dansk funktionalisme, der i KB-Hallen især kommer til udtryk i farvesætningen af facaderne, de forskellige træningshaller og i opvisningshallen.
Hans Hansen tilføjer i KB-Hallen andre momenter - de svungne former og den markante og karakteristiske farvesætning. Den svungne form ses allerede i bygningens facade, den kan opfattes som afledet af bygningens konstruktion, men er samtidig en forløber for den udstrakte brug af svungne former inde i bygningen.
Samspillet mellem de dristige betonkonstruktioner med de røde understøttende søjler, de udkragede "kasser" og facadens lysende blå med logoet udskåret i betonen skaber en inciterende og markant arkitektur.
KB-Hallen har i tidens løb fremstået som et ikon for et pulserende storbyliv i form af sportsarrangementer, stormøder og koncertoplevelser. KB-Hallen er således en vigtig kulturhistorisk markør i Københavns og Frederiksbergs historie.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til hovedkonstruktionerne samt til bygningernes og svømmebassinets ydre udtryk, både form- og farvemæssigt. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig især til selve opvisningshallens gange og til trapperne. I Pejsesalen knytter de bærende fredningsværdier sig til trappen, til balkonen og til Sikker Hansens murmalerier. De bærende fredningsværdier knytter sig overalt til de oprindelige materialer og til farvesætningen.
Hans Hansen tilhørte den gruppe af danske arkitekter, der arbejdede med en kraftig farvesætning af det funktionalistiske byggeri. KB-Hallen er en fremragende repræsentant for denne kulørte linje i dansk funktionalisme, der i KB-Hallen især kommer til udtryk i farvesætningen af facaderne, de forskellige træningshaller og i opvisningshallen.
Det Særlige Bygningssyn vægter, at det oprindelige inventar i form af døre og andre snedkerdetaljer og eksempelvis lamper bibeholdes.
Samtidig er Bygningssynet indstillet på, at bygningerne skal kunne tilpasses skiftende krav under hensyntagen til, at fredningsværdierne skal opretholdes.
Endelig skal Bygningssynet anbefale, at der ved en eventuel kommende udskiftning af stolene i opvisningsahllen i højere grad tages udgangspunkt i de oprindelige stoles udformning.
6. Fredningsudvidelser
6.1 Viborg Station, Banegårdspladsen 2, Viborg Kommune
(2010-7.82.03/794-0001, forelagt af Stine Dalager Nielsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at drejeskiven samt remisespor med nære omgivelser ved togremisen på Banegårdspladsen 2, matr. nr. 620 I, Viborg Markjorde, Viborg Kommune, har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen.
Remisen ved Viborg Station er en af de ældst bevarede rundremiser i Danmark.
Drejeskiven og remisesporene er af stor betydning for forståelsen af remisens oprindelige funktion. Anlægget udgør en værdifuld helhed, der vidner om en vækstperiode i dansk jernbanehistorie.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til remisens store rundbuede porte samt til den åbne plan med den store reparationshal og de omkringliggende værkstedsrum. Bygningssynet finder, at drejeskiven og remisesporene skal bevares.
Bygningssynet anbefaler, at sporforbindelsen til drejeskiven og remise bibeholdes, således at samhørigheden med banelegemet bevares.
6.2 Ny Spøttrup, Heden 19, Skive Kommune
(2009-7.82.02/779-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Ny Spøttrupgård, bestående af stuehuset med tilhørende mure mod syd og øst, stald, lade (1870-1890) samt pigstensbelægningen foran stuehuset og granitstenen ved indkørslen, beliggende Heden 19, matr.nr. 1a Rødding, Skive Kommune, har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Ny Spøttrup er opført i kampesten, som sammen med andre natursten fra 1850 og især i perioden 1880 til 1910 blev anvendt som alternativ til bindingsværk. Stenene fandtes rundt omkring i landskabet, og afhængig af de lokale forekomster blev der anvendt henholdsvis kampesten, kridtsten, sandsten, frådsten eller myremalm. Naturstensbygninger fra denne periode findes først og fremmest på landet og oftest i landbrugets avlslænger, men natursten er sjældent anvendt til stuehuse.
Bygningssynet finder, at Ny Spøttrup er en god og velbygget repræsentant for periodens kampestensbygninger. Stuehusets store dimensioner signalerer penge og indflydelse samt vilje til at gå nye veje, herunder at følge tidens strømning med at anvende natursten som byggemateriale. Derudover finder Bygningssynet, at gården er et eksempel på de store gårde med studedrift, som tidligere var så karakteristiske for egnen langs Limfjorden.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til anlæggets store kampestensmure med tilhørende murede detaljer. De bærende fredningsværdier knytter sig ligeledes til stuehusets velbevarede plan og dets indvendige snedkerdetaljer.
Bygningssynet vægter, at man fremover opretholder de store ubrudte tage samt at bygningernes oprindelige materialeholdning respekteres.
Endelig skal Bygningssynet henstille, at avlslængerne istandsættes så de er tætte på tag og fag, samt at stabiliteten i avlslængernes bærende konstruktioner sikres. Endelig skal Bygningssynet anbefale, at stråtagene genetableres.
7. Eventuelt
I den senere tid har der i dagspressen været flere artikler om, at Århus Universitet er fredningsværdigt, ligesom der har været indlæg, der talte imod en fredning. Det Særlige Bygningssyns seminar den 23. og 24. september finder sted i Århus. Bygningssynet ønsker ved den lejlighed at besigtige anlægget.
