Referat 27/03-2008:

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)

                                                                                   den 27. marts 2008

Referat

af Det Særlige Bygningssyns møde den 27. marts 2008. 

Fra Bygningssynet deltog: lektor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, formand, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, kontorchef, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen (gik efter pkt. 5.1), planchef Jannik Nyrop og restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby.

Afbud fra: Borgmester Klaus Bondam, byrådsmedlem Thyra Rasmussen, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen og arkitekt MAA Lone Wiggers.

Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef arkitekt MAA Mogens A. Morgen, sekretær Anne-Grethe Demant (referent), samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet.

Dagsorden

1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 20. december 2007
Der var ingen bemærkninger til referatet.

Meddelelser

Bygningsudredning v/Christoffer Harlang
Christoffer Harlang deltog ikke i det seneste møde i bygningsudredningsudvalget. Mogens A. Morgen redegjorde kort for mødet, der omhandlede økonomi i forbindelse med fredede og bevaringsværdige bygninger.

Lokalplansforslag om nyt Carlsberghovedkvarter.
Carlsberg har stillet deres forslag om nyt hovedkvarter i bero.

Universitetsbiblioteket i København.
Christoffer Harlang har kontaktet rektor for Københavns Universitet for at få et møde om universitetsbiblioteket. Der er rykket for en dato.

Habilitet.
Punktet genoptages på næste bygningssynsmøde. Kulturarvsstyrelsens jurister udarbejder et notat om habilitet, og en af juristerne vil fremlægge dette på næste møde den 17. april.

3. Liste over byggesager i perioden 21. december 2007 til 1. februar 2008
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af sagsbehandlerne.

4. Fredningsforslag
4.1 Loppebygningen, Christiania, Københavns kommune.
(2003-112/101-0092, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Sagen blev udsat idet Det Særlige Bygningssyn, før man tog stilling, ønskede et samlet overblik over de gennemførte procedurer i forbindelse fredningerne på Christiania, allerede gennemførte fredninger og forslag til kommende fredninger.

4.2 Det lille krudthus, Christiania, Københavns kommune.
(2003-112/101-0073, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Sagen blev udsat idet Det Særlige Bygningssyn, før man tog stilling, ønskede et samlet overblik over de gennemførte procedurer i forbindelse fredningerne på Christiania, allerede gennemførte fredninger og forslag til kommende fredninger.

4.3 Multihuset, Christiania, Københavns kommune.
(2003-112/101-0095, forelagt af Hannelene Toft Jensen).
Sagen blev udsat idet Det Særlige Bygningssyn, før man tog stilling, ønskede et samlet overblik over de gennemførte procedurer i forbindelse fredningerne på Christiania, allerede gennemførte fredninger og forslag til kommende fredninger.

4.4 Graven 20, Århus kommune.
(forelagt af Lisbeth Brorsen)
”Et flertal i Det Særlige Bygningssyn bestående af Jørgen Overby, Gert Bech-Nielsen Bent Falk og Henrik Harnow finder, at de bevarede dele af de oprindelig bygninger i for- og sidehuset Graven 20, Århus Kommune er så enestående, at det kan betinge en fredning på trods af bygningens fremtræden i dag. Flertallet lægger vægt på at det er dokumenteret at dele af kældrene stammer fra 1600-tallet og at bindingsværksfacaden med styrtrumskonstruktion og tagkonstruktionen i forhuset stammer fra en bygning, som først er dokumenteret i 1761. Videre finder flertallet at den fra 1905 bevarede facadeændring med to barokinspirerede svungne frontkviste er et værdifuldt bidrag til bygningen.

Samtidig finder flertallet, at forhusets lange og lave hovedform i sammenhæng med de registrerede 1400-talskældre i gården, er et væsentligt kulturhistoriske bidrag, som viser hvor voldgraven var anlagt i forbindelse med byens befæstning fra vikingetiden. Facadens historicistiske udtryk og rytme fortæller om de formodentlig tre boder der oprindeligt lå på stedet.
Flertallet finder, at anlæggets bærende fredningsværdier både ligger i de bevarede dele af kældrene samt i bindingsværk og tømmer fra 1600-tallet og 1700-tallet samt i den historicistiske facade med to barokinspirerede svungne frontkviste.

Endelig kan flertallet anbefale, at der foretages en istandsættelse af bygningerne, som fremhæver fredningsværdierne.”
 
”Et mindretal bestående af Christoffer Harlang, Sven Koefoed-Hansen og Jannik Nyrop finder ikke, at for- og sidehuset Graven 20, Århus Kommune har hverken de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

Mindretallet er enig med flertallet i, at de kældrene udgør et væsentligt kulturhistorisk element. Mindretallet mener dog ikke, at dette kulturhistoriske element er tilstrækkeligt stærkt til at begrunde en fredning af huset i si helhed.

Mindretallet finder, at bygningen i dag står så ombygget, og at de bevarede fragmentariske dele af det tidligere hus er så få, at selv om de giver nogle spor og illusioner om den tidligere bygning, er dette ikke tilstrækkeligt til, at bygningen kan fredes. Mindretallet finder forlængelse heraf heller ikke, at huset meningsfuld lader sig genskabe.”

5. Fredningsophævelse
5.1. Falsled Kro, Assens kommune.
(2003-114/437-0001, forelagt ved Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Falsled Kro, bestående af det firefløjede bygningskompleks samt den fritliggende længe, Assensvej 513, Faaborg-Midtfyn Kommune har opretholdt de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde opretholdelse af fredningen.

Bygningsanlæggets bærende fredningsværdier består i anlæggets ydre fremtoning såvel mod offentlig vej som i den indre lukkede gård. Falsled Kro er en væsentlig bygning i Falsled og tegner med sin fremtrædende beliggenhed det traditionelle billede af en landsbykro.

Bygningens indre er væsentligt ombygget, men for størstedelen er dette sket, mens bygningen var B-fredet.

Det Særlige Bygningssyn indstiller at fredningen af bygningskomplekset opretholdes.

6. Byggesager
6.1 Favrholm, Hillerød kommune.
2003-121/219-0009, forelagt ved Lisbeth Pepke)
Det Særlige Bygningssyn finder, at det reviderede projekt  på de fredede bygninger indordner sig og respekterer det eksisterende avlsbygningsanlægs overordnede udtryk og indretning ved at forholde sig til de planløsninger og den geometri, som de store bygninger har. Det ydre antastes således ikke og der udføres ikke gennemgribende ændringer af etager og rumforløb.

Den foreslåede indretning af nordfløjen tager nu afsæt i rummenes overordnede karakter og trappeforløbene lægges på et sted, hvor det nuværende terræn også i dag antyder en niveauændring. Respekten over for den store bygnings tagrum lader de store tagtækkede volumener urørt.

I forhold til den nye bygning, der er gravet ned i banken stiller Det Særlige Bygningssyn sig meget tvivlende overfor om en mere nedtonet bearbejdning af særlig panoramavinduernes er tilstrækkelig til at man fortsat kan opleve den eksisterende fredede nordfløj som et bygningsanlæg på en græsklædt bakke.

Bygningssynet skal understrege, at den nye, nedgravede udvidelse, bør gennemgå en omfattende bearbejdning med henblik på at opnå en afbalanceret fremtræden i fronten af bakken. Bygningssynet finder det afgørende at opfattelsen af den kulturhistoriske sammenhæng mellem bygning og kulturlandskab ikke anfægtes.

Planen om at lukke bygningsanlægget med en østfløj og med to lave fløje mod syd ses som en nutidigt genfolkning  af det gamle anlæg og det kan, med den rette indlevede bearbejdning, blive et tilskud for det fredede bygningsanlæg. 

6.2 Krudthuset, Amager Strandvej 110, København.
(2003-121/101-0374, forelagt ved Signe Hommelhoff).
Det Særlige Bygningssyn finder, at ombygningen samlet set vil styrke husets fredningsværdi.

Bygningssynet finder det vigtigt, at ombygningen fastholder og udbygger karakteren af at være et tungt, lukket hus og mener derfor, at størrelse og antal af åbninger bør reduceres.

Det høje rum vurderes at være fremmed for huset.
I stedet for at etablere ’balkoner”, der ligger på tværgående bjælker og hanebånd, ønskes en arkitektonisk udformning, hvor dækket fremstår som en sammenhængende gulv –eller loftsflade om end med en eventuelt større åbning. Udformning af dæk bør bero på en dokumenteret arkivaliesøgning.

Materialevalget til de nye bygningsdele skal tage udgangspunkt i husets oprindelige materialer.

I øvrigt bemærker Det særlige Bygningssyn, at Krudthuset efter ombygningen fortsat bør fremstå som en nøgtern bygning uden udvendig ornamentering, synlige installationer eller skiltning.

7. Eventuelt
Det var intet under eventuelt.