Referat 27/8-2009
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)
27. august 2009
REFERAT afDet Særlige Bygningssyns møde 27. august 2009.
Fra Bygningssynet deltog: Professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, byrådsmedlem Thyra Rasmussen, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen, arkitekt MAA Jørgen Overby, museumsinspektør Henrik Harnow og museumsinspektør Vibeke Andersson Møller
Afbud fra: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, vicedirektør Sven Koefoed-Hansen, borgmester Klaus Bondam, og planchef Jannik Nyrop Ikke til stede: Arkitekt MAA Lone Wiggers
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Hannelene Toft Jensen, Lisbeth Brorsen, Lisbeth Pepke, Bendt Friis, Tony Bødtker Munch, Jesper Peter Jensen og sekretær Anne-Grethe Demant (referent)
Dagsorden
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 18. juni 2009
Der var ingen bemærkninger til referatet
2. Meddelelser
2.1 Orientering om bygningsudredningen
Mogens A. Morgen orienterede om, rapporten fra udvalget om bygningsbevaring som Kulturministeriet netop har offentliggjort.
2.2 Orientering om Den Hvide Kødby i København
Jesper Peter Jensen orinterede om Københavns Kommunes forslag om at etablere en skøjtebane samt andre igangværende projekter i Den Hvide Kødby i København. Det Særlige Bygningssyn har tidligere anbefalet at Københavns Kommune udarbejder en manual for at vejlede de forskellige projektinitiativtagere i forhold til fredningen. Jesper Peter Jensen forventer at der vil blive afholdt møde om en sådan manual i løbet af efteråret.
2.3 Orientering om Kulturarvsstyrelsens køb af hus på Læsø
Bendt Friis orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har købt Alléen 1 på Læsø, med henblik på istandsættelse og udvikling af processerne med tængning med tang.
2.4 Orientering om manual for Bakkehusene i København
Tony Bødtker Munch orienterede om, at der er udarbejdet en manual, for Bakkehusene i København.
2.5 Orientering om Marienlyst Slot i Helsingør
Lisbeth Pepke orienterede om, at der er fundet svamp i taget på Marienlyst Slot. Projektet bliver omfattende og det undersøges nu, hvordan taget kan repareres i overensstemmelse med fredningsværdierne. Anden orientering: Mogens A. Morgen orienterede herefter om, at der er åbent hus i De Ovale Haver i Nærum, hvor Kulturarvsstyrelsen har lejet en af kolonihaverne, den 27. august 2009.
Mogens A. Morgen og Jørgen Overby orienterede om Det Særlige Bygningssyns seminar, der afholdes i Sønderjylland den 24. og 25. september 2009.
Mogens A. Morgen orienterede om Christoffer Harlangs møde med kulturministeren, der netop er blevet afholdt og hvor Christoffer Harlang bl.a. orienterede ministeren om bygningssynets arbejde.
3. Liste over indkomne byggesager fra 15. maj til 15. juli 2009
Listen over indkomne byggesager blev gennemgået og spørgsmålene hertil blev besvaret af Birte Skov, Lisbeth Pepke, Bendt Friis og Tony Bødtker Munch.
4. Byggesager
4.1 Mariager Kloster, Klosterstien 12, Mariagerfjord Kommune
(2009-7.83.01/846-0002, forelagt af Bendt Friis)
Det Særlige Bygningssyn kan ikke, på det foreliggende grundlag, tilslutte sig projektet til indretning af en elevator i Mariager Kloster. Bygningssynet finder ikke, at det foreliggende materiale i tilstrækkelig grad dokumenterer konsekvenserne af indgrebet på den fredede bygning. Det er bygningssynets overordnede opfattelse, at klosteranlæggets middelalderlige murværk bør friholdes for gennembrydninger, hvorfor det nøjere bør undersøges om bygningens brug kan imødekommes f.eks. ved flytning af de væsentligste funktioner fra overetagen til underetagen, således at en elevator kan undgås. Et eventuelt nyt forslag om en elevator bør restaureringsmæssigt forholde sig indgående til bygningens fredningsværdier.
5. Fredningsforslag
5.1 Brorfelde Observatorium, Observator Gyldenkernes Vej 3-15, Holbæk Kommune
(2008-7.82.02/316-0003, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Brorfelde Observatoriet, bestående af de fire stjernekikkertbygninger, værkstedsbygningen, hovedbygningen, de fem tjenesteboliger samt det tilhørende vejanlæg og de arkitektonisk bearbejdede cirkulære jordvolde med de dobbelte hækrækker omkring boligerne (1953-1962, arkitekt Kaj Gottlob og havearkitekt Georg Georgsen) Observator Gyldenkernes Vej 3-15, Holbæk Kommune som samlet anlæg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Brorfelde Observatorium er foreløbigt sidste led i den videnskabshistoriske fortælling om interessen for og fascinationen af himmelrummet. Brorfelde knytter sig til rækken af observatorier i Danmark fra Tycho Brahes Uranienborg og Stjerneborg, over Christian den Fjerdes Rundetårn, Københavns Universitets observatorium på Nørrevold, Ole Rømer Observatoriet i Århus og endelig Brorfelde.
Observatorieanlægget i Brorfelde fremtræder som et markant arkitektonisk værk, hvor den landskabelige bearbejdning fremhæver de mere ydmyge bygninger. Landskabsarkitekt Georg Georgsen har i sin modulering af landskabet med de dobbelte hækrækker og den snoede vej indlagt referencer til Tycho Brahes Stjerneborg med de fem cirkulære kupler og til stjernehimlen i form af belægningen i gårdrummet. Kaj Gottlob har med stramme funktionelle bindinger skabt et bygningsanlæg, hvor værksted, hovedbygning og boliger bøjer sig for og underordner sig det væsentlige - observatoriebygningerne. Hvor den enkelte bolig fremtræder som gedigent og tidstypisk småhusbyggeri, har Gottlob i sin placering af boligerne og sin brug af sadeltag og valmtag tilføjet et uventet raffinement til anlægget.
Anlæggets bærende fredningsværdier knytter sig for observatoriernes vedkommende til det ydre udtryk med den bastante sokkel og kuplerne. I det indre til trapperummenes træbeklædning. Fredningsværdierne er for værkstedsbygningens vedkommende bygningens ydre fremtræden og i det indre gangarealernes brug af birketræsfinerplader, hallens åbne loftkonstruktion og traverskranen i prøveopstillingstårnet. Fredningsværdierne i hovedbygningen er den sammensatte ydre fremtræden og i det indre den høje samlingsstue med kaminkrogen, samt kaminen i professorboligen og overalt den udstrakte brug af træbeklædning på såvel vægge som lofter. For boligernes vedkommende er det den ydre fremtræden og i det indre kaminen i bestyrerboligen og overalt træbeklædningen.
Herudover betragter Bygningssynet den snoede vej og jordvoldene med de dobbelte hækrækker omkring boligerne som bærende fredningsværdier. Bygningssynet vægter, at man fremover opretholder observatoriekuplernes muligheder for åbning, samt sørger for at en plejeplan for haverne sættes i værk. Eva Møller Sørensen afgav en mindretalsudtalelse om, at hun er enig i en helhedsfredning af det samlede anlæg, men at hun mener, at beboelsesbygningerne i stedet for fredning kun skal omfattes af en bevaringsklausul.
5.2 Mortenstrupgård, Mortenstrupvej 75, Hørsholm Kommune
(2008-7.82.02/223-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Mortenstrupgård, bestående af stuehuset og de dermed tre sammenbyggede længer (sidst i 1700-tallet til 1855), de to fritliggende udhuse (1800-tallet og 1952) samt den brolagte gårdsplads, den stensatte mødding, stensætningen omkring haven samt blodbøgen, beliggende Mortenstrupvej 75, Hørsholm Kommune har de arkitektoniske, herunder arkitekturhistoriske, og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Gården har fra opførelsen ligget isoleret, som en enestegård uden for landbyfællesskabet. Der har ligget en gård på dette sted i hvert fald siden 1500-tallet. Gården fremtræder i dag som en firelænget, stråtækt gård, hvor der løbende er foretaget ændringer, og som nu i store træk fremtræder, som da den i 1852 blev beskrevet og vurderet med henblik på optagelse af et realkreditlån. Gården udgør en velbevaret helhed, som udover de fire sammenbyggede længer også rummer to udhuse. Dertil kommer gårdens landskabeligt karakteristiske placering på skråningen ned mod engene ved Usserød Å.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningernes ydre, herunder opretholdelsen af det frit ventilerede stråtag samt til opretholdelse af portrum og gennemgange i avlslængerne.
Bygningssynet skal anbefale, at stråtag og tagetagen fastholdes som et uisoleret areal uden opholdsrum. Videre skal Bygningssynet anbefale, at der ved en istandsættelse af stuehuset både lægges vægt på den fortsatte fortælling om indretning af stuehusets sydlige del med køkken, fadebur, rum til bageovn, bryggers, folkestue, karlekammer m.m. samt fortællingen om den i 1950’erne gennemførte modernisering med plane døre og skabe. Dog skal det anbefales, at beklædninger med bløde plader fjernes.
5.3 Jernbanebroer over Gudenåen, Silkeborg Kommune
(2009-7.82.02/740-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Skanderborg-Silkeborg-broen og Langaa-Silkeborg-broen (1907-8) over Remstrup Å, Silkeborg Kommune har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
De to en-sporede jernbanebroer med deres brofæster fremtræder som markante bygningsværker, der vidner om en periode i ingeniørkunstens historie, hvor stabilitet og holdbarhed ikke længere var alene om at definere det byggedes udseende. Det er broer med rent statisk begrundet udtryk, der bryder med de ældre ”udsmykkede” jernbanebroer og viser en markant type ingeniørværk, som samtidig er meget æstetisk og skulpturelt og som påvirkede modernisternes formsprog. De to broers overbygninger kan ses som filigranarbejder i pladejern, med de stærke skråstivere og den lette buekonstruktion. Forekomsten af to broer ved siden af hinanden forstærker denne fremtræden.
Kulturhistorisk fortæller de to broer om den sene udbygning af jernbanenettet, hvor det politiske pres for mere samfærdsel førte jernbanen bredt ud. Allerup Ny Maskinfabrik i Odense var en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden, broerne over Remstrup Å er fremragende eksempler på deres arbejder.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til overbygningernes jernkonstruktioner og til brofæsternes granitopbygning.
5.4 Gammel Byvej 4, Sønderho, Fanø Kommune
(2009-7.82.02/563-0001, forelagt af Lisbeth Pepke)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Gammel Byvej 4, Sønderho, Fanø Kommune, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Huset indgår, sammen med de mange fredede, tilsvarende bygninger i Sønderho, i det særlige bymiljø. Huset er usædvanligt godt bevaret og i sjælden grad fyldt med oprindelige detaljer, både ude og inde. Huset er sårbart over for bygningsændringer, ikke mindst ønsker til moderne køkken og bad, samt moderne opvarmning og energikrav.
Det Særlige Bygningssyn skal anbefale, at den lille tilbygning i vestgavlen på sigt fjernes, da den ikke understøtter fredningsværdierne. En fjernelse af den ikke oprindelige kvist på sydsiden af taget, vil også understrege husets karakter.
Det Særlige Bygningssyn finder, at de bærende fredningsværdier knytter sig til husets hovedform, bygningsdetaljer, der udspringer af Sønderhos skipperhus-byggeskik, de udvendige træbeklædninger og deres overfladebehandling, alle udvendige og indvendige snedkerdetaljer og deres bemaling. Derudover knytter de bærende fredningsværdier sig til kakkelvæggene, de indbyggede alkover, skabe og hylder samt den velbevarede plandisposition. Den uprætentiøse have, som den fremstår med sin åbne beplantning af frugttræer og græs, den lille gravplads for den tidligere ejers jagthund, og de karakteristiske lave stakitter.
6. Eventuelt
Der var intet under eventuelt
