Referat 28/08-2008:
Referat 28/08-2008:
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39)
den 28. august 2008
Referat
af Det Særlige Bygningssyns møde den 28. august 2008
Fra Bygningssynet deltog: lektor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, formand, professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, byrådsmedlem Thyra Rasmussen, arkitekt MAA Eva Møller Sørensen, restaureringsarkitekt MAA Jørgen Overby, museumsinspektør Henrik Harnow, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, arkitekt MAA Lone Wiggers og borgmester Klaus Bondam (gik efter punkt 5.6). Christoffer Harlang forlod mødet under drøftelse af pkt. 5.13.
Afbud fra: planchef Jannik Nyrop, og kontorchef, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen.
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: kontorchef arkitekt MAA Mogens A.. Morgen, souschef Birte Skov, sekretær Anne-Grethe Demant (referent), sekretær Janne Møller, Simon Ostenfeld Pedersen samt Lisbeth Brorsen
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 19. juni 2008
Der var ingen kommentarer til referatet.
2. Meddelelser
Mogens A. Morgen orienterede om, at Kulturministeriet med brev af 27. juni 2008 har stadfæstet Kulturarvsstyrelsens beslutning om ikke at frede Tivolislottet.
Christoffer Harlang orienterede om status vedrørende bygningsudredningen.
Det Særlige Bygningssyns seminar den 25. og 26. september 2008 afholdes med overnatning på Nørre Vosborg. Der udsendes program for seminaret.
3. Liste over indkomne byggesager fra 1. maj 2008 til 31. juli 2008
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets indsendte spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov.
På mødet blev der derudover stillet spørgsmål til bygningsændringer i Vingårdsstræde 6 (Kong Hans Vingård). Ansøgningen omfatter nedlæggelse af fodgængerpassage fra 1960’erne i det fredede sidehus. Ved nedlæggelsen af passagen genopmures hullet i vestgavlen og muren mod portrummet, kælderen genudgraves og indrettes til depotrum o.lign. Den ”nye” facade fjernes og vinduer herfra vil evt. blive genanvendt Der sker ingen indgreb i Kong Hans Vingård i forbindelse med nedlæggelsen af fodgængerpassagen.
4. Ophævelse af fredning
4.1 Østerbyvej 1, Mosegård, Samsø
(2008-7.82.04/741-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Mosegård, bestående af de fire længer om gårdspladsen, Østerbyvej 1, Samsø Kommune længere har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Hele gårdanlægget er totalt nedbrændt. Mosegårds fredningsværdier er gået tabt med branden og lader sig ikke meningsfuldt genskabe.
4.2 Møllegyden 18, Brændekilde, Odense
(2008-7.82.04/461-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at fredningen af hønsehuset (før 1934), Møllegyden 18, Brændekilde, Odense Kommune kan ophæves, da det vurderes at bygningen ikke rummer tilstrækkelige fredningsværdier til fortsat at kunne være fredet. Bygningssynet finder det derfor heller ikke meningsfyldt at pålægge ejeren at istandsætte bygningen.
Bygningssynet henstiller, at der inden fredningen ophæves gennemføres en dokumentation af hele gården med de omkringliggende mindre bygninger, herunder af hønsehuset.
5. Fredningssager - Carlsberg
5.1 Den røde lagerbygning (1883 af C.F. Thomsen, ombygget 1950) samt kældre
Det Særlige Bygningssyn finder, at ”den røde lagerbygning” (1883 af C.F. Thomsen, væsentlig ombygget 1950), beliggende øst for Gl. Carlsberg Vej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde, at bygningen udpeges som bevaringsværdig.
Bygningens ydre fortæller en del af historien om, at der mellem Gl. Carlsberg og Ny Carlsberg lå endnu et bryggeri, men den helhed bygningen indgik i er væk. Dertil kommer, at de i 1950 og senere gennemførte ændringer har begrænset bygningens fredningsværdier.
Bygningssynet finder således, at bygningens værdier ligger i bevarelsen af bygningens ydre.
Videre finder Det Særlige Bygningssyn, at kældrene under ”den røde lagerbygning” har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af dem og deres forbindelse til de allerede fredede kældre under Gl. Carlsberg.
Muligheden for etablering af sådanne kældre var hovedbegrundelsen for J.C. Jacobsens beslutning om placering af sit bryggeri Gl. Carlsberg. Da kapaciteten her nødvendiggjorde opførelse af et nyt bryggeri, var etablering af kældre med en konstant temperatur stadig en afgørende forudsætning for en stabil produktion af undergæret øl.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især ligger i opretholdelsen af de nederste hvælvede kældre samt i opretholdelsen af forbindelsen til de allerede fredede kældre under Gl. Carlsberg.
5.2 Kridttårnet med vagtbygningen og Stjerneporten (1883 af P.C. Bønecke)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Stjerneporten og Kridttårnet med vagtbygning med tilhørende mur og brolagt areal mellem mur og bolig (1883 af P.C. Bønecke), beliggende på Pasteursvej, Carlsberg har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Begrundelsen er bygningernes betydning i Carlsbergs historie, fortællingen om sammenlægningen af Gl. Carlsberg og Mellembryggeriet samt ikke mindst om den historiske adskillelse i forhold til Ny Carlsberg. Både port og tårn har i en årrække været anvendt som symboler i Carlsbergs markedsføring.
Bygningernes bærende fredningsværdier ligger især i bygningernes ydre.
Bygningssynet henstiller, at porten flyttes tilbage til dens oprindelige placering ved vagtbygningen.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres.
5.3 Lagerkældrene under Ny Carlsberg
Punktet blev udsat til et senere møde.
5.4 Hammershus (1879 af Vilhelm Dahlerup)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Hammershus (1879 af Vilhelm Dahlerup), beliggende ved lagerkælder 3, Carlsberg har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udpegning af bygningen som bevaringsværdig.
Bygningen har betydning for forståelsen af den teknologiske udvikling, der er sket fra etableringen af de første bryggerier til den senere sammenlægning og dertil hørende stordrift med en centralt placeret kedelbygning. Indvendig er der imidlertid foretaget omfattende ændringer, og der er i dag ikke bevaret anlæg eller inventar, som refererer til dens funktion som kedelhus.
Bygningen udgør sammen med malteriet, Dipylon, Bryggeriet, Elefantporten og den snoede skorsten de ældste dele af Ny Carlsberg.
Bygningens bærende bevaringsværdier ligger i det ydre.
Bygningssynet anbefaler, at de nye døre og vinduer erstattes med nye med samme profilering som de oprindelige.
5.5 Malteri og maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup)
Det Særlige Bygningssyn finder, at malteri og maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahlerup) beliggende Pasteursvej 2/Ny Carlsberg Vej, Carlsberg samt brolægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon har såvel de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen udgør sammen med Hammershus, Dipylon, Bryggeriet, Elefantporten og den snoede skorsten de ældste dele af Ny Carlsberg, og den indgår i den centrale del af Ny Carlsbergs ældste produktionsbygninger placeret mellem Dipylon og Elefantporten og overfor Bryghuset fra 1901. Den tunge lukkede bygning er med til at give passagen en rummelig tyngde.
Det med vandbeholder markerede hjørnetårn bidrager til den omfattende markering af hjørnerne med tårne på Carlsberg. Indvendigt er folkerummene og malteriet bevaret.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre, til den klare forskel i anvendelsen af bygningens østlige del til beboelse (og vandtårn) og produktionsdelen vest herfor.
Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder de smalle gange med de metalbeslåede, nummererede døre i produktionsdelen.
Videre skal Bygningssynet anbefale, at man bibeholder hele eller dele af maskineriet i tagetagen samt på baggrund af en konkret vurdering et udvalg af de underliggende rum med ”forsyningsrør”.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.
Endelig er Bygningssynet indstillet på, at der i højere grad kan etableres dagslys i bygningen ved at sætte vinduer i de blændede felter i facaderne. Indtil færdiggørelsen af Bryghuset i 1901 rummede bygningen tillige maskincentral og bryghussal, begge med vinduer.
5.6 Dipylon (Dobbeltporten) (1892 af Vilhelm Dahlerup)
Det Særlige Bygningssyn finder Dipylon (Dobbeltporten) (1892 af Vilhelm Dahlerup) beliggende Ny Carlsberg Vej, Carlsberg samt Ny Carlsbergvej’s brolægning under Dipylon og mellem Elefantporten og Dipylon, har såvel de har de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen er en af de mest bemærkelsesværdige bygninger på Ny Carlsberg og udgør sammen med malteri/maltmagasiner, Hammershus, Bryghuset fra 1901, Elefantporten og den snoede skorsten de ældste dele af Ny Carlsbergs produktionsbygninger.
Bygningen indgår i det markante rum, som skabes af malteri/maltmagasiner, Bryghuset og Elefantporten, som skaber mindelser om et middelalderligt gårdrum.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre med alle dekorationer samt til urværket, uret og klokkespillet.
Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder muligheden for at færdes igennem porten, og at tavler, trapper m.m. bevares.
Endelig vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres.
5.7 Bryghuset (1901 af Vilhelm Klein, udvidet 1920 af Carl Harild og ombygget 1949-65)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Bryghuset bestående af bryghus, maltmagasin mod øst, humlemagasin og gærkælder mod vest (1901 af Vilhelm Klein), udvidet mod nord (1920 af Carl Harild), alt ombygget fra 1949-65, samt brolægningen på Ny Carlsberg Vej på strækningen mellem Elefantporten og Dipylon har de har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bryghuset er med al dets udsmykning et velbevaret eksempel på den anekdotiske detailrigdom i arkitekturen, som karakteriserede 1890’erne i almindelighed, og som i særdeleshed kom til udtryk i Carl Jacobsens bygninger.
Bygningen udgør sammen med Hammershus, malteri og maltmagasiner, Dipylon, Elefantporten og den snoede skorsten de centrale og ældste dele af Ny Carlsberg.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til Bryghusets, facader mod Ny Carlsberg Vej (dvs. facaderne på maltmagasin, Bryghus samt humlemagasin og gærkælder), de indvendige ældre, nagelfaste dele i selve bryghussalen, samt trappen og kedlerne.
Om enkelte kedler kan nedtages vil afhænge af et konkret projekt, der skal forelægges for Det Særlige Bygningssyn.
Bygningssynet anbefaler, at de to trapper i henholdsvis maltmagasin og humlemagasin/gærkælder bevares samt at indvendige rumstrukturer og oprindelige materialeholdninger respekteres.
Et flertal bestående af Christoffer Harlang, Gert Bech-Nielsen, Bent Falk Jensen, Henrik Harnow og Vibeke Andersson Møller finder tillige, at de syv siloer nord for Bryghuset har de kulturhistoriske værdier, der kan betinge en fredning.
Siloerne er direkte knyttet til Bryghuset, og bidrager til fortællingen om de gennem årene ændrede produktionsvilkår og muligheder.
Et mindretal bestående af Lone Wiggers, Eva Møller Sørensen og Thyra Rasmussen finder ikke, at de syv siloer nord for Bryghuset har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Mindretallet finder, at siloerne er bevaringsværdige, men at de i sig selv ikke indeholder tilstrækkelige kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier til, at de kan fredes.
Jørgen Overby undlod at stemme.
5.8 Elefantporten/-tårnet (1901 af Vilhelm Dahlerup)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Elefantporten/-tårnet (1901 af Vilhelm Dahlerup) ombygget 1960, beliggende Ny Carlsberg Vej, Carlsberg samt Ny Carlsbergvej’s brolægning under Elefantporten og mellem Elefantporten og Dipylon, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen er et velbevaret eksempel på den anekdotiske detailrigdom i arkitekturen, som karakteriserede 1890’erne i almindelighed og Carl Jacobsens bygninger i særdeleshed.
Bygningen er i dag det mest kendte vartegn for Carlsberg. Den er da også en af de mest bemærkelsesværdige bygninger på Ny Carlsberg og udgør sammen med malteri og maltmagasiner, Hammershus, Bryghuset fra 1901, Dipylon og den snoede skorsten de centrale og ældste dele af Ny Carlsbergs produktionsbygninger.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens ydre med alle dens dekorationer, herunder figurer, lanterner m.m.
Bygningssynet vægter, at man fremover opretholder muligheden for at færdes igennem porten.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres.
5.9 Den snoede skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup, udført af murermester Beckmann)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Den snoede skorsten (1900 af Carl Jacobsen og Vilhelm Dahlerup og udført af murermester Beckmann) beliggende ved kedelhuset på Carlsberg har såvel de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Skorstenen er helt udsædvanligt kunstfærdigt udført.
Den udgør sammen med Hammershus, Dipylon, Bryghuset og Elefantporten de centrale og ældste dele af Ny Carlsberg.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til skorstenens ydre i dens fulde højde med alle dekorationer og skulpturer.
Bygningssynet henstiller, at skorstenens placering som et vartegn i området opretholdes, og at den friholdes for bebyggelse i den kommende by. Videre henstiller Bygningssynet, at eksisterende senere tilføjelser omkring skorstenen fjernes.
5.10 Administrationsbygningen (1903 af Vilhelm Klein, ombygget 1927) med haveanlæg
Det Særlige Bygningssyn finder, at Administrationsbygningen (1903 af Vilhelm Klein, ombygget 1927) med haveanlæg, Vesterfælledvej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning af bygningen som bevaringsværdig.
Bygningen indgår som en væsentlig del i forståelsen af Carlsbergs udvikling fra enkelte selvstændige bryggerier til en samlet virksomhed, hvor administrations større betydning afspejles i en selvstændig bygning. Bygningen er imidlertid ændret i flere omgange og især den seneste tilbygning fra 2002 er skæmmende.
Bygningssynet finder således, at bygningens bevaringsværdi især findes i dens facade mod Vesterfælledvej.
Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder midtergangen med det hvælvede loft og det flisebelagte gulv samt et anlæg med de to flagstænger og brønden fra 1947.
5.11 Tilbygningen (1936) med tårn
Det Særlige Bygningssyn finder, at tårnet på tilbygningen (1936) til Administrationsbygningen, Vesterfælledvej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning af tårnet som bevaringsværdig.
Bygningssynet finder, at tårnet indgår som en del af de på Carlsbergs bygninger ofte etablerede tårne. Bygningssynet finder at bevaringsværdierne især ligger i opretholdelse af det kobberbeklædte tårn med sin rundgang og den senere tilføjede forgyldte globus med vindfløj på sin nuværende placering.
5.12 Mineralvandsfabrikken (1920-27 af Carl Harild, udvidet 1956-62 af Carlsbergs projekteringsafdeling i samråd med Svenn Eske Kristensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Mineralvandsfabrikkens lagerbygning med tilhørende pergola mod syd (1920-1927 af Carl Harild,) beliggende på Pasteursvej, Carlsberg har såvel de kulturhistoriske som de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Derudover finder Det Særlig Bygningssyn at aftapningshal, essensbygning og folkebygning (1920-1927 af Carl Harild, udvidet 1956-1962 af Carlsbergs projekteringsafdeling v/ afdelingsleder ing. R. Genefke i samråd med Svenn Eske Kristensen) har de kulturhistoriske kvaliteter, der kan begrunde en udpegning af bygningerne som bevaringsværdige.
Mineralvandsfabrikken hørte som den fremstod i før 1927 sammen med kraftværket, kedelhuset og Københavns Politigård til nogen af landets fineste eksempler på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme. Imidlertid har de gennemførte ændringer af aftapningshallen, folkebygningen og essensbygningen ændret anlægget samlede udtryk så meget, at Det Særlige Bygningssyn finder, at kun lagerbygningen og den syd for liggende pergola kan fredes, og at de øvrige bygninger bør udpeges som bevaringsværdige.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i lagerhallen både knytter sig til bygningens ydre og til de store rum med de klassicistisk udformede, fritstående søjler.
Derudover anbefaler Bygningssynet, at elementer i form af trapper, gelændere, døre og porte fra bygningens anvendelse som produktionsbygning bibeholdes.
Bygningssynet vægter tillige, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.
5.13 Kraftværket (1923-29 af Carl Harild, udvidet 1953 af Carlsbergs projekteringsafdeling)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Kraftværket bestående af vandtårnet, maskinhuset og fordamperbygningen (1923-1929 af Carl Harild, udvidet 1953 af Carlsbergs projekteringsafdeling v/afdelingsleder ing. R. Genefke), beliggende på Pasteursvej, Carlsberg har de har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen hørte sammen med Mineralvandsfabrikken, Kedelhuset og Københavns Politigård til nogle af landets fineste eksempler på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme. Kraftværket, hvor maskinhuset er udvidet i 1953, står i store træk som ved opførelsen. Den umiddelbart største ændring er nedtagningen i 1980 af den med neonrør beklædte obeliskmast.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til kraftværkets facader mod vest og øst samt til kraftværkets store, indre rum med de to løbekraner, de tre fritstående granitsøjler, den omgivende gallerigang med markering af udgang mod trappehus, gulvfliser, vægbeklædning af marmor, værkførerrum i marmor samt den oprindelige BW dieselmotor fra 1923 med tilhørende to ammoniak-kompressorer.
Videre finder Bygningssynet, at indretning og udstyr af trappehuset mellem vandtårn og maskinhus og i fordamperbygningen også indeholder bærende fredningsværdier.
Derudover skal Bygningssynet anbefale, at de i maskinhallen i perioden 1950-1965 opstillede maskiner ligeledes bevares i hallen. Det drejer sig om turbo-generator 3bbc 1954 delvist nedtaget vekselstrøm, turbo-genrator 4 bbc 1963 vekselstrøm, dieselgenrator 1 BW 1962 vekselstrøm og dieselgenerator 2 B W 1962 vekselstrøm. Ligeledes anbefales det, at ventilationstårne på maskinhusets tag fra bygningens 1. etape, samt at udvalgte tekniske installationer, målerskabe m.m. langs vægge i kælder bevares.
Tilsvarende anbefaler Bygningssynet, at udvalgte tekniske installationer i form af beholdere, rørføringer m.m. til den nuværende kulsyreproduktion i den tidligere fordamperbygning bevares.
Ligesom Bygningssynet anbefaler, at oprindelige trapper og gelændere, udvalgte ud- og indvendige døre m.m. i vandtårn bevares.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.
Bygningssynet anbefaler, at den med neonrør beklædte obelisk genetableres, samt at forbindelsesgangen mellem kraftværk og kedelhus nedtages.
Endelig er Bygningssynet indstillet på, at der i højere grad kan etableres dagslys i fordamperbygningen ved eventuelt at sætte vinduer i de blændede felter i østfacaden.
5.14 Kedelhuset (1926 og 1928 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Kedelhuset (1926 og 1928 af Carl Harild i samarbejde med Carlsbergs ingeniørkontor v/ leder ing. R. Genefke), beliggende på H1 Vej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Kedelhuset er med sin avancerede konstruktion i en klassisk moduleret bygningskrop ikke bare en af Carl Harilds mest vellykkede industribygninger, men også en af periodens væsentligste arkitekturværker.
Bygningen hørte sammen med Mineralvandsfabrikken, Kraftværket og Københavns Politigård til nogle af landets fineste eksempler på overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens konstruktion og ydre, herunder de fire markante skorstene.
Derudover anbefaler Bygningssynet at de oprindelige trapper, højtsiddende forbindelsesgange, ældre skilte m.m. bevares. Videre finder Bygningssynet det ønskeligt, at den mod vestgavlen værende trappesystem og ældre kedel bibeholdes.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.
Endelig er Bygningssynet indstillet på at acceptere åbninger fra bygningens kælderetage ud mod H1 Vej i de nuværende blændinger.
5.15 Ny Tap (1952-55 af Carlsbergs projekteringsafdeling)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Ny Tap (1952-55 af Bryggeriernes projekteringsafdeling ved ingeniør R. Genefke), Vesterfælledvej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde, at bygningen udpeges som bevaringsværdig.
Bygningen, der er en betonkonstruktion med udfyldningsmurværk, er en tidlig karakteristisk repræsentant for 1950 – og 1960’erne industribyggeri. Samtidig fortæller den om Carlsbergs ekspansion og vilje til at afprøve nye produktionstilrettelæggelser.
Bygningssynet finder, at bygningens bærende bevaringsværdier især knytter sig til bygningernes struktur, facader og tagformer.
Derudover anbefaler Bygningssynet, at særligt udvalgte døre, målertavler og andet inventar bevares.
5.16 De Hængende Haver (1967/69 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdeling og planlægningsafdeling)
Det Særlige Bygningssyn finder, at De Hængende Haver (1967-1969 af Svenn Eske Kristensen i samarbejde med Carlsbergs projekteringsafdelings leder E. Rastrup og planlægningsafdelings leder P. Dalberg-Hansen), beliggende Vesterfælledvej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen udtrykker på fremragende vis den kobling mellem rationelt industribyggeri og en elegant afslutning af haverummet til den store private have foran Æresboligen.
Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til de krumme, lukkede mure mod haven og taghaverne.
Bygningssynet skal anbefale, at facadens lukkede karakter bevares, og at beplantningen i taghaverne genetableres.
Derudover anbefaler Bygningssynet at bygningens detaljer og særligt inventar i form af tavler m.m. bevares.
Bygningssynet er indstillet på at acceptere nedbrydninger af dele af bygningens østlig ende med henblik på etablering af hovedindfaldsvej til den ny bydel og nedkørsel til parkeringsanlæg.
5.17 Haven foran Æresboligen (1851-1867 af Rudolph Rothe)
Det Særlige Bygningssyn finder, at haven foran Æresboligen/Akademiets Have (1851-1867 af Rudolph Rothe), øst for Gl. Carlsberg Vej, Carlsberg har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningssynet finder, at haven indgår som en væsentlig del af helheden omkring Æresboligen og mellem Æresboligen og De Hængende Haver. Dertil kommer, at haven i sig selv er et velbevaret eksempel på en romantisk have fra midten af 1800-tallet, som ellers kun er bevaret i forbindelsen med større gårde og godser på landet.
Haven udgør en integreret del af Carlsbergs historie, dels som en fortælling om den betydning grundlæggeren J.C. Jacobsen tillagde det at have sin store private have midt i sin virksomhed, dels fordi det er den opgravede jord fra kældrene, som er anvendt til at skabe det kuperede terræn, herunder til etablering af de for tiden så typiske stenbede.
Derudover rummer haven en for tiden karaktergivende beplantning med diverse eksoter og nåletræer.
Bygningssynet finder, at haven trods forenkling og afkortning mod øst fortsat indeholder meget væsentlig kulturhistoriske værdier.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til det aksiale anlæg mellem Æresboligen og De Hængende Haver, til det krumme stenbed i havens sydlige, det store stenparti (bjergene) i havens nordøstlige del og i opretholdelse af havens karakteristiske, solitære, eksotiske træer.
Derudover værdsætter Det Særlige Bygningssyn, at den tidligere sø mod nordøst genetableres. Ligesom Bygningssynet skal anbefale, at andre sløjfede dele af det oprindelige anlæg overvejes genetableret som led i en forståelse af den kulturepoke, som haven var en del af.
Bygningssynet anbefaler i øvrigt, at der udarbejdes et forslag til istandsættelse af haven, som med udgangspunkt i dens kulturhistorie i form med geometriske mønster, karakteristiske planter, bede m.m. tilpasser haven til den kommende ændrede og udvidede brug.
Det Særlige Bygningssyn er indstillet på at acceptere en udvidelse af hestefolden i havens nordvestligste hjørne samt bebyggelse umiddelbart nord for haven og i havens nordøstlige hjørne.
5.18 Malteri og bygsilo (1961/65 af Svenn Eske Kristensen og Carlsbergs projekteringsafdeling og ingeniørfirma B. Højlund Rasmussen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at malteri og bygsilo (1961/65 af Svenn Eske Kristensen og Carlsbergs projekteringsafdeling v/ afdelingsleder P. Genefke og ing. firmaet B. Højlund Rasmussen), Ny Carlsberg Vej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning af bygningerne som bevaringsværdige.
Anlægget føjer sig til rækken af selvstændige produktionsbygninger af høj arkitektonisk værdi, som karakteriserer Carlsberg. Samtidig illustrerer bygningerne endnu et led i den teknologiske udvikling for opbevaring og behandling af malt til produktion af øl.
Bygningssynet finder, at de bærende bevaringsværdier knytter sig til bygningernes ydre samt til bevarelsen af kørehallens rumlighed.
5.19 Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ingeniørfirma B. Højlund Rasmussen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ing. firmaet B. Højlund Rasmussen) beliggende Pasteursvej, Carlsberg har de har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningen føjer sig til rækken af selvstændige produktionsbygninger af høj arkitektonisk værdi, som karakteriserer Carlsberg. Bygningen illustrer samtidig endnu et led i den teknologiske udvikling for opbevaring og behandling af øllen.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier både knytter sig til bygningens ydre, herunder de markante guldskiver, og til opretholdelsen af søjle-dragersystemet med dobbelt søjler.
Derudover vægter Bygningssynet, at man fremover opretholder overflader i form af fliser, elevatordøre m.m. i gennemgange og trappeopgange, samt at kaklerne på facadens stueetage bevares.
Videre vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige oprindelige materialeholdning respekteres.
Endelig er Bygningssynet indstillet på – på baggrund af en konkret vurdering - at se positivt på etablering af åbninger i bygningens stueetage mod vest, etablering af dagslys samt eventuelt gennembrydning af enkelte dæk.
5.20 Høje skorsten (1979)
Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at den høje skorsten (1979) bestående af tre forbundne 100 m høje stålrør på et betonfundament, beliggende ved Ny Carlsberg Vej, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udpegning af bygningen som bevaringsværdig.
Bygningssynet finder, at skorstenen ikke i væsentligt omfang udbygger fortællingen om Carlsbergs produktioner, men alene signalerer tilstedeværelsen af en stor virksomhed.
5.21 Tankpark i stål (1984-89/1995)
Punktet blev udsat til et senere møde.
5.22 Carlsberg Laboratorium (1893-96 af F.C. Thomsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Carlsberg Laboratorium samt forstanderboliger mod nord og syd med tilhørende forbindelsesgange (1893-96 af F.C. Thomsen) samt indgangsparti bestående af fire portsøjler og låger, beliggende Gl. Carlsberg Vej 10, Carlsberg har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning.
Bygningens udformning i italiensk renæssancestil med rigt dekorerede rum med marmorbeklædninger, udsøgte snedkerdetaljer m.m. viser den store betydning som Carlsberg har tillagt Laboratoriet og den dertil hørende forskning. Bygningen indgår både som en væsentlig del af den samlede del af Carlsberg og som et velbevaret anlæg fra den tid, hvor det var idealet at tage udgangspunkt i de klassiske stilepoker.
Hertil kommer, at bygningsanlægget er et af de tidlige anlæg indenfor den naturvidenskabelige forskning. Det lægger sig bygningsmæssigt på linje med Botaniske Institut og den gamle Polytekniske Læreanstalt, men udmærker sig ved at være den privat industris markering af videnskabens betydning i tiden.
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til alle dele af bygningens ydre samt i det indre til opretholdelse af overflader i foyer, trappeopgang, møderum på 1. sal mod nord, opretholdelse af det oprindelige laboratorium og bibliotek i stueetagen, herunder snedkerinventaret samt oprindelige døre, gerichter og andre snedkerdetaljer.
Bygningssynet vægter, at man fremover opretholder ældre, nagelfast snedkerinventar i øvrige laboratorier og gange.
Derudover vægter Bygningssynet, at bygningens indvendige rumstruktur og oprindelige materialeholdning respekteres. I den forbindelse anbefaler Bygningssynet, at de nedhængte lofter nedtages.
Endelig skal Bygningssynet anbefale, at haverummet mellem bygningerne og Gl. Carlsberg Vej bibeholdes, samt at statuen af J.C. Jacobsen bibeholdes i anlæggets symmetrilinje.
6. Eventuelt
Det var intet under eventuelt.
