Referat 3/2-2011
DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
c/o Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
(sekretær Anne-Grethe Demant direkte 72 26 52 39)
Den 3. februar 2011
REFERAT
af møde den 3. februar 2011.
Fra Bygningssynet deltog: Professor, arkitekt MAA Gert Bech-Nielsen, museumsinspektør Henrik Harnow, arkitekt MAA Bent Falk Jensen, museumsinspektør Vibeke Andersson Møller, restaureringsarkitekt Jørgen Overby (ikke til stede under punkterne 1, 2.1, 2.2., 2.3 og 2.4), arkitekt MAA Eva Møller Sørensen, planchef Jannik Nyrop (ikke til stede under punkterne 1, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 6) og byrådsmedlem Thyra Rasmussen
Afbud fra: Formand, professor, arkitekt MAA Christoffer Harlang, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og arkitekt MAA Lone Wiggers
Fraværende: Vicedirektør, arkitekt MAA Sven Koefoed-Hansen
Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Kontorchef, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, Birte Skov, Niels Ulrik Friis Bugge, Tove Ekeberg, Morten Stenak, Lisbeth Brorsen, Hannelene Toft Jensen og Anne-Grethe Demant (referent)
Dagsordenen
1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. december 2010
På Det Særlige Bygningssyns møde den 16. december 2010 blev en sag om ophævelse af fredningen af vestlængen på Hesselmed Hovedgård i Varde Kommune behandlet. Efter referatets godkendelse har Lone Wiggers oplyst, at hun modsat bygningssynets indstilling gerne ville have støttet en ophævelse af fredningen.
2. Meddelelser
Orientering om ny direktør i Kulturarvsstyrelsen
Mogens A. Morgen orienterede om, at kulturministeren har udpeget Kulturarvsstyrelsens nuværende vicedirektør Anne Mette Rahbæk til ny direktør i Kulturarvsstyrelsen. Den nye direktør tiltræder den 1. marts 2011. Anne Mette Rahbæk vil deltage i det næste møde i Det Særlige Bygningssyn.
Orientering om afgørelse i klagesag om Krøyers Pakhus i Svendborg
Lisbeth Brorsen orienterede om, at Kulturministeriet har truffet afgørelse i klagesagen om det brændte Krøyers Pakhus i Svendborg. Der er givet tilladelse til at nedrive den brændte del af bygningen, mens den del af pakhuset, der ikke var for beskadiget af branden, skal istandsættes.
Orientering om restaureringsseminar
Mogens A. Morgen og Gert Bech-Nielsen orienterede om, at der blev afholdt restaureringsseminar i Århus den 27. januar 2011. Titlen på seminaret var ”Arkitektonisk kulturarv i diskurs”, hvor arkitektoniske værdier og værdisyn blev sat i spil. Tre spørgsmål stod centralt på årets seminar: Hvorfor er det vigtigt for standen at tale om værdier? Hvordan anskues, registreres og forvaltes værdierne i Kulturarvsstyrelsen og i Det Særlige Bygningssyn? Og hvilke faglige kompetencer kræves der, for at de overordnede intentioner og værdier kan håndteres kvalificeret i praksis?
Orientering om Karlsladen, Grenåvej 14 i Syddjurs Kommune
Signe Hommelhoff orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen har modtaget en ansøgning om, at Karlsladen ønskes indrettet til et formidlingscenter. Styrelsen er positivt indstillet overfor forslaget.
Orientering om årsrapporter fra Det Særlige Bygningssyn
Mogens A. Morgen orienterede om, at medlemmerne af de tidligere Bygningssyn har udarbejdet en ”beretning” over hvilke temaer der er blevet arbejdet med i de 4-årige perioder, som medlemmerne er indvalgt i Det Særlige Bygningssyn. Mogens A. Morgen opfordrede til, at Bygningssynet overvejer temaet for en sådan. På næste møde i Det Særlige Bygningssyn vil emnet om årsrapporter blive sat på dagsordenen.
3. Liste over byggesager i perioden 15. november 2010 til 1. januar 2011
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret af Birte Skov, Signe Hommelhoff og Tove Ekeberg.
I forbindelse med, at Bygningssynets medlemmer har mulighed for at komme med spørgsmål til byggesagslisten, havde Bent Falk Jensen spørgsmål til, hvordan Kulturarvsstyrelsen udvælger de sager, der skal forelægges for Det Særlige Bygningssyn.
Som svar herpå orienterede Mogens A. Morgen om, at de sager, der forelægges Bygningssynet, er sager af principiel karakter. Sådanne sager vil kunne danne præcedens for fremtidig sagsbehandling i lignende sager.
I forbindelse med gennemgangen af byggesagslisten havde Jørgen Overby et spørgsmål til sag nr. 60, der omhandler facadeistandsættelse på Koldinghus. Jørgen Overby havde ved besøg på Koldinghus bemærket, at facaden er hvid og ville i den forbindelse vide, om Kulturarvsstyrelsen havde bemærkninger til facadefarven. Tony Bødtker Munch fra Kulturarvsstyrelsen oplyste, at staldgården efter aftale med Johs. Exner igen skal opleves som en barokbygning med hvide mure og mørkt tag.
4. Byggesager
4.1 Københavns Universitet, Frue Plads / Fiolstræde 1, Københavns Kommune
(2010-7.83.01/101-0383, forelagt af Niels Ulrik Friis Bugge)
Det Særlige Bygningssyn har forståelse for, at der skal etableres handicapadgang til Københavns Universitets festsal.
Bygningssynet skal derfor indstille, at der gives mulighed for, at etablere en løfteplatform ud for festsalen under forudsætning af, at liften i sin helhed og detaljering udformes med største respekt for det arkitektur- og kulturhistorisk meget betydningsfulde rum, som forhallen udgør. Liften placeres forskudt mod vest i forhold til midteraksen op mod indgangsdøren til festsalen.
Løfteplatformen, med tilhørende afskærmninger, betjeningskonsoller osv. skal udformes så diskret som muligt, og således, at den fremstår stort set ”usynlig” når den ikke er i brug. Platformen skal placeres foran det eksisterende trappeløb, og skydes ud herover, hvorved der ikke foretages indgreb i trappen.
Der arbejdes videre med detailudformning af liften og den endelige løsning skal forelægges Det Særlige Bygningssyn til orientering.
4.2 Tranekær, Slotsgade 82-88, Langeland Kommune
(2010-7.83.01/482-0013, forelagt af Tove Ekeberg)
Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at de viste principper for indpasning af toilet- og badefaciliteter afprøves på Tranekær Slot.
Bygningssynet opfatter projektet som et pilotprojekt inden for afprøvning af indpasning af lignende installationer på vore herregårde. Bygningssynet skal gøre opmærksom på, at sagen ikke nødvendigvis kan danne præcedens.
Bygningssynet vægter i det konkrete tilfælde projektets reversibilitet. Endvidere lægger synet til grund, at der i forslaget arbejdes nuanceret og hensynsfuldt med indpasningen af de mange og installationstunge bade- og toiletrum.
Bygningssynet er forbeholden overfor den viste løsning i værelse C 18, såfremt forslaget medfører indgreb i murværket, hvilket skal undgås, henset til murværkets alder. I givet fald må synet i stedet forudsætte, at der vælges en af de andre, fritstående skabsløsninger i værelse C 18.
Bygningssynet skal anbefale, at der i tæt dialog med Kulturarvsstyrelsen arbejdes videre efter de viste principper, i det installationsføringen – og navnlig ventilationen - minimeres så meget som overhovedet muligt, og at indtag og afkast føres i skorstene eller placeres i terræn, under hensyntagen til, at bygningen ligger på et fredet voldsted. Bygningssynet lægger i den forbindelse vægt på, at indgreb i bjælkelag og murværk helt undgås.
4.3 Sværtegade 3, Københavns Kommune
(2010-7.83.01/101-0758, forelagt af Tove Ekeberg)
Det Særlige Bygningssyn kan, med nedenstående forbehold, tilslutte sig den foreslåede ændring i rumdispositionen på etagerne, der, ved at tage udgangspunkt i forholdene i 1940’erne, genskaber kvaliteterne i den tidligere rumstruktur, der forsvandt ved kontorindretningen i 1980’erne.
Bygningssynet er forbeholden overfor at inddrage portrummet i den nye butiksindretning. Den fine og klare opdeling huset havde i kunstdrejer Schwartz’ tid, hvor den forreste del af porten og butikken i stueetagen var det præsentable publikumsareal, medens den bagerste del af porten var fraskilt ved en væg, og funktionelt sammenhængende med Schwartz’ bolig ovenpå samt værkstederne i baghuset, er sløret ved forlængelsen af portrummets hvælv i 1942.
Bygningssynet vil ikke modsætte sig, at portrummet klimaforbedres ved nedtagning af den eksisterende glasvæg ved midterskillerummet og opsætning af en enkel glasvæg i hver ende af portrummet, bag ved de eksisterende porte.
Bygningssynet kan dog ikke gå ind for den viste aptering i portrummet, men ønsker, at porten stadig skal have karakter af uderum, hvor kunstdrejerbutikkens fine snedkerdetaljer - eller efterligninger af disse - ikke hører hjemme. Køkkenildstederne på etagerne bør friholdes for ny aptering, så de kan opleves på sin plads i rummene.
Bygningssynet skal anerkende den grundige historiske redegørelse og analyse af bygningens mange historiske lag og udviklingshistorie og afslutningsvis opfordre til, at der ved indretningen af gårdrummet til byrum tages udgangspunkt i at synliggøre den gamle matrikelstruktur på stedet.
5. Fredningsudvidelser af vandmøller
5.1 Indledning til fredningsudvidelser af vandmøller ved Morten Stenak
Morten Stenak indledte til fredningsudvidelserne af vandmøller ved bl.a. at fortælle om hvilke kriterier, der er lagt til grund for udvælgelsen af de vandmøller, hvor der foreslås en udvidelse af fredning. Der er screenet ca. 40 vandmøller, og det er besluttet, at fremsætte forslag om fredningsudvidelse på 12-15 vandmøller
5.2 Lille Mølle, Lillemøllevej 14, Nyborg Kommune
(2010-7.82.03/450-0002, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at stemmeværk med stigbord, malekarm, sliskerne, den kampestenssatte rende ved møllehjulene samt det videre forløb i bagløbet til sammenløbet mod nord med friløbet, stemmeværk og overfaldskant mod frislusen, vejdæmningen, frislusen fra møllesøen til sammenløbet mod nord med bagløbet, møllesøen, den markstensbelagte gårdsplads, markstensbelagte arealer langs bygningerne samt de rød- og hvidmalede rækværk med tilhørende granitpiller og standere langs vejen har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Lille Mølle, Lillemøllevej 14, 5853 Ørbæk, Nyborg Kommune.
Samtidigt finder Bygningssynet, at den eksisterende fredning af stuehuset med vandmøllen (1827) og det vinkelbyggede udhus (tidligere stald og ladebygning 1827, senere ombygget) bør præciseres til også at omfatte de to vandhjul, læsserampen og alt nagelfast mølleinventar.
Bygningssynet finder, at de ovenfor foreslåede dele af omgivelserne ved Lille Mølle indgår som en væsentlig del af møllen, og at de er afgørende for forståelsen af såvel mølledriften som for sikringen af møllens fortsatte funktion.
Formålet
En udvidelse af fredningen skal sikre Lille Mølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø.
Miljømæssig værdi
Møllen ligger karakteristisk ved Ørbæk Å og den offentlige vej, som adskiller mølleanlægget fra møllesøen. Det allerede fredede mølleanlæg udgør sammen med de omgivelser, der nu foreslås fredet, en væsentlig helhed ved Lille Mølle. Afgrænsningen af vejen med de rødmalet rækværk, som i den ene side er fæstet til granitpiller og på den anden side hvidmalede støbejernsspir, er typisk for ældre vejbyggeri.
Kulturhistorisk værdi
Lille Mølle er et velbevaret eksempel på en tidligere fæstemølle under en herregård, Holckenhavn. Møllenstedets historie går tilbage til 1680, idet den nuværende mølle dog først er opført i 1827. Møllen er et eksempel på en typisk østdansk mølle med mølledam, bagløb og friløb Dertil kommer, at møllen er funktionsduelig, og at der kan males mel på den.
Arkitektonisk værdi
Møllegården er et velbevaret eksempel på traditionelle fynske bindingsværksbygninger fra begyndelsen af 1800-tallet med et stuehus med opstreget bindingsværk og trekvartvalmet stråtag og en udhuslænge med overkalket bindingsværk og henholdsvis trekvart- og helvalmet stråtag. Hertil kommer den udvendige klinkbeklædning af væggen bag møllehjulene samt de indvendige hvidkalkede bindingsværksvægge og bræddegulve i mølleriet. Opretholdelsen af begge møllehjul og alle funktionsmæssige ud- og indvendige dele af mølleriet rummer stor teknisk/arkitektonisk autenticitet.
Bærende fredningsværdier
Lille Mølles bærende fredningsværdi er især den eksisterende mølledel med to møllehjul med alle tilhørende ud- og indvendige mølledele. Dertil kommer hele bygningsanlæggets ydre, herunder bindingsværksvæggene med vinduer, lemme, døre og porte, den bræddebeklædte væg mod vandhjulene, de valmede stråtage, der kun er afbrudt af en tagskægskvist mod gård i hver af udhuslængerne og en i stuehusets side mod vej samt af stuehusets skorsten.
Anbefalinger
Bygningssynet anbefaler, at der udarbejdes en plejeplan for møllen, herunder friløb, bagløb, møllesø og arealerne heromkring
5.3 Vejstrup Mølle, Vejstrup Mølle 1, Svendborg Kommune
(2010-7.82.03/479-0002, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at stemmeværk med stigbord, malekarm, sliskerne, møllesøen med stensætninger, vejdæmningen med stensætninger, malerenden med stensætninger og det videre forløb i bagløbet til sammenløb med friløbet, friløbet fra møllesøen til sammenløbet med bagløbet vest for landevejen samt markstensbelægningen foran vandmøllen har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Vejstrup Vandmølle, Vejstrup Vandmølle 1, 5882 Vejstrup, Svendborg Kommune.
Samtidigt finder Bygningssynet, at den eksisterende fredning af vandmøllen (1938) bør præciseres til også at omfatte de to vandhjul og alt nagelfast mølleinventar.
Bygningssynet finder, at de ovenfor foreslåede dele af omgivelserne ved Vejstrup Mølle indgår som en væsentlig del af møllen, og at de er afgørende for forståelsen af såvel mølledriften som for sikringen af møllens fortsatte funktion som mølle.
Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre Vejstrup Mølle fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø.
Miljømæssig værdi
Møllen ligger karakteristisk ved Vejstrup Å og med en (symbolsk) udsigt op til Vejstrupgård. Den allerede fredede møllebygning udgør sammen med de omgivelser, der nu foreslås fredet, en væsentlig helhed ved Vejstrup Mølle.
Kulturhistorisk værdi
Vejstrup Mølle er et velbevaret eksempel på en mølle under en herregård, Vejstrupgård. Videre er møllen et eksempel på en typisk østdansk mølle med mølledam, bagløb og friløb.
Arkitektonisk værdi
Møllebygningen er et velbevaret eksempel på en traditionel fynsk bindingsværksbygning fra begyndelsen af 1800-tallet med rødt opstreget bindingsværk og halvvalmet stråtag. Hertil kommer den udvendige klinkbeklædning bag møllehjulene, de indvendigt hvidkalkede bindingsværksvægge og bræddegulve i mølleriet samt den indvendige, blanke kampestensvæg mod møllehjul i kælderen. Opretholdelsen af begge møllehjul og alle funktionsmæssige ud- og indvendige dele af mølleriet rummer stor teknisk/arkitektonisk autenticitet.
Bærende fredningsværdier
Vejstrup Mølles bærende fredningsværdi udgøres især af de to møllehjul med alle tilhørende ud- og indvendige mølledele. Dertil kommer hele bygningens ydre, herunder bindingsværksvægge med vinduer, lemme og døre samt det ubrudte, halvvalmede stråtag.
Anbefaling
Bygningssynet anbefaler, at der udarbejdes en plejeplan for møllen, herunder friløb, bagløb, møllesø og arealerne heromkring
5.4 Karmark Mølle, Karmark Møllevej 2, Viborg Kommune
(2010-7.82.03/791-0003, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at bagsluse, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og møllesø til Karmark Vandmølle, (vandmøllen dateret 1809), Karmark Møllevej 2, Bjerringbro, Viborg Kommune har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse og præcisering af fredningen.
Formål
En udvidelse af fredningen skal sikre Karmark Vandmølles fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø.
Miljømæssig værdi
Karmark Vandmølle med beboelse, svinehus og lade ligger som en samlet kulturhistorisk helhed. Funktionen og oplevelsen af vandmøllen er nært knyttet til vandhjul, malekarm, bagsluse, fraløbsrende og møllesø. De nævnte elementer er en del af kulturmiljøet Karmark Vandmølle.
Kulturhistorisk værdi
Det samlede kulturmiljø Karmark Vandmølle fortæller historien om vandmøllens betydning som herregårdsmølle og som sådan en oplandsmølle, der havde monopol på maling af korn for et afgrænset oplandet. Det store anlæg som omfattede både avlsbrug og mølleri vidner om møllens betydning og om, at mølledriften var af betydning for herregårdens indtjeningsgrundlag.
Arkitektonisk værdi
Karmark Vandmølle er et meget helstøbt og velbevaret eksempel på et mølleanlæg fra omkring 1800 i traditionel byggeskik med bl.a. bindingsværk og stråtækte tage.
Bærende fredningsværdier
De bærende fredningsværdier på den allerede fredede vandmølle omfatter især møllehjul med alle tilhørende mølledele. Dertil kommer bygningernes ydre, herunder de opstregede bindingsværksvægge eller de hvide murede vægge samt de halv og helvalmede stråtage, som kun brydes af enkelte tagskægskviste og afsluttet med tørvemønninger.
6. Fredningsforslag
6.1 Holbæks 3. Rådhus, Rådhuspladsen 1, Holbæk Kommune
(2010-7.82.02/316-0001, forelagt af Hannelene Toft Jensen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Holbæk rådhus med arrest og murene omkring anlægget (1909-1911, af arkitekt Vilh. Fischer og arkitekt og maler Jens Møller-Jensen), Rådhuspladsen 1, Holbæk kommune har de fremragende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af anlægget.
Formål
Formålet med fredningen er at sikre, at Holbæk rådhus opretholdes med den struktur, og de detaljer, som det er opført med, og dermed medvirke til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som anlægget bærer præg af.
Arkitekturhistorie
I 1909-1911 udarbejdede Vilhelm Fischer det nye rådhus i Holbæk. Det tidlige 1900 tal var en periode, hvor den danske arkitektur snarere end den internationale jugendstil var præget af en interesse for den danske arkitekturarv og det røde murværk. Vilh. Fischers rådhus i Holbæk er en typisk repræsentant for denne arkitektoniske holdning.
Miljømæssig værdi
Rådhuset ligger på en åben plads i et ellers tæt bymiljø. Pladsens åbenhed understreger det monumentale i arkitekturen, og understreger på denne måde rådhuset som en offentlig bygning.
Kulturhistorisk værdi
Holbæk rådhus er et udtryk for byens vækst og ambitioner. Retsvæsenet synliggjorde sig gennem deres bygninger, der både markerede den tredje statsmagt og som i formudtrykket havde klare nationale referencer. Rådhusets detaljerede facade og de rigt udsmykkede interiører fremviser et højt niveau både byggefagligt og kunstnerisk.
Arkitektonisk værdi
I dansk arkitektur fremstår Holbæk rådhus som et typisk og gennemarbejdet eksempel på dansk historicisme. Bygningen fremviser, hvordan historistiske træk fik aktualitet som udtryk for en dansk byggeskik, hvor de offentlige bygninger blev givet et arkitektonisk udtryk som en parallel til de gamle renæssanceborge. Gennem sit skarpe formsprog og sin gode detaljering står rådhuset som et eksempel på denne bygningstype af national interesse.
Bærende fredningsværdi
Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i særdeleshed knytter sig til oplevelsen og autenticiteten i bygningens eksteriør og interiør og inkluderer hovedelementer som planløsning, konstruktion, materialebrug og overfladebehandling, og detaljer som trapper, vinduer, døre, gerichter, paneler, den malede dekoration og de oprindelige lysekroner og indbyggede skabe. Der vil på et senere tidspunkt blive suppleret med evt. indvendige bærende fredningsværdier for arresten.
Anbefalinger
Bygningssynet anbefaler, at der på længere sigt etableres et understrøget tag i stedet for det nuværende skummede tag.
7. Eventuelt
Der var intet under eventuelt
