Det Arkæologiske Råds årsberetning 2009 - 2010
Rådets opgaver og møder
Med denne årsberetning, der dækker to år, afslutter det arkæologiske råd den treårige funktionsperiode 2008 - 2010. Ifølge kommissoriet består rådet af seks medlemmer: Et medlem udpeget af de to universiteters arkæologiske institutter, et udpeget af Nationalmuseet, og fire valgt af de museer, der varetager arkæologiske ansvarsområder.
Formand har i hele perioden været Lennart S. Madsen (Museum Sønderjylland) med Keld Møller Hansen som næstformand (Museerne Vordingborg). Derudover har rådet haft følgende medlemmer: Martin Mikkelsen (Viborg Stiftsmuseum), Hugo Hvid Sørensen (Sydvestsjællands Museum), Michael Andersen (Nationalmuseet) og Per Ole Rindel (Københavns Universitet).
Otto Uldum (Langelands Museum) har desuden været knyttet til rådet som dets marinarkæologiske ekspert.
Som suppleant for rådet er valgt Lene Høst Madsen (Københavns Museum).
Den faglige fordeling har været således: Ældre stenalder: Keld Møller Hansen; Yngre stenalder: Hugo Hvid Sørensen; Bronzealder: Martin Mikkelsen; Jernalder: Per Ole Rindel; Marinarkæologi: Otto Uldum; Vikingetid og ældre middelalder: Lennart S. Madsen; Middelalder efter ca. 1250: Michael Andersen.
Det Arkæologiske Råd har i hvert af de to år holdt seks ordinære rådsmøder. Derudover har rådet holdt to prioriteringsmøder i forbindelse med fordeling af rådighedssummen.
I den to årige funktionsperiode har der kun været holdt et årsmøde, den 21. april 2009 i Odense, mens årsmødet i 2010 blev udsat til februar 2011. Udsættelsen skyldtes bl.a. behovet for at kunne sætte store emner som den internationale evaluering af vidensudvikling og museumsudredningen på dagsordenen.
Det Arkæologiske Råds årsmøde 2009
Årsmødet blev holdt i Odense Musikteater i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens årlige museumsmøde. Temaet for årsmødet udsprang af et af punkterne i den programerklæring, som rådet har arbejdet med i hele dets funktionsperiode, i form af emnet Samarbejde mellem museer og universiteter med udgangspunkt i de arkæologiske undersøgelser. Foruden oplægsholdere fra universiteternes arkæologiske institutter deltog Agneta Lagerlöf fra Riksantikvaren i Sverige.
Rådet var i det store og hele tilfreds med udfaldet af årsmødet.Det havde dog håbet på en mere levende og konstruktiv diskussion, og overvejede om emnet kunne have afholdt museumsfolk fra at deltage. Hvor hovedtemaet på årsmødet var forskning, er rådets uddannelsesstrategi imidlertid i højere grad knyttet til en styrkelse af arkæologernes kompetencer.
Et konkret resultat af årsmødet blev i første omgang oprettelsen af en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af arkæologer fra museerne og universiteterne samt et medlem fra rådet. Opgaven skal tillige ses i forlængelse af rådets strategi for uddannelse og forskning. Et af rådets mål er at fremme en struktur, der kan understøtte uddannelsen af arkæologer bl.a. for at sikre kvaliteten af udgravningsmandskabet på fremtidens museer.
Rådets programerklæring
Lige fra rådets start har det som nævnt arbejdet på en programerklæring med fokus på en række væsentlige emner for det arkæologiske arbejde. I løbet af de tre år har rådets medlemmer med udgangspunkt i oplæg diskuteret forskellige emner og iværksat handlingsplaner.
Programpunktet Universiteterne og museerne blev som nævnt tillige taget op som hovedpunkt på årsmødet 2009.
Et andet emne, der også umiddelbart blev aktualiseret af årsmødet, var Uddannelsesstrategi. Her blev der på baggrund af en sammenfatning af årsmødets hovedpunkter udvalgt nogle områder, som rådet især ville arbejde videre med. Som baggrund for det videre arbejde blev nedsat en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse fra museer og universiteter. En hovedopgave vil være at arbejde med emner som koordinering af forskning, uddannelse og efteruddannelse for at fremme den arkæologiske metode og viden. For at kunne få et overblik over museernes behov blev der iværksat en rundspørge, som blev besvaret af 38 museer.
Arbejdsgruppens første møde blev afholdt som opfølgning af rundspørgen. Museernes besvarelser havde især peget på utilfredshed med nyuddannede arkæologers manglende kendtskab til digital feltarkæologi og viden om de arkæologiske genstandstyper. Som følge heraf er det disse to emner, museernes ønsker til efteruddannelse koncentrerer sig om. Gruppens første møde blev holdt i maj 2010, hvor der viste sig stor villighed til at påtage sig nye opgaver. Af opgaver, man ville arbejde med, er bl.a. nyere tids arkæologi, efteruddannelse, et forum for publikationer, en øget publikationspulje og seminargravninger i nærheden af aktuelle undersøgelser i museumsregi.
Rådet vil opfordre det kommende råd til at fortsætte dette nyetablerede arbejdet i den tværgående arbejdsgruppe.
Et tredje emne, som rådet har arbejdet med, er Rådets konsulentrolle.
Rådets konsulentrolle
Udgangspunkt har været, at rådet i de senere år har følt sig dårligt rustet til at leve op til den rådgivende rolle i forhold til såvel Kulturarvsstyrelsen som museerne. Det skyldes, at rådsmedlemmerne ikke er så velorienteret om de arkæologiske undersøgelsesresultater på landsplan, som de har været tidligere. Udfordringen har derfor været at finde en model, som sikrer, at rådsmedlemmerne løbende bliver opdateret af styrelsen, men også at rådet kan opdatere sagsbehandlerne i Fortidsminder, så de bliver bedre til at vurdere forskningsmæssige problematikker og til at rådgive museerne i forbindelse med godkendelse af budgetter og arkæologiske undersøgelser. Målsætningen har således været at styrke den faglige dialog mellem styrelse og råd til alles bedste.
Resultatet blev en definition af rådets konsulentrolle, hvorefter styrelsen i fremtiden vil informere rådet om bl.a. større og dyre undersøgelser, undersøgelser med velbevarede konstruktioner og fund samt undersøgelser med særlige anlægstyper. Det er samtidig formålet, at Kulturarvsstyrelsen kan benytte henvendelsen til udover informationen også at rådspørge rådmedlemmerne om faglige perspektiver ved undersøgelsen.
Temadage
Rådet har fortsat rækken af temadage om aktuelle emner for den arkæologiske verden. Den 9. februar 2010 blev afholdt et temamøde i Slagelse Musikhus om Indsamling, kassation og digital registrering. Det var på forhånd besluttet, at der i forhold til emnet kassation gerne måtte være oplæg med en provokerende holdning til emnet. Der var da også et oplæg med eksemper på forskellige grader af udfasning af museumsgenstande til destruktion, til anden anvendelse eller til overdragelse til andet museum. Der var efterfølgende stor tilfredshed med temadagen, som udover udvælgelseskriterier i forbindelse med kassation også gav anledning til diskussion om databasen Regin og dens muligheder og anvendelighed i forbindelse med såvel magasinstyring som formidling.
Blandt flere emner for kommende temadage blev Forundersøgelser og strategi for forundersøgelser valgt, bl.a. fordi emnet er aktuelt i forbindelse med opfølgning af den internationale evaluering. Temadagen er planlagt til marts 2011 på Haderslev Museum.
Kvalitetsvurderinger
Rådet deltog i perioden i udviklingen af Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af arkæologiske museer. Rådets medlemmer har tillige begge år foretaget evaluering af museernes forskningspublikationer.
Arkæologisk genstandsregistrering
I forbindelse med museernes genstandsregistreringer, der foregår nu og i de kommende år, har rådet diskuteret, hvilke anbefalinger det kan give.
Rådets medlemmer har bl.a. diskuteret materialekategorier for at gøre registreringerne så entydige og anvendelige som muligt. Rådets overvejelser og anbefalinger gik efterfølgende til MUD.
Den internationale evaluering af vidensudvikling
Rådet deltog i 2009 i et interviewmøde med det internationale panel. Her havde rådet mulighed for at påpege de mest presserende problemstillinger inden for det arkæologiske arbejde.
I 2010 kom rapporten om den internationale evaluering, og rådet debaterede konklusionerne og perspektiverne. Efterfølgende leverede rådet forslag til temaer, der skal indarbejdes i den handlingsplan, som Kulturarvsstyrelsen udarbejdede. Emner som f.eks. hvordan vidensudvikling allerede i undersøgelsesfasen bliver sikret gennem en perspektivrig og refleteret undersøgelsesstrategi. I den forbindelse blev udvikling af nye standarder for beretningsarbejdet diskuteret.
Et andet emne var etableringen af en national og regional strategi med status for forskningen inden for de enkelte arkæologiske perioder. Dette kan eventuelt ske i form af dækkende periodeoversigter, som de arkæologiske undersøgelser, så vidt det er muligt, skal relatere sig til i form af op- eller nedprioriteringer. Rådet har peget på, at arbejdet med strategierne og periodeoversigterne bør foregå i arbejdsgrupper med deltagelse af såvel museer som universiteter. Strategierne kan revurderes med 2 - 3 års interval.
Det er rådets anbefaling, at man i første omgang arbejder inden for de forskellige perioders rammer, men at man på længere sigt også kan arbejde tematisk på tværs af perioderne.
Rådets opgave i forbindelse med afholdelse af temadage og seminarer er stadig vigtig, men da museumsverdenen i øjeblikket udbyder mange faglige arrangementer, kan det f.eks. være rådets rolle at holde øje med, om der på et overordnet plan opstår huller i temaerne.
Hvor der er en mulighed for, at fund kan færdigundersøges i forbindelse med forundersøgelserne, bør det i fremtiden kunne lade sig gøre. Her kommer en ny forundersøgelsesstrategi ind i billedet, og den vil da også, som tidligere nævnt, blive taget op på en kommende temadag. Rådet har understreget, at det ikke kun er styrelsen, men hele museumsverdenen der står bag prioriteringerne af de arkæologiske undersøgelser.
Rådet har været utilfreds med, at museumsstrukturen ikke i første omgang blev inddraget, idet den har stor betydning for forvaltningen af det arkæologiske arbejde. Denne del af det internationale panels anbefalinger indgår imidlertid i museumsudredningen.
Rådet har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at udvikle samarbejdet mellem museer og universiteter. Det er håbet, at denne gruppe kan fortsætte sit arbejde, ikke mindst fordi det ligger i forlængelse af anbefalingerne fra det internationale panel.
Rådet har anbefalet Kulturarvsstyrelsen at tilgængeliggøre arkæologiske beretninger og rapporter i databasen Fund og Fortidsminder.
Nyt koncept for museernes arbejdsplaner og Danske Museer i tal
Rådet har i perioden kommenteret Kulturarvsstyrelsens nye krav til museernes indberetninger til styrelsen.
Dyrkningstruede anlæg
Rådet har begge årene foretaget faglige prioriteringer af museernes ansøgninger. I den forbindelse har det peget på behovet for at anvende kriterier i lighed med de kriterier, der indgår i prioriteringerne til rådighedssummen.
Marinarkæologi
I 2009 blev administrationen af marinarkæologien omlagt efter inddragelse af MariNet og det arkæologiske råd. Marinarkæologien er efter en høringsprocedure blevet omlagt. Man har på denne måde søgt at skabe en parallelitet til det arkæologiske arbejde på landjorden.
I forhold til de marinarkæologiske undersøgelser opfordrede rådet styrelsen til at sikre at denne i sine godkender af marinarkæologiske undersøgelser tager hensyn til de lovgivningsmæssige rammer.
Henvendelser fra museer
Der har i 2009 og 2010 været tre henvendelser fra museer, anmodede om rådets holdning til forskellige problemer. Rådighedssummen
Rådsmedlemmerne har både i 2009 og 2010 foretaget en række indstillinger i forbindelse med museernes ansøgninger til rådighedssummen, ligesom formanden og næstformanden er blevet hørt ved ansøgninger til hastesummen.
Rådet har i sin prioritering forud for indstilling til Kulturarvsstyrelsen primært lagt vægt på, at ansøgningerne er baseret på et indgående kendskab til relevant forskning inden for området, at der er en gennemarbejdet tidsplan, og at projektet, der søges midler til, vurderes at kunne bidrage med ny viden. Det er tillige vægtet positivt, hvor ansøgerne aktivt samarbejder med institutioner, som arbejder med et tilsvarende emne.
Endelig har det vejet tungt i rådets vurdering, hvor og hvordan projektets resultater gøres tilgængeligt.
Hvor rådet har vurderet, at et projekt bør støttes, men hvor nogle af disse aspekter har været mangelfuldt oplyst, er der i indstillingen peget på, at en bevilling kan gives på betingelse af, at ansøger supplerer med de manglende oplysninger.
Samarbejde med NatArk
Rådet har i perioden arbejdet på en aftale om museernes samarbejde med de naturvidenskabelige institutioner i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Denne er nu på plads, og aftaleformularen, der kan bruges mellem museer og naturvidenskabelige institutioner, er tilgængelig på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.
Lennart S. Madsen
Februar 2011
