Referat 08/12-2004:

Møde i Det Arkæologiske Faglige Råd den 8. december 2004

Til stede: Niels Andersen, Keld Møller Hansen, Ulla Lund Hansen, Lennart S. Madsen, Poul Otto Nielsen, Jørgen Skaarup.

Fra Fortidsmindekontoret: Erik Johansen, Svend-Erik Albrethsen, John Pind, Susanne Simonsen, Birgit Andersen (ref.)

Under pkt. 4 deltog Gitte Lildholdt fra Kulturarvsstyrelsen.

1. Meddelelser

Jørgen Skaarup meddelte, at der siden sidste møde var indstillet 2,3 mio. kr. af rådighedssummen til forskellige arkæologiske projekter, herunder publikationer.

Der blev desuden spurgt, om Kulturarvsstyrelsen havde kendskab til en undersøgelse, der er udført på Refshaleborg. Da der er tale om et fredet fortidsminde, kræver en undersøgelse tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Styrelsen lovede at undersøge sagen.

Erik Johansen oplyste, at Kulturministeriets lovforslag til brug for strukturreformen nu er sendt i høring med svarfrist den 7. januar. Heri indgår forslag til ændringer af museumsloven som følge af reformen. Ansvaret for enkeltsagsadministration, pleje af fortidsminder og administration af 100 m-zonen og digerne placeres ifølge strukturreform-forslaget hos kommunerne. Kulturarvsstyrelsen bibeholder ankemuligheden i forbindelse med dispensationer i forhold til diger og 100 m-zonen.

Poul Otto Nielsen udtrykte bekymring over, at plejen af fortidsminder skal være i kommunalt regi, fordi han mente, at der var risiko for, at fortidsminderne på den måde ikke ville sikres ensartet pleje landet over. Han ville samtidig henstille til, at man var omhyggelig med at få overført den mængde information, amterne nu besidder, til kommunerne.

Der opstod en diskussion om skiltning i fremtiden, men det var man generelt ikke så bekymret for, fordi en stor del af ansvaret ligger hos museerne. Erik Johansen nævnte, at der var tale om et politisk forlig, men at Kulturarvsstyrelsen altid kan give råd og vejledning. Hertil bemærkede Jørgen Skaarup, at man skal være opmærksom på, at der lige fra den nye strukturs ikrafttræden er behov for, at Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet vejledninger.

Erik Johansen informerede om, at Kulturarvsstyrelsen har måttet gennemgå alle de sager for 2003 og 2004, hvor der er givet tilskud til bygherrer. Tallene var krævet af departementet, og der er blevet afsløret både styrker og svagheder ved systemet. Sidstnævnte skal der naturligvis rettes op på, og det vil bl.a. ske i forbindelse med den lovovervågning, der fra lovens vedtagelse har været forudbestemt til at ske i 2005.

Alle beslutninger i forbindelse med tilskud til bygherrer skal være klare og gennemskuelige. Museerne vil naturligvis også blive inddraget i dette arbejde. Susanne T. Simonsen supplerede med at oplyse, at der vil blive udarbejdet en køreplan for arbejdet med lovovervågning. Museerne vil i den forbindelse blive hørt om, hvordan alle aspekter af lovens virksomheder fungerer.

Der vil blive udsendt et brev til museerne om, at anlægsarbejdernes totale økonomiske ramme skal oplyses i forbindelse med hvert budget. Lennarts S. Madsen opfordrede til, at det bliver præcise udmeldinger om, hvilke omkostninger det drejer sig om. Han håbede endvidere, at der vil være tale om en enkel procedure, når museerne skal indhente disse oplysninger.

Keld Møller Hansen ønskede at høre, om der var regler for tilskudsgivning, hvortil Susanne T. Simonsen svarede, at Kulturarvsstyrelsen skal foretage en vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om de arkæologiske udgifter er uforholdsmæssigt store i forhold til anlægsomkostningerne. Keld Møller Hansen forhørte sig om brugen af tilskud i Sverige og fik det svar, at det ikke bruges særlig meget.

Lennart S. Madsen spurgte, om Kulturarvsstyrelsen kunne tage imod elektroniske regninger fra 1. februar 2005, og fik oplyst, at det ikke kunne lade sig gøre.

Erik Johansen kunne meddele, at pr. 1. januar 2005 overtager Nordsjællandsk Folkemuseum det arkæologiske ansvar for Frederiksværk Kommune. Der er sandsynlighed for, at Hundested Kommune senere følger med. Det er Nationalmuseet, der har varetaget det arkæologiske arbejde indtil nu.

2. Opfølgning af møde 17, den 27. oktober 2004

Kulturarvsstyrelsens skrivelse om permanente jorddepoter blev diskuteret. Muligheden for en forundersøgelse blev berørt, men problemet er, at man ikke med museumsloven i hånden kan pålægge bygherren at finansiere en sådan forundersøgelse. Niels H. Andersen viste et billede, der dokumenterede, at jorden under et sådan jorddepot var blevet iltfattig på grund af trykket.

Lennart S. Madsen spurgte til det lovede notat om forundersøgelser i gravhøje, og Fortidsmindekontoret meddelte, at man ikke havde haft tid til at arbejde på det.

3. Den økonomiske situation 2004

John Pind redegjorde for den økonomiske situation på baggrund af de udsendte oversigter. Der er i øjeblikket givet tilsagn om tilskud for i alt 4,49 mio. kr. Det samlede udestående beløb til tilskud er 3,5 mio. kr. Hertil har Kulturarvsstyrelsen måttet stille en underskudsdækning, der skal betales tilbage næste år. Der er for nyligt udsendt brev til museerne om, at tilskuddene nu er tidsbegrænsede. Erik Johansen gjorde opmærksom på, at det er uhyre vigtigt, at Kulturarvsstyrelsen straks får meddelelse, hvis et tilskud ikke benyttes, fordi bevilgede tilskud anses som brugt, indtil andet er oplyst.

4. Historiens Dag

Gitte Lildholdt informerede om Historiens Dag, der foregår over hele landet den 22. maj 2005. Hun har i den forbindelse besøgt en række museer og fået positiv modtagelse. Her er grunden lagt til den historiske skattejagt, der er det landsdækkende koncept for dagen: På kulturarvssteder over hele landet fortælles nye og gamle historier, der får borgernes øjne op for de værdier, kulturarven rummer. Lokalt kan museerne trække på deres kontakter, både til andre samarbejdspartnere og til pressen.

I øjeblikket er Historiens Dags hjemmeside under planlægning. Dernæst følger markedsføringen af arrangementet. Man har ud over museer kontaktet lokalhistoriske foreninger, biblioteker, amter m.m. i deres rolle som aktører, mens børnefamilierne udgør målgruppen. Ud over skattejagten vil der være en essaykonkurrence, og der bliver udgivet to undervisningsaviser til hhv. mellemskolen (16 sider) og til overbygning/gymnasier/ungdomsuddannelser (24 sider). Der blev spurgt, om der bliver afholdt en konkurrence, og det blev oplyst, at bedste arrangement vil blive præmieret.

Det blev oplyst, at der ikke følger midler med til aktiviteter lokalt.

5. Marinarkæologisk ansvarsområde

Jørgen Skaarup udtrykte glæde over ansøgningen fra Moesgård Museum om at blive tildelt et marinarkæologisk ansvarsområde (Århus Amt). Erik Johansen oplyste, at også Kulturarvsstyrelsen ønskede en model, der ligner fordelingen af det arkæologiske ansvar på landjorden. Poul Otto Nielsen var også positiv over for tanken om den decentrale model.

Der var forslag om, at også de marine ansvarsområder kan markeres i "Arkæologiske udgravninger i Danmark" (AUD).

Jørgen Skaarup kunne meddele, at ansøgningen hermed var imødekommet af Det Arkæologiske Råd.

6. Kvalitetsvurdering af museernes forskningspublikationer

Ulla Lund Hansen havde på baggrund af sit evalueringsarbejde foreslået en model, som resten af rådet fandt brugbar. Jørgen Skaarup fandt, at det var nyttigt på den måde at have udarbejdet nogle retningslinjer for det fortsatte evalueringsarbejde, som også det kommende råd vil kunne have glæde af.

Det blev understreget, at et museum også skal kunne krediteres for andre aktiviteter end publikationer som f.eks. redaktionsarbejde og arrangør af symposier.

7. Evaluering af Det Arkæologiske Råds første periode

Det var på Kulturarvsstyrelsens opfordring, at rådet på sidste møde besluttede at komme med en evaluering af de første tre år som styrelsens faglige råd. Jørgen Skaarup lovede herefter at redigere og formulere rådets holdninger.

Keld Møller Hansen oplyste, at kollegerne på lokalmuseerne ønsker, at rådsmedlemmerne bliver hørt i en række sager. Jørgen Skaarup foreslog, at der løbende udsendes en liste over vigtige udgravninger til orientering. Lennart S. Madsen foreslog, at man ved hvert møde f.eks. efter frokosten diskuterer enkelte undersøgelser.

Poul Otto Nielsen beklagede, at der var så få midler til marinarkæologiske undersøgelser. Erik Johansen svarede, at Fortidsmindekontoret internt havde fastlagt en puljestørrelse specielt til § 28-sager.

Ulla Lund Hansen spurgte, om DKC får information om bygherrerapporterne, som hun kunne se ofte var meget fine. Det blev oplyst, at de bliver liggende i sagen, så man må evt. henvende sig til det lokale museum, hvis man ønsker at se dem.

Oplysninger om mængden af bygherrebetale AMS-dateringer tyder på, at museumsloven fungerer på det område.

8. Årsmøde 2005

Kulturarvsstyrelsens og rådenes årsmøde finder sted i dagene den 27.-28. april 2005 på Comwell i Kolding. Der var ros til sidste årsmøde og glæde over, at mødetidspunktet var rykket frem i forhold til sidst.

Det blev aftalt, at man specielt bør omtale AUD's fremtid. Det bliver formanden for det kommende råd, der skal stå for mødet.

9. Årsberetning 2004

Udkast til årsberetning sendes til alle rådets medlemmer til godkendelse.

10. Eventuelt

Der blev spurgt til AUD og specielt til AUD 2002. Hver gang der bestilles lovmæssige opgaver, er det arbejdet med AUD, der skubbes. Sidste hånd på værket er nu planlagt udført i januar. I de næste års elektroniske udgave vil kun katalogdelen, de naturvidenskabelige oversigter og danefæoversigterne blive bibeholdt.

Poul Otto Nielsen spurgte til rådsmedlemmernes periodeoversigter, som han mente var af stor værdi og meget benyttet af læserne. Ulla Lund Hansen kom med nogle forslag til aflastning af John Pind. Hun foreslog, at rådsmedlemmerne kunne redigere de enkelte bidrag.

Keld Møller Hansen spurgte til den elektroniske fundanmeldelse, og John Pind kunne oplyse, at den i øjeblikket afprøves af nogle testmuseer. Den vil senere blive følgeseddel til budgetterne.

Keld Møller Hansen ønskede også at vide, hvordan man slipper for de såkaldte "madpakkepenge" til studenter på udgravning. Det blev oplyst, at museet skal indgå en lokalaftale med HK.

Til slut takkede Erik Johansen for det gode samarbejde i de forløbne tre år. Der har været behov for og lyst til diskussioner, mange emner er opstået som følge af henvendelser fra lokalmuseer til rådsmedlemmer, og diskussionerne har været til stor inspiration for kontoret. Uenighederne, som der naturligvis også har været hen ad vejen, har haft sine kvaliteter, og Fortidsmindekontoret har generelt et meget stort behov for en tæt kontakt til baglandet.

Referent: Birgit Andersen