Referat 12/10 2010

Til stede: Lennart S. Madsen, Keld Møller Hansen, Hugo Hvid Sørensen, Martin Mikkelsen, Per Ole Rindel, Michael Andersen og Otto Uldum

Fra Kulturarvsstyrelsen: Henrik Jarl Hansen, Dorte Veien og Birgit Andersen.

Under pkt. 2 deltog Anne Nørgård Jørgensen og Dorthe Kaldal  

Referent: Birgit Andersen

Pkt. 1 Opfølgning fra sidste møde

Rådet spurgte til en oversigt over de hyppigste fejl, som brugerne gør i Fund og Fortidsminder.

Det blev oplyst, at en status er under udarbejdelse.

Pkt. 2 Den internationale evaluering af vidensudvikling

Anne Nørgård Jørgensen og Dorthe Kaldal fremlagde en detaljeret plan for udarbejdelse af en national strategi for vidensudvikling. Planen indeholder et udkast til indhold, proces og tidsplan for det videre arbejde, som igen er opdelt i seks satsningsområder. Styrelsen har valgt at sætte fokus på udarbejdelse af de nationale og regionale strategier og anbefaler bl.a., at arbejdet foregår i arbejdsgrupper.

Ansvaret for en national og regional strategi ligger som udgangspunkt i Kultu- rarvsstyrelsen, men arbejdet sker i samarbejde med Det Arkæologiske Råd. Per Ole Rindel gjorde opmærksom på, at en arbejdsgruppe udover en sagsbehandler fra Kulturarvsstyrelsen og et rådsmedlem bør bestå af en specialist fra universite- terne og/eller museerne. Lennart S. Madsen lagde vægt på, at det ikke kun er Kulturarvsstyrelsen, men hele museumsverdenen der står bag prioriteringerne.

Den første arbejdsgruppe, der nedsættes, bliver samtidig en testgruppe, der skal komme med anbefalinger til det fremtidige gruppearbejde. En generel gruppestør- relse på 4 - 5 personer vurderes dog at fungere bedst. Den første gruppe skal arbejde med den middelalderlige landbebyggelse. Økonomien og ressourcerne bag arbejdet blev diskuteret. Det var vurderingen, at institutionerne lægger arbejdstiden til, mens Kulturarvsstyrelsen betaler for med- lemmernes transport.

Punktet sættes på dagsordenen på decembermødet.

Andre emner fra den internationale evaluering blev diskuteret. Lennart S. Madsen foreslog, at man evt. også tog fat på at forbedre publikationsmulighederne og opfordrede til, at rådets forskningsstrategigruppe afsøger mulighederne for at etable- re et fælles tidsskrift for museer og universiteter.

Pkt. 3 Arbejdsgruppen for uddannelse og forskning

Gruppens anbefalinger, som fremgik af rapporten efter mødet den 11. maj, blev gennemgået. Rådet var enigt om at opfordre det kommende råd til at fortsætte med denne arbejdsgruppe for rådets strategi for uddannelse og forskning. Rapporten er vedlagt dette referat.

Martin Mikkelsen stillede spørgsmålstegn ved, at man sætter fokus på, at én lokalitet i sig selv kan give ny viden. Han mente, at man skal hæve sig over enkelt- sagsniveau og tænke i større sammenhænge. Per Ole Rindel svarede, at en publi- kation af en enkelt lokalitet vil kunne inkludere komparative afsnit med synteser. Hugo Hvis Sørensen hæftede sig ved, at der i rapporten står, at der ofte udføres beskedne forundersøgelser. Per Ole Rindel svarede, at der var behov for mere grundige og bedre forundersøgelser.

Lennart S. Madsen pegede på, at man ikke får omfanget og mængden af en fund- gruppe, hvis man kun vil undersøge det exceptionelle. Man skal også kunne lave statistik på materialet. Keld Møller Hansen mente, at der ved større undersøgelser er et behov for, at udgraveren tænker i større sammenhænge og perspektiverer undersøgelsen i langt højere grad end i dag. Han pegede på, at budget og argumentation skal være i orden. Martin Mikkelsen sagde, at udover de særlige lokaliteter skal der også afsættes midler til de tværgående aktiviteter.

Lennart S. Madsen pegede på, at rådet skal tage stilling til, hvad anbefalingerne skal føre til. Der blev foreslået at arbejde med finansieringsmuligheder af publikationer, og kandidaters mulighed for et praktikår på et museum.

Der blev samtidig advaret imod, at rådet på nuværende tidspunkt sætter opgaver i værk, som det ikke selv kan nå at gå i gang med. Det blev aftalt, at det er et oplagt punkt for et kommende fælles møde mellem det gamle og det nye råd, ligesom det også kunne være et punkt på det kommende årsmøde.

Pkt. 4 Museumsudredningen: Midtvejsrapporten

Der er møde i Kulturarvsstyrelsen den 28. oktober, hvor der er indkaldt til drøftelse af udfordringer for arkæologien. Her vil Lennart S. Madsen, Per Ole Rindel og Hugo Hvid Sørensen deltage.

I Midtvejsrapporten anbefales bl.a., at museerne arbejder i større enheder og med tværgående opgaver. Martin Mikkelsen fandt, at midtvejsrapporten var et udmærket arbejdspapir. Han savnede imidlertid nogle overvejelser over forvaltning og myndighedsudøvelse. Han mente, at det måske ikke bør være de samme, der varetager bevaring og destruktion af kulturarven. Han havde endvidere en bekymring over, at bygherren og den primære tilskudsgiver ofte er den samme og dermed tæt på museet.

Der opstod en diskussion om fordele og ulemper ved større enheder. Hugo Hvid Sørensen mente ikke, at der er en garanti for, at kvaliteten bliver bedre på større enheder end på små. Martin Mikkelsen mente, at der er sandsynlighed for, at en stor enhed strukturelt set står fagligt stærkere og bedre rustet. Lennart S. Madsen spurgte rådet, om museernes fem søjler ville kunne opsplittes, så undersøgelserne foregår et sted, og formidling et andet. Det blev fremført, at det kunne medføre en risiko for, at museerne blev opdelt i A- og B-museer. Det mente Keld Møller Hansen, allerede er sket, men at der skal stilles større krav til et A-museum. Dorte Veien spurgte, om styrelsen skal være bedre til at understøtte og kræve af museerne, at de kan dokumentere, at de i forbindelse med kap. 8-arbejdet arbejder for bevaring af kulturarven på stedet.

Det blev diskuteret, om man kan udskille museets arbejde for bevaring, men der var usikkerhed om, hvorvidt det så ville blive varetaget. Keld Møller Hansen mente, at det kunne sikres gennem kontrakter, hvor museerne binder sig op på at bevare kulturarven.

Rådet diskuterede endvidere fælles magasiner, som alle kunne støtte.

Lennart S. Madsen så meget gerne, at forslagene fra den internationale evaluering kommer til at stå i den endelige rapport.

Martin Mikkelsen så det som en svaghed, at museerne ikke har ressourcer til, at de normerede arkæologer kan forske. Keld Møller Hansen sagde, at arkæologi udlø- ser forskning, og det vil man kunne måle på.

Pkt. 5 Retningslinjer for marinarkæologiske undersøgelser

Otto Uldum fremførte, at det efter hans mening var forkert, når Kulturarvsstyrel- sen ikke stillede krav til de lovmæssige forhold til en marinarkæologisk undersøgelse. Kulturarvsstyrelsen svarede, at den stiller krav til, at undersøgelsen bliver ledet af en faguddannet arkæolog, men at styrelsen må forvente, at museerne overholder alle sikkerhedsmæssige forskrifter.

Hugo Hvid Sørensen foreslog en formulering, hvor det blev fremhævet, at der er tale om et fredet fortidsminde, og at den fagligt ansvarlige lovligt skal kunne tilse og overvåge undersøgelserne.

Dorte Veien sagde, at det bestemt ikke er Kulturarvsstyrelsens holdning, at ama- tørarkæologer skal grave i fredede fortidsminder, hverken på land eller i vand.

Rådet opfordrede til, at der bliver bragt klarhed over de lovmæssige krav i forhold til retningslinjerne for samarbejdet mellem de marinarkæologiske museer og amatørdykkere.

Pkt. 6 Det Arkæologiske Råds konsulentrolle

Der blev uddelt et forslag fra styrelsen til rammerne for rådets konsulentrolle. Dorte Veien informerede om, at udkastet indeholder de første overvejelser over, hvilke sager der kan sendes ud til rådet.

Hugo Hvid Sørensen foreslog, at styrelsens sagsbehandler, når der sendes en sag til rådet, samtidig stiller et par spørgsmål, som man specielt ønsker rådets holdning til. Sagerne kan evt. sendes til hele rådet, men kun den faglige konsulent opfordres til at svare.

Det blev aftalt, at styrelsen retter udkastet til og præsenterer det for det kommende råd.

Pkt. 7 Forskningsevaluering i forbindelse med kvalitetsvurdering

Følgende rådsmedlemmer foretager forskningsevaluering:

Museet på Sønderskov (25. oktober): Martin Mikkelsen

Odsherreds Kulturhistoriske Museum (2. november): Keld Møller Hansen

Sydvestjyske Museer (10. november): Michael Andersen

Svendborg Museum (6. december): Hugo Hvid Sørensen

Kroppedal Museum (25. januar): Lennart S. Madsen

Pkt. 8 Kommende temadage og årsmøde

Der er planlagt en temadag i marts om ”Forundersøgelser og strategi for forun- dersøgelser” på Haderslev Museum. Lennart S. Madsen vil til næste møde præsentere en liste over mulige oplægsholdere.

Det blev foreslået at holde årsmøde i begyndelsen af februar (tirsdag den 8. februar). Det skal være et centralt sted for alle. Det er meningen at holde årsmødet sammen med det kommende råd. Til næste møde vil der være udarbejdet et program.

Der vil samtidig skulle skrives en samlet årsrapport for 2009 og 2010, som kan danne baggrund for rådets ”testamente”. Til næste møde skal der være en oversigt over punkter til ”testamentet”.

Det blev foreslået, at det gamle og nye råd holder et fælles møde i løbet af januar, hvor igangværende arbejder bliver overdraget. Lennart S. Madsen tager kontakt til den nye formand.

Pkt. 9 Meddelelser a. Information fra Fortidsminder

a. Information fra Fortidsminder

Rådet blev informeret om de netop overståede afskedigelser i Kulturarvsstyrelsen, hvor Fortidsminder ikke er blevet berørt. Det har bl.a. spillet ind, at to medarbej- dere har meddelt at forvente at gå på pension i 2011. En omstrukturering af arbejdet må imidlertid forudses i nærmeste fremtid.

Det blev endvidere oplyst, at tilsynsapplikationen nu fungerer.

b. Anlæg af jernbanestrækningen København - Ringsted

Fortidsminder informerede om status for anlægsarbejdet efter det møde, der er holdt med Banedanmark.

c. Anlæg af jernbanestrækningen Lejre - Vipperød Fortidsminder informerede om status for anlægsarbejdet.

d. Status for Metroarbejdet

Dorte Veien informerede. Det blev aftalt, at Lennart S. Madsen går ud af følge- gruppen til fordel for et medlem af det kommende arkæologiske råd.

e. Skovrejsning med tilskud

Det er oplyst, at der i forbindelse med 2010-runden skal dybdepløjes 1.065 ha. Et tilskud på 1.200 kr. pr. ha til museernes forundersøgelser har kunnet holdes i år med et mindstebeløb på 25.000 kr.

f. Enkeltbetaling (tidligere hektarstøtteordningen) FødevareErhverv har ændret bestemmelserne om tilladte aktiviteter på områder, der får enkeltbetaling. Bestemmelserne gælder fra marts 2010, hvorefter arkæolo- giske undersøgelser må foregå i op til 28 dage om året, hvis det foregår uden for perioden 1. april – 31. august. I perioden 1. april – 31. august må der kun udføres arkæologiske undersøgelser i 8 dage. Det er endvidere en forudsætning, at arealet både før og efter bliver anvendt til landbrugsaktiviteter. Der er følgende link til vejledningen: ferv.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx les%2fFiler%2fJordbrug%2fEnkeltbetaling%2fVejledning_om_enkeltbetaling_20 10.pdf , hvor bestemmelserne står på siderne 58 – 59.

g. Arkæologiske undersøgelser i fredede fortidsminder Dorte Veien informerede om, at det på baggrund af en undersøgelse i et fredet fortidsminde er blevet klart, at der er behov for, at se på reglerne for arkæologiske undersøgelser i fredede fortidsminder. Lennart S. Madsen vil formulere et udkast til en tekst, og vil inddrage styrelsen i arbejdet.

Pkt. 10 Eventuelt

Der er kommet en ny bekendtgørelse om LER. Det gælder nu alle områder på land og på havbund ud til 12 sømile territorialgrænsen. Styrelsen sender et opdate- ret notat til de arkæologisk ansvarlige museer og lægger det på hjemmesiden.

Næste og sidste møde holdes den 7. december 2010.