Referat 12/4-2011

Referat af møde i Det Arkæologiske Råd den 12. april 2011 i Kulturarvsstyrelsen

Til stede: Mads Thagård Runge, Kristoffer Buck Pedersen, Mads Holst, Bodil Bundgaard, Morten Søvsø

Fra Kulturarvsstyrelsen: Henrik Jarl Hansen, Dorte Veien og Birgit Andersen

Afbud: Lene Høst-Madsen

referent: Birgit Andersen

Pkt. 1 Opfølgning af møde den 1. marts

Mødedatoen i september blev flyttet til torsdag den 8. september.

Pkt. 2 Kulturarvsstyrelsens indskærpede retningslinjer vedr. afregning af beretningstimer

Mads Runge fremlagde, at det kan være et problem for et museum, når det som udgangspunkt ikke længere kan afregne dokumentation som en fast procentsats, men skal afvente dokumentation for den medgåede tid. Denne afregningsmåde bevirker, at museet ikke kan arbejde efter en fleksibel tidsplan, og at det kan være svært at fastholde personalet fra udgravningen til beretningsskrivningen.

Kulturarvsstyrelsen forklarede, at man ikke kan arbejde efter retningslinjer, der går ud på, at en bygherre skal betale for en ydelse, han endnu ikke har fået. Det må derfor afhænge af, hvad bygherren selv ønsker, om regnskabet skal afsluttes på den ene eller den anden måde.

Kulturarvsstyrelsen efterlyste imidlertid idéer til at løse problemet.

Pkt. 3 Årsmøde på Nyborg Strand den 28. april

Rådet har udarbejdet et program for årsmødet. Der vil være gruppediskussion som opfølgning på formiddagens oplæg om fremtidens museumslandskab. Til diskussionen i grupperne vil blive udarbejdet nogle spørgsmål.

Rådet og Kulturarvsstyrelsens direktør, Anne Mette Rahbæk, havde forinden informeret hinanden om forventninger og holdninger til det oplæg om museumsudredningens indflydelse på de arkæologiske museer, som Anne Mette Rahbæk holder på årsmødet.

Pkt. 4 Nationale og regionale strategier

Mads Runge og Mads Holst informerede om det møde, de havde holdt med Anne Nørgård og Dorthe Kaldal. Mødet resulterede i, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal formulere en strategi for bebyggelsen i ældre jernalder. Emnet er valgt ud fra, at det på landsplan udgør en speciel ressourcetung fundgruppe. Strategien skal bygge på en oversigt over det nuværende vidensniveau og retningslinjer for, hvor kommende undersøgelser skal sætte ind med øget fokus. I første omgang vil gruppen sende et spørgeskema ud til museerne med bl.a. spørgsmål om særlige lokaliteter, der kan føre til udpegning af indsatsområder.

Der blev på mødet diskuteret flere forskellige virkemidler under strategibegrebet, bl.a. oversigtsrapporter for specifikke anlægsgrupper med identifikation af væsentlige problemstillinger, vejledninger til projektbeskrivelser med generelle principper for udgravningsprioritering, organisering af faglige netværk med kortlægning af ekspertiser til brug for vejledning ved forskellige anlæg/perioder samt tekniske vejledninger i forbindelse med naturvidenskab, IT og specialiserede udgravningsfunktioner. Der bør også arbejdes videre med at gøre forundersøgelserne bedre, da det er her, udgravningens potentiale fastlægges. Desuden kunne man forestille sig, at et ekspertpanel besøger de arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser.

Mads Holst og Mads Runge pegede dog på strukturelle forhold, som der ikke er taget tilstrækkelig højde for. Det drejer sig især om, hvorvidt der kan knyttes økonomi til arbejdet. Mads Holst gjorde opmærksom på, at hvis universiteterne skal inddrages, skal de strukturelle rammer være i orden. Han fremhævede, at strategiarbejdet er tænkt som et vedvarende arbejde af ret betydeligt omfang. Mads Runge mente, at et seriøst og professionelt arbejde kræver en vis økonomi.

Mads Runge foreslog, at man i først omgang skaffer sig et overblik over den tid, der skal bruges. Henrik Jarl Hansen ville gerne se på økonomien. Dorte Veien mente, at det ville være godt at få et overblik over de økonomiske rammer, så Kulturarvsstyrelsen kan arbejde videre med det.

Det blev planlagt at etablere endnu en arbejdsgruppe med tema inden for mesolitikum. Fra rådet bliver det Kristoffer Buck Pedersen, der vil indgå i arbejdet. Han gjorde opmærksom på, at der for perioden er nogle metodiske problemer med at opdage de mesolitiske bopladser. De findes i Nordtyskland, Sverige og Holland, og er sandsynligvis også bevaret i Danmark. Ved forundersøgelser findes de imidlertid ikke så hyppigt.

Der var et ønske om, at arbejdsgrupperne indbyrdes taler sammen og koordinerer deres arbejde.

Pkt. 5 Brugeroprydning i F & F

Mads Runge ønskede at høre baggrunden for Kulturarvsstyrelsens udmelding om, at kun de brugere, der jævnligt registrerer i databasen F & F, vedblivende kan have registratorrettigheder. Udmeldingen indledningsvis om at man skal registrere ugentligt for at have registratorrettigheder, synes ikke at være realistisk og er derfor senere blevet modereret og mere pragmatisk.

Henrik Jarl Hansen svarede, at justeringer i brugerne sker for at sikre kvaliteten i indtastningerne, men at det naturligvis vil ske i dialog med superbrugerne ude på museerne.

Pkt. 6 Ansøgninger til de dyrknings- og erosionstruede anlæg

Der var indsendt ansøgninger for knap 6 mio. kr. Ansøgningerne blev behandlet og prioriteret.

Indstillingerne bliver snarest behandlet i styrelsen.

Pkt. 7 Møde i Esbjerg den 16. marts om museumsudredningen

Der var intet til punktet.

Pkt. 8 Meddelelser

Opgaver der skal i udbud

Kulturarvsstyrelsen er blevet opmærksom på, at udgifter på arkæologiske budgetter i visse situationer skal i udbud. Det vil især være maskintid, der berøres, men det kan også dreje sig om naturvidenskabelige undersøgelser. Reglerne er, at en opgave med en udgift på 300.000 kr. og derover (ex moms) skal i underhåndsudbud hos 2 – 4 virksomheder.

Er beløbet 3 mio. kr. og derover (ex moms), skal opgaven i åbent udbud. Først ved en udgift på 36,1 mio. kr. bliver der tale om EU-udbud.

Det blev understreget, at det ikke vedrører selve den arkæologiske undersøgelse.

Udvidelse af jernbanestrækningen København – Ringsted

Kulturarvsstyrelsen har nu sendt sin indstilling om godkendelse af budgetter for forundersøgelser til Banedanmark. I dette tilfælde vil entreprenørarbejde og velfærdsforanstaltninger blive sendt i et samlet udbud. Dette arbejde bliver udført af Banedanmark i samarbejde med de involverede museer.

Styrelsen har ved vedtagelsen af anlægsloven mistet den overordnede myndighed i forhold til det arkæologiske arbejde forud for dette anlægsarbejde, men arbejder i forhold til en hovedsamarbejdsaftale, der er indgået mellem styrelsen og Banedanmark.

Kvalitet i de arkæologiske rapporter

Kulturarvsstyrelsen har deltaget i et seminar i Stockholm arrangeret af den svenske rigsantikvar om kvaliteten af de arkæologiske rapporter og beretninger. Styrelsen kunne konstatere, at det er de samme problemer, som de nordiske lande kæmper med.

Styrelsen fik dog nogle oplysninger med hjem, som kan bruges i det videre arbejde med opfølgningen af den internationale evaluering og udviklingsarbejdet med nye beretningsstandarder.

Kvalitet i de arkæologiske rapporter sættes på dagsordenen på næste møde.

Skagerrak 4

Kulturarvsstyrelsen har deltaget i et møde med Energinet.dk om et 90 km elkabel, der skal nedlægges mellem Tjele og Thyborøn. De involverede museer deltog også, og en strategi for arbejdet blev aftalt. F.eks. var det et ønske, at der på en stor del af strækningen foretages forundersøgelser på hot spots. Der vil efterfølgende blive tale om en arkæologisk overvågning for at kontrollere og registrere evt. oversete anlægsspor.

Da Energinet.dk planlægger at lægge ca. 3.000 km højspændingsledninger i jorden over de kommende 20 år, vil det blive overvejet at udarbejde en vejledning om samarbejdet i stil med den, vi har med Vejdirektoratet.