Referat 22/10-2003:

Møde i Det Arkæologiske Faglige Råd den 22. oktober 2003

Til stede: Niels H. Andersen, Keld Møller Hansen, Ulla Lund Hansen, Lennart S. Madsen, Poul Otto Nielsen, Jørgen Skaarup.

Fra Fortidsmindekontoret: Erik Johansen, John Pind, Birgit Andersen (referent).

1. Meddelelser

Erik Johansen orienterede om det igangværende, forberedende arbejde med en kommende kulturarvslov. Miljøministeriet har revideret naturbeskyttelsesloven og har i den forbindelse skrevet en række paragraffer om kulturarven ud af loven. Disse paragraffer overføres til museumsloven. Det har dog været nødvendigt at indskrive en hjemmel i forbindelse med dispensation for indgreb i fredede fortidsminder. Der er tale om en teknisk overførsel fra den ene lov til den anden. § 18, der omhandler 100 m-zonen om fredede fortidsminder, forbliver i Miljøministeriet. Ændringen fremsættes i folketinget inden jul.

I forbindelse med privates mulighed for at få tilskud til en udgravning, ønskede Lennart Madsen retningslinjer for håndtering af sagsgangen herunder en præcisering af, hvad der indgår i de samlede anlægsomkostninger. Erik Johansen meddelte, at Kulturarvsstyrelsen arbejder på det i øjeblikket. De retningslinjer, der kommer, er udformet på baggrund af de erfaringer, kontoret har haft i det forløbne år med tilskudsordningen.

Jørgen Skaarup fandt, at det var for bureaukratisk, når der i styrelsens godkendelser kræves, at museerne skal meddele en tidsplan for mindre forundersøgelser. Der blev svaret, at det var et standardbrev, og at den nævnte passus var rettet mod muligheden for at besigtige udgravningen.

Niels H. Andersen anbefalede, at man altid kræver at få stillet en bankgaranti, når der er tale om private bygherrer. Uanset beløbet.

Keld Møller Hansen fandt, at det har været hensigtsmæssigt, at alle budgetter uanset størrelse indtil nu har været til godkendelse i Kulturarvsstyrelsen, især af hensyn til at bygherrerne får kendskab til loven, men han håbede, at man senere ville vende tilbage til, at budgetter under 50.000 kr. ikke kræver godkendelse uden for museet. Erik Johansen sagde, at det var der ikke overvejelser om i øjeblikket.

2. Opfølgning af møde 10, den 27. august 2003

På sidste møde blev spørgsmålet rejst, om der er lovhjemmel til at stille vilkår i forbindelse med dispensation for 100 m-zonen. Erik Johansen kunne meddele, at det er der ikke.

3. Den økonomiske situation 2003

Siden sidste møde er de sidste 2 mio. kr. af bevillingen blevet frigivet. Status for det disponible beløb er ca. ½ mio. kr. (pr. 1. november). Næste år vil der være mulighed for at indgå mindelige ordninger med private. Fortidsminder kan på den måde forblive i privat eje, men alligevel gennem tinglysning friholdes for indgreb.

Jørgen Skaarup henviste til rådets prioritering på mødet den 22. august. Her var der alene til de højest prioriterede udgravninger anbefalet bevillinger for 480-580.000 kr. Af en oversigt over de undersøgelser, der er sat i værk siden august-mødet, fremgik det, at der kun er bevilget 135.000 kr., mens en række pladser er lagt i markleje indtil 2004, hvor de forventes undersøgt. Det blev oplyst, at bevillinger til konservering og naturvidenskab formentlig vil blive frigivet lidt senere på året, når mængden af jordarbejder formentlig aftager.

Ulla Lund Hansen påpegede, at de dyrkningstruede pladser nødvendigvis må tages op igen hurtigst muligt i 2004, så de pågældende museer kan få en klarmelding i god tid. Hun fandt, at det var meget uheldigt, at de dyrkningstruede områder hele tiden afventer, at alt andet klares først, og bemærkede, at det virkede, som om de opfattes som andenrangs pladser. Hun pegede endvidere på teksten i museumsloven, der siger, at tilskudspuljen især skal gå til finansiering af dyrkningstruede anlæg.

Poul Otto Nielsen havde set frem til, at der kunne sættes 2 mio. kr. af som en særlig pulje til højt prioriterede anlæg, og ønskede at vide, om dette stadig var hensigten. Hertil svarede Erik Johansen, at listen over dyrkningstruede anlæg stadig vil ligge til grund for en videre prioritering og tilskudsgivning; men hertil kommer de løbende ansøgninger, der for størstedelen også vedrører dyrkning.

Lennart Madsen ønskede at høre, hvad truslen er i forbindelse med de udgravninger, der får bevilling, idet det ser ud, som om de løbende ansøgninger udhuler de store, dyrere undersøgelser. Han foreslog, at man også i de løbende sager i højere grad anvender markleje. Poul Otto Nielsen støttede idéen om, at man lægger behandlingen af de højt prioriterede sager tidligt på året. Det Arkæologiske Råds medlemmer understregede, at de meget stærkt støtter, at de væsentligste, dyrkningstruede anlæg får højeste prioritering. Det blev aftalt, at en ajourført liste over behandlingen af de højest prioriterede, dyrkningstruede områder (markeret med fire x'er) rundsendes til rådsmedlemmerne.

Der blev omdelt en økonomisk oversigt over indsendte budgetter til godkendelse. Lennart Madsen spurgte i den forbindelse, om museernes budgetter i det store og hele bliver godkendt. John Pind svarede, at Kulturarvsstyrelsen jævnlig aftaler med et museum, at det indsender et nyt budget. Lennart Madsen spurgte endvidere, om museernes budgetter nu teknisk set er sammenlignelige. Det blev bekræftet. Niels H. Andersen foreslog, at prøvegravningsvejledningen ændres bl.a. på grund af forskel på muldlagstykkelse landet over.

4. Principper for tildeling af konserveringsmidler

Jørgen Skaarup bemærkede, at mange museer har svært ved at acceptere, at de manglende bevillinger til konserveringer afskrives – tilsyneladende uden prioritering. På den udarbejdede oversigt var konserveringsefterslæbet pr. juli 2002 opgjort til et beløb på ca. 1,5 mio. kr. Jørgen Skaarup fandt det betænkeligt, at styrelsen samtidig kræver beretninger af museerne for udført arbejde, idet beretningsarbejdet bl.a. er afhængig af, at man kan studere genstandene. Keld Møller Hansen var enig og foreslog, at man søger fra rådighedssummen. Ulla Lund Hansen oplyste, at hun har gennemgået en række konserveringsansøgninger, der indbyrdes var meget forskellige. Ind imellem kan man klare sig med at foreslå røntgenfotografering. Det er besparende, men det kan kun lade sig gøre i forbindelse med en mindre del. Erik Johansen mente, at man skal adskille diskussionen om konserveringsefterslæb og beretningsefterslæb. Jørgen Skaarup bemærkede, at i 2002, hvor bygherren skulle betale for konservering i forbindelse med prøvegravning, har staten heller ikke kunnet finansiere konserveringsudgifterne ved de efterfølgende undersøgelser. Han fastslog, at dette punkt må tages op igen.

a) fast pris for en konserveringstime
En sådan fastlagt timepris er tidligere konfirmeret af nævnet, men med den nye museumslov ligger størstedelen af finansieringen uden for Kulturarvsstyrelsen, og en prisfastsættelse vil være meget kompliceret. Lennart Madsen stillede spørgsmålet, om man skal frigive timeprisen, om man skal indhente to tilbud, eller om man skal udarbejde en timesats. Lennart Madsen mente, at det er Kulturarvsstyrelsen, der skal lægge satserne fast. Niels H. Andersen foreslog, at styrelsen udmelder en timepris f.eks. sådan, at en budgettime for konservering udregnes ligesom for arkæologi, men han var dog usikker på det dækningsbidrag, der skal lægges til. Erik Johansen spurgte, om det er rådets eller museernes opgave at beslutte, hvilke satser man skal anvende, og om rådet kunne stå bag Kulturarvsstyrelsen, hvis styrelsen melder en sats ud. Det blev besluttet at indhente timesatserne hos konserveringsanstalterne. Svarene skal stiles til Det Arkæologiske Råd.

b) fast procentsats for konserveringsudgifter i budgetterne
Lennart Madsen redegjorde for det vanskelige i at arbejde med budgetter med anslået konservering. Erik Johansen bemærkede, at i budgetlægningsfasen kan man i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen i konkrete tilfælde gå udover den procentsats, der er angivet i vejledningen. John Pind supplerede ved at sige, at der i budgetvejledningen står, at man kan kontakte Fortidsmindekontoret, for nærmere rådgivning i forbindelse med rådgivning om konserveringsbehovet. Erik Johansen bemærkede, at det er meget væsentligt, at det sker i budgetfasen, senere vil det være meget vanskeligt at genforhandle over for bygherren.

5. Naturvidenskabelige analyser og regninger til bygherre

Lennart Madsen omtalte, at det hænder, at en bygherre vil have en regning på et tidspunkt, hvor de naturvidenskabelige analyser endnu ikke er færdigbearbejdede. Han foreslog derfor, at man evt. kunne anvende et skema (uddeltes på mødet), der kan vedlægges regningen som et bilag. På dette skema opføres de naturvidenskabelige undersøgelser, der er bindende tilbud på, men som der endnu ikke kan skrives regning på. Erik Johansen lovede at gå videre med idéen.

6. Eventuelt

På dagsordenen til næste møde skal sættes:

• Mødeplan for 2004
  
  
• Efterslæb på digitalisering af samlingerne: Der var forslag om, at Kulturarvsstyrelsen overvejer en IT-pulje. Erik Johansen foreslog, at ansatte fra Dokumentationskontoret, hvor projektet skal forankres, inviteres til næste møde
  
  
• Sikkerhed for digital fotodokumentation: Det sås som en central opgave for Dokumentationskontoret. Ulla Lund Hansen pegede på, at der allerede er udført store udredninger om emnet, hvor bl.a. Rigsarkivet og andre af statens arkiver har været involveret, hvorfor der på nuværende tidspunkt må foreligge en del materiale om emnet. Erik Johansen sagde, at når den digitale indrapportering fungerer, må man tage det op med Dokumentationskontoret. Poul Otto Nielsen omtalte et projekt på Nationalmuseet om opbevaring og tilgængeliggørelse af digitale data. Museet var interesseret i at være med og være Kulturarvsstyrelsens partner. Erik Johansen lagde vægt på, at de to institutioner går sammen og ikke hver sin vej efterhånden som kravene fra bl.a. museerne bliver mere markante. Lennart Madsen nævnte, at pr. 1. februar er Haderslev Museum klar med digital information.

Lennart Madsen uddelte en opgørelse pr. 1. oktober 2003 om museets udgifter til mindre forundersøgelser. Status er på 327.433 kr. Han gjorde opmærksom på, at dette udgiftsniveau ikke går i længden. Han omtalte endvidere, at det er et problem, at der i øjeblikket mangler færdige arkæologer, således at udgravninger i øjeblikket afventer mandskab. Han foreslog en hjemmeside, hvor arkæologer kan inddatere, hvornår de er ledige. Han nævnte, at der muligvis er kommet et nyt EU-direktiv om månedsbaseret ansættelse af studenter på funktionærbasis. Det er ikke under HK-overenskomsten.

Niels H. Andersen spurgte til den marine aftale, og Poul Otto Nielsen kunne oplyse, at den er på vej og træder i kraft pr. 1. januar 2004.

Referent: Birgit Andersen