Referat 24/8 - 2010
Referat af møde i Det Arkæologiske Råd den 24. august 2010 i Kulturarvsstyrelsen
Til stede: Lennart S. Madsen, Keld Møller Hansen, Hugo Hvid Sørensen, Martin Mikkelsen, Per Ole Rindel og Michael Andersen
Fra Kulturarvsstyrelsen: Henrik Jarl Hansen, Dorte Veien og Birgit Andersen
Afbud: Otto Uldum
Referent: Birgit Andersen
Pkt. 1 Opfølgning fra sidste møde
I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens dispensation til et museum til at foretage arkæologisk undersøgelse af en submarin stenalderboplads oplyste styrelsen, at den kun vil stille krav til, at udførelsen foregår under ledelse af en fagarkæolog.
Styrelsen vil derimod ikke stille krav om, at der skal være en dykker med erhvervsdykkercertifikat tilknyttet undersøgelsen, fordi kravet til dykkere reguleres gennem dykkerloven, og at man må forvente, at museerne følger de særlige dykkermæssige krav.
Bevaringsenheden i Kulturarvsstyrelsen vil fremover tage sig af tilsynet. Det skal afklares, hvor grænsen ligger mellem enhedens og Fortidsminders administration og sagsbehandling. Det blev oplyst, at museer, der ikke er tilsynsmuseer, fortsat skal sende anmeldelser af lovovertrædelser på fredede fortidsminder til Fortidsminder.
Lennart S. Madsen og Hugo Hvid Sørensen forventer at holde møde med Natark (den naturvidenskabelige referencegruppe) inden mødet den 12. oktober.
Det blev oplyst, at midtvejsrapporten for museumsudredningen forventes at komme i september.
Den internationale evaluering blev efterlyst som en nyhed på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside med link til rapporten. Styrelsen lovede, at det kommer. Rapporten kan downloades fra denne adresse:
Styrelsen lovede at formulere en passus, som museerne kan anvende i de situationer, hvor bygherren udsætter eller annullerer den arkæologiske undersøgelse (se pkt. 8 fi referatet fra den 8. juni).
Pkt. 2 Den internationale evaluering af vidensudvikling
Henrik Jarl Hansen oplyste, at det internationale panels anbefalinger vedr. museumsstruktur indgår i den igangværende museumsudredning. Han tilføjede, at Kulturarvsstyrelsen som indfaldsvinkel vil prioritere panelets anbefaling af nationale og regionale strategier og nationale oversigter.
Martin Mikkelsen havde svært ved at se, at man kan komme uden om at forholde sig til strukturen. Hvis der ikke pilles ved museumsstrukturen, som anbefalet af panelet, må man have et andet ambitionsniveau.
Debatten foregik herefter om de enkelte punkter som en brainstorming.
1. Udvikling af retningslinjer for beretninger
Lennart S. Madsen anbefalede, at der nedsættes et udvalg til at arbejde med retningslinjer og beretninger. Dorte Veien supplerede med at sige, at beretningerne må ændres i forhold til en kommende national strategi.
Lennart S. Madsen pegede på gravebogens betydning, hvor arkæologen tidligere noterede de overvejelser, der blev gjort under undersøgelsen.
Martin Mikkelsen foreslog, at der i et punkt i ansøgningen om budgetgodkendelse skal angives, om museet vil indhente rådgivning fra eksperter, og i den efterfølgende beretning skal anføres, hvem man har fået rådgivning af. Hugo Hvid Sørensen foreslog, at der tillige skal være et punkt, der beskriver ”overvejelser og refleksioner”.
Dorte Veien foreslog en eventuel opdeling af beretningen i en faktadel og en teksdel.
2. Udarbejdelse af national og regional strategi samt nationale oversigter
Dorte Veien indledte med at sige, at det er Kulturarvsstyrelsens hensigt at være en aktiv medspiller, og at det er vigtigt, at sagsbehandlerne i Fortidsminder bliver opdateret med de seneste resultater.
Lennart S. Madsen gjorde opmærksom på, at arbejdet vil kræve, at styrelsen afsætter midler.
Michael Andersen bemærkede, at selvom Nationalmuseet ikke specifikt er nævnt i evalueringen, har museet en rolle og må indgå i arbejdet.
Lennart S. Madsen mente, at det er styrelsen, der skal nedsætte brede grupper evt. inden for de forskellige forhistoriske perioder som udgangspunkt for udarbejdelse af nationale strategier. Gruppen bør have en permanent status og danne backinggroup for styrelsens sagsbehandlere. Lennart S. Madsen bemærkede, at lokalmuseerne også skal have indflydelse på de regionale strategier.
Martin Mikkelsen bemærkede, at man skal overveje, at der også er undersøgelser, der bortprioriteres.
Per Ole Rindel sagde, at det er vigtigt, at der samarbejdes i det faglige miljø, og at universiteterne bl.a. kan bidrage med et stort internationalt netværk. Martin Mikkelsen mente, at man skal finde en måde, så universitetsforskningen bliver en udfordring og samtidig sikre, at man ikke derved taber arkæologerne på museet.
Keld Møller Hansen anbefalede, at man bruger rådet. Rådsmedlemmerne kan indkalde eksperter fra universiteterne og Nationalmuseet og derefter inddrage lokalmuseerne.
Kulturarvsstyrelsen bør formulere en struktur for et sådan arbejde.
Martin Mikkelsen spurgte, om man forestiller sig en opdeling i forhistoriske perioder, og foreslog at man arbejder med metode og de lange linjer som f.eks. på universiteterne. Emner som prioritering og strategier kan lægges på tværs af perioderne.
Hugo Hvid Sørensen mente, at det er museerne og sagsbehandlerne, der har størst nytteværdi af de nationale oversigter, derfor skal man passe på, at man ikke bevæger sig højere op, end man kan leve op til.
Per Ole Rindel foreslog, at Det Arkæologiske Råd fortsætter en periodeinddeling, og at der sideløbende nedsættes nogle tværgående grupper. Michael Andersen noterede sig, at rådsmedlemmerne ikke er valgt på grund af deres specialer, men er valgt eller udpeget personligt.
Keld Møller Hansen bemærkede, at arkæologien står med nogle problemer i forhold til en national strategi. Der er nogle huller i vores viden, og det forhold bør vi løse først. Temaerne på universiteterne er meget personafhængige.
Dorte Veien spurgte nærmere ind til de nationale oversigter, og Hugo Hvid Sørensen svarede, at man kunne forestille sig, at der udarbejdes oversigter hvert tredje år.
Henrik Jarl Hansen takkede for de mange input og lovede at komme med et detaljeret udspil på oktobermødet.
3. Overregionale undersøgelser med evt. øget finansiering
Dorte Veien informerede om, at man forestiller sig, at styrelsen udpeger undersøgelser til at have overregional status. Det Arkæologiske Råd informeres, så medlemmerne kan følge med i arbejdet, besøge undersøgelsen og evt. indgå i en følgegruppe. Hun oplyste, at der desværre ikke i dag er en pulje til f.eks. metodeudvikling eller undersøgelser af særlig forskningsmæssig karakter. Når der er undersøgelser, der opprioriteres, vil der være undersøgelser, der nedprioriteres. Det er ikke meningen, at alt skal undersøges, og det må forventes, at en del fortidsminder kan færdigundersøges i forundersøgelsesfasen. Det vil stille krav om bedre forundersøgelser.
Per Ole Rindel forestillede sig, at rådsmedlemmerne indgår i tværgående grupper, fordelt efter perioder eller eventuelt i relation til forskellige hovedkategorier af jordfaste fortidsminder.
Lennart S. Madsen foreslog, at styrelsen opererer med undersøgelser i 2 kategorier efter status.
4. Seminarer, konferencer om arkæologiske resultater, teori, metode etc.
Per Ole Rindel bemærkede, at det kunne være rådets rolle at holde øje med, om der er nogle huller i emnerne for de seminarer, der afholdes. Hvis der er, kan det være emnet for en temadag.
Martin Mikkelsen foreslog, at de nationale strategier kunne være et emne for en temadag, og at de faglige udspil ligger hos museerne og universiteterne.
Hugo Hvid Sørensen bemærkede, at det er i forundersøgelsesstrategien, at Kulturarvsstyrelsen har en rolle, og at strategien bør revurderes med jævne mellemrum.
5. Udgifter til publikation inden for undersøgelsesbudgettet
Dorte Veien indledte med at spørge om man ved at hæve dokumentationsprocenten til mere end 40 % af felttimesummen ville kunne levere en afrapportering, der lettere/hurtigere ville kunne publiceres. Det er styrelsens vurdering, at de bygherrebetalte undersøgelser ikke kan rumme udgifter til egentlig publicering. Denne øgede procentdel vil kun kunne udløses efter godkendelse i Kulturarvsstyrelsen.
Godkendelse af en øget dokumentationsgrad kunne være baseret på en velargumenteret kulturhistorisk rapport.
Lennart S. Madsen bemærkede, at en museumsstruktur med større enheder kan sikre en større økonomisk baggrund for at publicere.
Mikael Andersen opfordrede til udarbejdelse af en publikationsstrategi f.eks. i forbindelse med en forskningsundersøgelse i fredede fortidsminder.
Hugo Hvid Sørensen gjorde opmærksom på, at en publikation ikke nødvendigvis skal være trykt, den kan også være digital.
Lennart S. Madsen bemærkede, at det vigtigste er at skaffe et økonomisk grundlag.
Keld Møller Hansen sluttede af med at sige, at løsningen skal findes i museumsstrukturen.
6. En publikation til fremlæggelse af resultater af undersøgelser på internationalt niveau
Hugo Hvid Sørensen noterede, at der i forbindelse med en sådan publikation må kalkuleres med en redaktion og peer-review, og at der er økonomiske muligheder.
Dorte Veien forestillede sig en sådan publikation i Fund og Fortidsminder på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside evt. på en særlig portal. Martin Mikkelsen fandt, at det naturligt ville høre hjemme i Fund og Fortidsminder.
Hugo Hvid Sørensen mente, at man først skal løse problemerne i Danmark, før det overvejes at lave f.eks. en fællesnordisk eller nordeuropæisk platform/publikation.
Lennart S. Madsen opfordrede Kulturarvsstyrelsen til at undersøge mulighederne for en sådan publikation og foreslog emnet som en temadag.
7. Udarbejdelse af forskningsstrategier
Emnet var behandlet under pkt. 2.
8. Udvikling af samarbejdet mellem museerne og universiteterne
Per Ole Rindel mente, at det fungerer fint. Arbejdsgruppen for uddannelse og forskning vil gerne påtage sig nye opgaver.
Dorte Veien bemærkede, at økonomien må undersøges, så det kan blive en permanent gruppe.
Michael Andersen ønskede, at Nationalmuseet må blive tænkt med i hele evalueringsprocessen.
9. Kulturarvsstyrelsen afsætter de fornødne ressourcer til vedligeholdelse og udbygning af databasen Fund og Fortidsminder
Martin Mikkelsen opfordrede Kulturarvsstyrelsen til at lægge beretninger og rapporter i Fund og Fortidsminder og at skabe søgemuligheder.
Dorte Veien afsluttede med at sige, at styrelsen kommer med et forslag til indhold og proces i arbejdet.
Pkt. 3 Arbejdsgruppen for uddannelse og forskning
Per Ole Rindel informerede fra mødet den 11. maj. Arbejdspapiret er i intern høring i arbejdsgruppen. Det sendes ud omkring 1. september, og de anbefalinger, det indeholder til Det Arkæologiske Råd og Kulturarvsstyrelsen, vil blive behandlet på oktobermødet.
Pkt. 4 Rådets årsmøde
Det blev besluttet at aflyse rådets årsmøde den 16. november. Årsagen er dels, at det arbejdsmæssigt er upraktisk med et møde så tæt på Fuglsømødet, dels at der ikke endnu er nok at informere om vedrørende den internationale evaluering og museumsudredningen.
Det blev foreslået i stedet at holde et fælles årsmøde med det kommende arkæologiske råd eventuelt i januar 2011.
Lennart S. Madsen vil informere museerne om beslutningen.
Pkt. 5 Databasen Fund og Fortidsminder
Martin Mikkelsen havde stillet en række skriftlige spørgsmål til Kulturarvsstyrelsen. Spørgsmålene gik på, om 1) systemet var blevet udsat for tilstrækkelig høj grad af ”stress”, om 2) hvilke museer der i testperioden har anvendt systemet og i hvilket omfang, 3) hvordan styrelsen vil sikre, at museer, der ikke har anvendt Fund og Fortidsminder i testperioden, får indberettet på kvalificeret vis. Endelig om 4) tidspunktet for hvornår ”gamle” sager kan redigeres.
Henrik Jarl Hansen oplyste, at styrelsen havde valgt at tage svarene med her på mødet, da de kan have interesse for flere.
Svaret på 1) var, at systemet har været udsat for en begrænset maskinel tidsmåling (stresstest). Hvis der opleves svartidsproblemer hænger det formodentlig sammen med andre faktorer som netværk, opsætning af den enkelte PC og brug af ældre browsere
Svaret på 2) var, at der i perioden april – maj er 12 museer, der har registreret i systemet. På nuværende tidspunkt er registreret 178 brugere, hvoraf 47 er superbrugere og 99 er lokalregistratorer. Der er oprettet ca. 1.000 nye lokaliteter, hvoraf styrelsen har oprettet de 200.
3) Kulturarvssstyrelsen vil fortsætte med at rejse rundt og undervise. Derudover vil styrelsen tilbyde, at brugerne kan komme ind i styrelsen og få sidemandsoplæring. Interesserede opfordres til at kontakte styrelsen.
Der vil komme en udmelding om, at pr. 1. november 2010 kan man ikke længere indsende beretninger i papirform. Herefter foregår registrering kun gennem Fund og Fortidsminder.
Vedrørende 4) blev det oplyst, at der tidligst kan åbnes op for redigering af gamle sager efter nytår. Det skyldes bl.a., at kvaliteten i indberetningerne endnu er meget forskellig.
Rådet opfordrede til, at Kulturarvsstyrelsen løbende gives en status over typiske ”fejl”, som brugerne laver og en løbende status over rettede fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet.
Pkt. 6 Retningslinjer for marinarkæologiske undersøgelser
Punktet blev udsat til mødet den 12. oktober.
Pkt. 7 Kommende temadage
Temaet ”forundersøgelser og strategi for forundersøgelser” blev vedtaget. Mødet forventes at blive holdt i marts i Sønderjylland.
Rådet opfordrede museerne til at melde, hvis de har forslag til mødets indhold.
Pkt. 8 Dato for fordeling af rådighedssummen
Mødet holdes den 2. november.
Pkt. 9 Meddelelser
a. Information fra Fortidsminder
Det blev meddelt, at Dorthe Kaldal er ansat i Fortidsminder pr. 15. august 2010.
Henrik Jarl Hansen informerede om, at sagsbehandlerne i Fortidsminder pr. 16. august er opdelt i to team (Vest og Øst). Det er meningen, at sagsbehandlerne inden for det enkelte team hjælper og støtter hinanden for at minimere arbejdspresset på den enkelte medarbejder. Komplicerede sager vil stadig blive behandlet i den samlede sagsbehandlergruppe. Team Øst består af Anders Fischer, Berit Pauly, Dorthe Kaldal, Susanne Klingenberg og Thomas Roland. Team Vest består af Anne Nørgård Jørgensen, Birgit Andersen, Jette Bang, Torben Dehn og Torben Malm.
b. Styrelsens opfølgning på Det Arkæologiske Råds konsulentrolle
Styrelsen havde valgt at se på rådets rolle i sammenhæng med den internationale evaluering. Lennart S. Madsen efterlyste imidlertid en udmelding om, hvad man ønskede at bruge rådet til.
Det blev foreslået at sende større arkæologiske undersøgelser til rådet til orientering.
Hvis styrelsen ikke udtrykkeligt anmoder om rådgivning, er det blot en sag til orientering.
Punktet bliver sat på dagsorden på næste møde.
c. Anlæg af jernbanestrækningen København – Ringsted
De involverede museer havde henvendt sig til rådet for at få en diskussion af baggrunden for de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejdet. Det blev oplyst, at der er aftalt møder mellem Kulturarvsstyrelsen og de fire museer og et møde mellem styrelsen og Banedanmark.
d. Status for Metroarbejdet
Kulturarvsstyrelsen informerede om status for arbejdet, hvor Metroselskabet har klaget over undersøgelsesbudgettet.
Pkt. 10 Eventuelt
Der var intet til punktet.
Næste møde holdes den 12. oktober.
